Biskop i debatindlæg: Vi har brug for storsindet og frisindet

peter_skov-jakobsen_.jpg

Peter Skov-Jakobsen. Foto: Sille Arendt
Peter Skov-Jakobsen. Foto: Sille Arendt
"Mon ikke vi i den kommende tid i langt højere grad vil opleve nye måder at tænke på politisk, filosofisk og teologisk?" spørger Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen i debatindlæg i Kristeligt Dagblad

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

"Vi har brug for storsindet og frisindet, for det handler om at forstå hinanden – ikke bare om at nedkæmpe hinanden og gøre de andre med den anden holdning tavse."

Sådan skriver biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. I debatindlægget hilser Peter Skov-Jakobsen den nye kirkeminister, Mette Bock (LA), velkommen og tegner samtidig  nogle af de samfundsdebatter og -samtaler op, som han ser for sig i de kommende år. En debat, hvor også folkekirken har sin rolle:

"Mon ikke vi i den kommende tid i langt højere grad vil opleve nye måder at tænke på politisk, filosofisk og teologisk?", spørger Peter Skov-Jakobsen, og fortsætter:

"Formentlig vil der stadig være nogle, der hænger fast i gamle mønstre: tænker videre, som det hidtil er blevet gjort. Det er selvfølgelig en styrke at leve i et velordnet samfund, hvor mennesker synes, at der er traditioner, der ikke står til at vælte. Det gælder grundlæggende forståelser i samfundet som ytringsfrihed, frisind, lighed, solidaritet, demokrati, og at vi lever i en retsstat, der også anerkender international lov og orden."

Du kan læse debatindlægget i sin fulde længde på Kristeligt Dagblads hjemmeside her. Artiklen er ikke låst.

Tags: