13 spørgsmål til Peter Skov-Jakobsen

peter_skov-jakobsen_koebenhavns_biskop.jpg

Peter Skov-Jakobsen er biskop i Københavns Stift. Foto: Sille Arendt
Peter Skov-Jakobsen er biskop i Københavns Stift. Foto: Sille Arendt
Hvad består hans arbejde i? Hvordan ser han på folkekirken anno 2017? Og hvorfor er han blevet teolog og biskop? Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen svarer her på 13 spørgsmål om sit syn på kirke og tro
af Jacob Lybek (Presserådgiver i Københavns Stift)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

1. Hvordan var synet på folkekirken og kristendommen i dit barndomshjem?

”Du kan sige det sådan, at jeg ikke blev lagt i vuggen med religion, men med menneskelighed. Jeg er opdraget i en humanistisk ånd med respekt over for andre mennesker som det centrale omdrejningspunkt. I mit barndomshjem havde vi faktisk hverken bibel eller salmebøger, og vi gik stort set kun i kirke juleaften og i forbindelse med dåb, bryllupper og begravelser. Mine forældre var begge medlem af folkekirken, og jeg er både døbt og konfirmeret. Men vi talte aldrig om religiøse emner derhjemme.”

2. Hvorfor valgte du i sin tid at læse teologi?

 ”I gymnasiet interesserede jeg mig især for litteratur, kunst, historie og tysk, og jeg begyndte også med at læse tysk på universitet efter gymnasiet. Men det stod mig efterhånden mere og mere klart, at kristendom var så integreret i litteraturen, historien, kulturen og sproget, at jeg måtte vide noget mere om dette.

Mere om Københavns biskop

Det irriterede mig, at min viden var så sparsom, og jeg besluttede mig for at fordybe mig i det. Som 20-årig begyndte jeg at gå til gudstjenester i Vor Frue Kirke, som er Københavns Domkirke. Jeg oplevede gudstjenesterne og kirken som noget meget væsentligt. Og jeg blev betaget af det, som jeg oplevede som et stort rum. Jeg fik hurtigt en stor kærlighed til skønheden ved salmernes poesi. Det blev begyndelsen til min beslutning om at læse teologi.”

3. Hvad optager dig især her for tiden?

”'Som biskop i Københavns Stift er jeg optaget af, at kirken altid skal møde mennesker dér, hvor de er. Det gælder, både når vi taler om fattige, udstødte eller asylansøgere, men også i mødet med andre religioner som f.eks. jødedommen og islam, og med ateister og sekulariserede.”  

4. Hvad er dit forhold til præsterne og kirkerne i Københavns Stift?

”En af mine vigtigste opgaver som biskop i Københavns Stift er at være tilstede og en del af kirkens liv. Jeg gør meget ud af at komme rundt og tale med bl.a. præster, organister og andre medarbejdere i kirkerne. De søndage, jeg er hjemme, går jeg altid til gudstjeneste et eller andet sted i Københavns Stift. Det er vigtigt for mig at have fingeren på pulsen, og i forskellige sammenhænge møder og taler jeg også med menighedsrådene.”  

5. Københavns Stift er det sted i landet, hvor medlemsandelen af folkekirken er den laveste – hvordan er kirken relevant for københavnerne anno 2017 og i fremtiden?  

”Jeg læste om en undersøgelse, der viste, at 25 procent af københavnerne ved, hvem deres lokale præst er. En forsker påpegede, at dette er en fiasko for folkekirken. Men sådan ser jeg det ikke, tværtimod. Tænk, at vi i en metropol, hvor sekulariseringen per definition altid er mere fremherskende i forhold til mindre byer, har ca. 25 procent, der ved, hvem der er præst dér, hvor de bor. Faktisk er København en af de storbyer i Nordvesteuropa, hvor medlemsprocenten er den højeste. Vores optællinger viser også, at brugen af kirkerne i København stiger og stiger. Jeg er stolt af, at kirken i Københavns Stift er god til at følge med tiden og møde folk, hvor de er. Et eksempel på dette er, at kirkerne i stigende grad er blevet vært for en mangfoldighed af aktiviteter såsom natkirkearrangementer, babysalmesang, koncerter og de såkaldte spaghettigudstjenester for børnefamilierne.” 

6. Hvordan foregår samarbejdet mellem Danmarks 10 biskopper? 

”Samarbejdet er blevet mere omfattende og intensivt i løbet af de senere år. Alle biskopperne mødes nu tre gange om året til bispemøder af fire dages varighed. Vi skiftes til at lede bispemøderne i de forskellige stifter. Både her og i andre sammenhænge har vi et rigtig godt samarbejde. Det er vigtigt, at vi samarbejder tæt, da folkekirken er én kirke – og ikke ti forskellige kirker. Omvendt er det ikke et succeskriterium, at vi skal være enige om alt. Vi har meget forskellige holdninger og tilgange, men det er også meget, der samler os.”

7. Embedet som Københavns biskop betyder, at det er dig, der rådgiver regeringen i kirkelige spørgsmål – hvor ofte sker dette i praksis, og hvordan foregår det?

”Det er vigtigt for mig at understrege, at kirkeministeren ikke kun er i dialog med mig, men med alle landets biskopper. For eksempel ved ministersamrådet, hvor alle biskopperne mødes med kirkeministeren og drøfter kirkelige emner. Men det er rigtigt, at den rådgivning, der sker på tidspunkterne imellem disse ministerråd, ofte lander hos mig qua embedet som Københavns biskop. For eksempel kan jeg blive bedt om at udarbejde udredninger og redegørelser. Men det kan også være kortere telefonsamtaler, hvor kirkeministeriet eller ministeren har brug for rådgivning nu og her. Jeg synes, at dette er en interessant og udfordrende del af jobbet.”    

8. Hvad tænker du om begrebet ”kulturkristen”, som er blevet meget udbredt i Danmark? 

”Der kan jo ligge det i begrebet, at folk tager afstand fra det at være kristen, fordi ordet ’kultur’ bevidst sættes foran. Altså som at sige, at man ganske vist ikke er en af ’de hellige’. Men at man samtidig anerkender kristendommens betydning for, hvem man er, og den kultur, man lever i.  Jeg godt kan lide det ord, fordi man gerne vil rumme kristendommens værdier om næstekærlighed, barmhjertighed og menneskelighed. Men jeg håber også, at der er en vej for en samtale om, at tro er nødvendigt.”

9. Hvad svarer du, når folk spørger dig, hvorvidt du læser Bibelen bogstaveligt? 

”Det er et spørgsmål, jeg har fået mange gange. Især hører jeg det fra børn i konfirmationsalderen, hvor man jo ikke er så bange for at spørge ligeud om tingene… Mit svar er, at Bibelen ikke er en naturvidenskabelig fortælling, hvilket bl.a. er relevant i forbindelse med skabelsesberetningen. Der er ikke en modsætning mellem at være naturvidenskabsmand og at være troende. Naturvidenskaben og religionen bevæger sig blot i to forskellige sfærer. Det er forskellige fortællinger og forskellige sprog om det samme. Fortællingen om kristendommen er en fortælling om Gud og Guds indgriben, hvordan vi anskuer livet og det at være menneske. Så det korte svar på spørgsmålet om, hvorvidt jeg læser Bibelen bogstaveligt, altså med naturvidenskabelige briller, er: Nej, det gør jeg ikke. Jeg læser Biblen med troens briller og lever med en høj bevidsthed om, at jeg skal fortolke.”

10. En del af dit arbejde som Københavns biskop og dine aktiviteter foregår uden for Danmarks grænser – hvor meget fylder dette i jobbet? 

”Som biskop i København har man også tilsynspligt med den danske folkekirke i udlandet. Vi har danske kirker mere end 50 forskellige steder rundt om på kloden. Det er overalt – lige fra Hong Kong, Sydney til Bruxelles. Plus sømandskirkerne og de såkaldte Europakirker, som jeg qua jobbet også skal føre tilsyn med, bl.a. i forhold til ansættelsesprocesser. Denne del af mit arbejde bliver jo ikke mindre i takt med globaliseringen, hvor flere og flere danskere færdes og bor i andre lande. Desuden deltager en af de andre biskopper eller jeg selv, når der indsættes nye biskopper i de øvrige nordiske lande. Jeg prioriterer også tid i formandsarbejdet for Poorvo, som er samarbejdet mellem de evangelisk-lutherske kirker i de nordiske og baltiske lande – samt med den anglikanske kirke i Storbritannien, Spanien og Portugal. Dertil kommer arbejdet som formand for Rådet for Folkekirkens Nødhjælp. Jeg kan godt lide de internationale dimensioner af mit arbejde, men det er nu engang arbejdet hjemme i Københavns Stift, der fylder langt det meste.”      

11. Du er i kirkelige kredse bl.a. kendt for at have taget initiativ til et tværreligiøst samtaleforum mellem jøder, kristne og muslimer i Danmark – hvorfor lægger dette dig så meget på sinde? 

”Dialogen mellem de forskellige religiøse har været relevant i flere hundrede år. Og jeg synes ikke, at det er blevet mindre relevant i forhold til den tid, vi lever i nu. Tværtimod. Vores samfund bliver mere og mere multikulturelt. Det samtidig med, at vi ser øgede tendenser til polarisering og en dem-og-os-retorik, hvor man peger fingre ad hinanden og tænker i konflikter. Vi lever under den samme himmel og skal ikke splittes op i isolerede enheder. I stedet bør samtalen, også i denne sammenhæng, være det, der er i centrum. Netop samtalen er central i kristendommen. Vi skal møde hinanden som mennesker, også de mennesker, som ser verden på en anden måde. Som jeg ser det, må også folkekirken – som det største trossamfund herhjemme – kunne rumme og være i dialog med andre trossamfund. Vi skal forsvare deres ret til at være her og deres synspunkter og ikke medvirke til diskrimination af mindretal, som vi ikke nødvendigvis er enige med.”   

12.  Hvordan ser du fremtiden for folkekirken helt generelt?

”Jeg håber, at folkekirken også i fremtiden vil være den rummelige og favnende kirke, som er klar i sin udbredelse af de kristne budskaber, og hvor mange meninger mødes. Folkekirken skal fortsat være et rum, hvor tro, sociale anliggender og kultur færdes i en evig, indbyrdes samtale. I folkekirken skal vi være gode til at gøre det klart, hvad kristendommen er, og hvad de kristne traditioner betyder. Det er mit håb for folkekirken både nu og i fremtiden.” 

13. Hvis du skulle have valgt et andet fag eller erhverv, hvad skulle det så være? 

”Så skulle det have været som gymnasielærer i tysk og måske historie. Jeg begyndte faktisk  at læse tysk efter gymnasiet, fordi jeg gerne ville gå den vej. Det ændrede sig, da jeg fik interesse for kristendom og skiftede til teologistudiet.”

Tags: