Eva Selsing: »Det er os hjemmegående kvinder, der står for frigørelsen«

eva_selsing_7_855x485.jpg

Foto: Maj-Britt Boa
Foto: Maj-Britt Boa
Filosoffen og debattøren Eva Selsing mener, at kampen for kvinders frihed i dag handler om, at alle kvinder bør finde frihed på arbejdsmarkedet. Den norm kæmper hun imod, selvom hun oplever fordømmelse og forargelse
af Sørine Gotfredsen (sognepræst i Jesuskirken)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Eva Selsing er opvokset i et hjem med en stærk tro på, at børn bør have deres mor gående hjemme hele dagen, mens de er små. Hendes egen mor gik hjemme, da Eva Selsing var lille, og for hende og hendes mand er det udtryk for en helt naturlig arbejdsdeling, at Eva i disse år hver dag passer de to børn. Ligestilling og frigørelse handler for Eva Selsing først og fremmest om retten til at bestemme selv i kampen mod ideologisk ensretning.

”Den personlige frihed hænger for mig sammen med, at man formår at sætte mål for sig selv. Mulighederne åbner sig for dem, der viser verden, at han eller hun er villig til at stræbe og arbejde og også lide afsavn og udsætte behov.”

Men så må jeg jo spørge, om du føler dig fri nu som hjemmegående? Får du sat de mål, du vil og udrettet det, du ønsker?

”Ja, for mit primære fokus, mens ungerne er små, er jo at give dem en så tryg og glad barndom som muligt. Det tror jeg er med til at give dem en substantiel ballast af kærlighed, nærvær og ro, som jeg håber, at de kan bruge resten af livet.

Jeg har en fuldstændig klar følelse i maven af, at det er det eneste rigtige for vores børn og min familie, og på den måde føler jeg, at jeg får det ud af livet, som jeg havde håbet på lige nu. Men jeg vil også mange andre ting i livet. Jeg vil skrive bøger, og jeg brænder for samfundsdebatten, men jeg har ikke travlt. Mine unger bliver ikke ved med at være små.

Læs også: Lone Dybkjær om kvindefrigørelse: Vi skal opdrages til fællesskab

Du har sikkert før hørt det synspunkt, at du er en af dem, der forråder den frihed, feminismen har sikret kvinderne. Hvad siger du til det?

Jeg vil skrive bøger, og jeg brænder for samfundsdebatten, men jeg har ikke travlt. Mine unger bliver ikke ved med at være små

”Jeg siger, at kvindekampen i dag i virkeligheden handler om, at alle kvinder bør gøre det samme. At den vil ensrette meget mere, end den vil frigøre. Men man skal huske, at der er forskellige former for kvindekamp.

Den første bølge fra sidst i 1800-tallet og frem over århundredskiftet, der handlede om emancipation og retslig og politisk ligestilling mellem kønnene, blev kæmpet af kvinder, som jeg virkelig skylder noget.

Men så er det gået galt herefter og frem til den radikale universitetsfeminisme, hvor projektet er, at vi skal leve de samme liv og have de samme præferencer. Det handler om social kirurgi på mænds og kvinders følelsesliv, og det er ekstremt usympatisk.

Jeg vil ikke som kvinde være instrument for kvindekampens præmis, mine livsvalg skal ikke retfærdiggøres i forhold til en bestemt feministisk samfundsorden.”

Eva Selsing

Er 32 år og uddannet cand. mag. i filosofi. Hun er en flittig debattør og fungerer som kommentator i Berlingske, hvor hun er del af det karske panel ”Groft sagt”. Hun er også foredragsholder og tilhører den borgerligt liberale fløj og har blandt andet gjort sig bemærket gennem en kamp mod de såkaldte røde lejesvende i DR.

Eva Selsing er opvokset i et hjem, hvor hendes egen mor gik hjemme, og hun tror på værdien af at værne om familiens kerne. Derfor er det planen, at når hun og hendes mand, Rune Selsing, der også er borgerlig debattør, og de to sønner forlader lejligheden i Charlottenlund og flytter til et større hjem, skal hendes mor flytte ind og bo sammen med dem.

Men er du ikke med til at støtte tanken om, at kvinder skal underlægges bestemte normer ved at gå hjemme?

”Jamen, kvinder er da i dén grad bundet af normer, som det er nu. De er bundet af normen om, at alle børn skal i tvangsopbevaring i larmende institutioner, så mor kan komme ud og realisere sig selv og opdatere hjemmesider i Slagelse Kommune. Det forløjede ved hele den feministiske præmis i dag er, at den skulle handle om frigørelse.

Det er os hjemmegående kvinder, der står for frigørelsen i kampen mod den stærke ideologiske norm, der bliver sanktioneret med fordømmelse og forargelse.

Mange kvinder sætter deres børn til opbevaring uden at reflektere over det, og der er jo nærmest ikke tale om et frit valg i dag. I hvert fald skal man, hvis man sætter sig udenfor den dominerende norm, være virkelig klar i sine argumenter, når man for eksempel bliver mødt af den der med, at man bare er samfundsmæssigt spild, som Helle Thorning Schmidt kaldte os hjemmegående for et par år siden.

Jeg forstår godt frygten for at miste noget, hvis man er en kvinde, der henter en stor del af sin identitet i et højprofileret karrierejob, men jeg accepterer det ikke som et legitimt argument for, at samfundet skal indrettes for at tilgodese karrierefamilien. Ingen tvinger folk til at få børn.”

Læs også: Jacob Mchangama: Det er farligt at tage friheden for givet

Jeg føler mig mest fri, når jeg har arbejdet hårdt for noget, og kan se, at spændende døre åbnes for mig.

Tror du, at vi bevæger os i en retning af decideret modreaktion i forhold til de klassiske feministiske idealer. Vil der opstå en anderledes idé om, hvad en frigjort kvinde er?

”Der er tendenser, der peger i retning af en anden balance. Vi er flere og flere hjemmegående, der har en stemme i den offentlige debat, og det breder sig sågar også på venstrefløjen, hvor der er opstået noget, der hedder livmoderfeminisme, hvor man går ind for, at ungerne skal passes hjemme.

I forhold til andre lande er Danmark ekstrem, hvad mængden af institutionsbørn angår, og jeg tror, at vi vil begynde at se mere på, hvad andre lande gør. Flere familier vil begynde at presse på for mere frit at kunne planlægge deres familieliv.

Sagen er nemlig også, at man bliver bedre til at fokusere på sine livsmål, når man har stiftet familie, og forholde sig til, hvad der er realistisk og muligt. Der er noget beroligende ved, at man er færdig med at flyve fra øst til vest. Jeg havde førhen svært ved at falde på plads i mit eget liv.”

Og for lige at stramme den her til sidst, må jeg jo spørge, om du ligefrem opfatter det som en kvindes pligt at gå hjemme og passe sine børn?

”Nej, men jeg tror, at langt de fleste børn kan profitere af det, og jeg tror også, at mange kvinder ville vælge at gå hjemme, hvis de følte, at de havde friheden til det. Jeg tror, at det kommer helt indefra. Det er ren urkraft.”

DEBATmagasinet: Friheden flyver 

Artiklen stammer fra DEBATmagasinet, som Københavns Stift – folkekirken i København – udgiver en gang om året. 

Med undertitlen ”Friheden flyver” stiller DEBATmagasinet i 2015 skarpt på begrebet frihed. Det belyses gennem artikler og interviews med markante personligheder og meningsdannere som musikeren Kristian Leth, samfundsdebattøren Eva Selsing, juristen Jacob Mchangama og fodboldspilleren William Kvist.

Læs DEBATmagasinet ”Friheden flyver” i en online version her

Tags: