Biskop: En teologisk og folkelig overskudshandling

peter-skov-jakobsen-foto-sille-arendt-kirkenikbhdk-855-1.jpg

Peter Skov-Jakobsen. Foto: Sille Arendt
Peter Skov-Jakobsen. Foto: Sille Arendt
»Da vi sagde ja til koranlæsningen, var det naturligvis ment som en venlighed mod en stor del af de berørte af terror i denne verden«. Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen kommenterer en nylig mindegudstjeneste for terrorofre i Københavns Domkirke, som har skabt debat

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

I et nyt debatindlæg på Politiken.dk imødegår Københavns biskop den seneste tids kritik af en mindegudstjeneste for terrorofre verden over, som fandt sted i Vor Frue Kirke den 6. april. 

Gudstjenesten var arrangeret i samarbejde Tyrkiets, Pakistans, Elfenbenskystens og Belgiens ambassader i Københan. De nævnte lande har alle har været ramt af voldsomme terrorangreb i de senere måneder. 

Debatten om gudstjenesten er efterfølgende gået på, at den indeholdt en recitation af en passage fra Koranen. Passagen var en del af et samlet program, hvor fx mindeord fra den belgiske ambassadør, tale af justitsminister Søren Pind og prædiken ved domprovst Anders Gadegaard også indgik. At korancitatet blev læst op har dog fået eksempelvis lektor Hans Hauge fra Aarhus Universitet til at skrive ”Nogen kristen kirke er den ikke mere” om Vor Frue Kirke. Det gør han i en kommentar i Groft Sagt i Berlingske Tidende.

Se det fulde program for mindegudstjenesten, der fandt sted i Vor Frue Kirke den 6. april

Biskop: Teologisk og folkeligt overskud

En sådan udlægning stiller Peter Skov-Jakobsen sig uforstående overfor. I det nye debatindlæg på Politiken skriver han blandt andet:

”Da vi sagde ja til koranlæsningen var det naturligvis ment som en venlighed mod en stor del af de berørte af terror i denne verden. Selvfølgelig er koranen ikke helligskrift i kirken. Selvfølgelig er vi ikke ude på at gøre nogen forvirrede."

Peter Skov-Jakobsen ser reaktionerne som et tegn på angst og mistænkeliggørelse:

”Hvor kommer den angst fra, der gør, at mennesker ikke kan se sådan en læsning i en kirke, som en del af en sørge- og forsoningsproces, men straks mistænkeliggør oplæseren og hele handlingen?”

Peter Skov-Jakobsen opfordrer også til, at folkekirken som det største trossamfund i Danmark udviser teologisk og folkeligt overskud og tager imod den tillid, som mindegudstjenesten er udtryk for. 

"Se derimod på denne handling som gjort ud af et teologisk og folkeligt overskud. Folkekirken er det store trossamfund i dette land. Mange af dem, der ikke er medlemmer, vil i øvrigt karakterisere sig som kulturkristne. Vi bliver mødt med den tillidshandling af nogle ambassadører, at vi skal tage vare på en mindehøjtidelighed. Det er en ære at nyde sådan en tillid."

Debatindlægget på Politiken.dk

Læs hele Peter Skov-Jakobsens debatindlæg på Politiken.dk

Tags: