Min kirke: Jytte Abildstrøm

jytte_abildstroem_855.jpg

Jytte Abildstrøm. Foto: Sille Arendt
Jytte Abildstrøm. Foto: Sille Arendt
Skuespilleren og miljøforkæmperen Jytte Abildstrøm går så vidt muligt i Københavns Domkirke hver dag. Det sker med salmer og sang hjemme fra sengen i hendes lille hus ved Roskilde
af Lars Erik Frank (Presse- og kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Vi kender hende blandt andet som skuespiller, teaterdirektør på Riddersalen på Frederiksberg, og som en vedholdende miljøforkæmper. Senest dukkede hun op i den netop overståede valgkamp i rollen som ”parti-fe” for det nystartede parti Alternativet, der med et stærkt fokus på grøn omstilling og bæredygtighed blev valgt i Folketinget med ni mandater. 

81-årige Jytte Abildstrøm har i de seneste 15 år boet i et økologisk bofællesskab lidt uden for Roskilde, tæt på byens universitet. Og det er herfra hun så godt som dagligt går i kirke. Dog ikke den lokale Himmelev Kirke, som hun nu ellers gerne besøger. 

Morgenandagt fra Københavns Domkirke

Danmarks Radio har sendt Morgenandagten i mere end 80 år, og dermed er det et af DR’s ældste radioprogrammer.

For mange er det en vigtig og fast del af morgenrutinen at lytte til ord og musik direkte fra Københavns Domkirke i tidsrummet 8.05 - 8.23

Hør morgenandagten via DR's hjemmeside

Jytte Abildstrøm deltager derimod i den daglige morgenandagt i Vor Frue Kirke i København. Ikke sådan forstået, at hun står ekstra tidligt op og tager toget for at være i Nørregade i København klokken lidt over 8, når klokkerne ringer ind. Hun bliver faktisk bare derhjemme. Jytte Abildstrøm er en af de omkring 25.000 mennesker, der landet over stiller ind på Danmarks Radios daglige transmission af morgenandagten fra Københavns Domkirke

Salmer og sang i sengen

”Jeg vågner af mig selv. Nogle gange klokken fem, andre gange klokken syv. Og så glæder jeg mig til at høre morgenandagten, der bliver transmitteret fra Vor Frue Kirke. Jeg lytter til den fra min seng. Er jeg stået op, så går jeg ind og lægger mig igen, mens den står på. Nogle gange tager jeg salmebogen frem og synger med. Salmerne er opbyggelige – det samme med de gode ord og historier, man får med,” fortæller Jytte Abildstrøm, der på væggen ved sin seng kan se en illustration af kunstneren Esben Hanefelt fra den svenske forfatter Selma Lagerlöfs bog ”Kristuslegender”, mens hun lytter. Eller på natbordet betragte den akvarel af en engel, som hun selv har malet.

Troen er med hjemmefra

Morgenandagten giver Jytte Abildstrøm ro. Derfor lytter hun så vidt muligt til den. Men for hende er troen ikke nødvendigvis bundet op på at gå i kirke:

Læs også: Min kirke: Thomas Høg

”Jeg er født religiøs: Når du har fået troens fundament med dig fra barnsben, som jeg har, så behøver du egentlig ikke høre prædikener eller gå i kirke. Men nu er jeg så privilegeret, at jeg har mulighed for at høre morgenandagten, så det gør jeg så. Jeg går også gerne i Himmelev Kirke, hvor der er tre dejlige præster. Jeg lytter til det, de siger og hvad salmerne giver. Jeg er lidt vild med de præster. For selv efter en voldsom tekst, som Biblen jo også indeholder, så mister man ikke håbet. Og tro, håb og kærlighed er så fundamentalt. Mister vi det, er vi langt ude.” 

Teatret er kirken

Vi er nødt til at holde fast i næstekærligheden. Hvis vi ikke har kærlighed til hinanden eller Moder Jord, hvad har vi så at forholde os til?

Troen er med Jytte Abildstrøm alle steder. Også i hendes arbejde og engagementer:

”Egentlig er min kirke børneteatret! Det er måske frækt sagt, men grunden til, at jeg begyndte at lave børneteater, er, at det giver mig mulighed for at sprede det gode budskab om kærlighed og næstekærlighed. Det budskab er mit fundament for alt. Næstekærligheden er også årsagen til, at jeg i mange år har været miljøaktivist. Da jeg under krigen var på landet, fik jeg respekt for jord, luft, ild og vand. Jeg spurgte min far: Hvor længe kan vi blive ved med at grave tørv op?

Det er fuldstændigt den samme situation, vi har i dag med jordens ressourcer. Da jeg engang stod over for at skulle skrive et miljøforedrag, kunne jeg ikke. Så læste jeg Brorsons salme ”Op al den ting, som Gud har gjort.” Og det hele står jo i den.”

Grøn opfordring

Jytte Abildstrøm

Født i 1934 i København.

Bor i Roskilde.

Teaterdirektør på Riddersalen på Frederiksberg 1970 - 2009. Teatret ledes i dag af skuespiller Signe Birkbøll.

Som skuespiller har Jytte Abildstrøm blandt meget andet spillet med i revyer som Cirkusrevyen, tv-produktioner som Sonja fra Saxogade (1968) og biograffilm som Flyvende Farmor (2001).

Kendt som fortaler for klima og økologi og har senest markeret sig som "parti-fe" for det grønne parti  Alternativet under folketingsvalgkampen i juni 2015.

Holder foredrag om den tyske abedisse, mystiker, forfatter, læge, komponist og klostergrundlægger Hildegard af Bingen (1098-1179).  

 

Netop på miljø-området, mener Jytte Abildstrøm, at kirkerne burde gå foran. Hun anerkender et tværkirkeligt projekt som Grøn Kirke, der skal inspirere kirker, menigheder og organisationer til at indtænke miljø og klima som en naturlig del af deres tænkning og praksis. Men ifølge hende burde de være meget mere markante på området:

Læs ogsåMin kirke: Bettina Bakdal

”Jeg er ikke uvenlig: Men altså - der skal mere til! De grønne kirker, jeg har besøgt har ikke engang serveret økologisk kaffe. Jeg har ikke set en præstegård med solceller på taget eller en kirke med jordvarmeanlæg. Ja, undskyld mig, det går altså ikke. Det gælder også for kirkeministeriet og kulturarvstyrelsen. Det nytter ikke bare at se på, om en kirke er smuk. Dens indhold skal også være det. Det skal hænge sammen. Vi står over for et paradigmeskifte på miljøområdet, og det ville være skønt, hvis kirkerne gik foran her. Så en kærlig opfordring fra mig til, at kirkerne bliver grønne i alle ender og kanter. Og som sagt: Det hele står i ”Op al den ting, som Gud har gjort”.

Hold fast i kærligheden

Jytte Abildstrøm oplever, at religion kan oprøre mennesker. For hende er det blandt andet et udtryk for, at det kan være vanskeligt at erkende, at der er noget der er større end os selv. Men hun insisterer på sin tro: 

”Nogle gange er der en der siger: ”Du nævner da ikke ordet Gud. Det holder jo ikke!” Mit svar er så: ”Nej, men hvad vil du så nævne?” Jeg klandrer ikke videnskaben for noget, men i forhold til Jordens ressourcer og klima står vi over for konsekvenserne af opfindelserne. Vi er nødt til at holde fast i næstekærligheden. Hvis vi ikke har kærlighed til hinanden eller Moder Jord, hvad har vi så at forholde os til?

Det gælder også i den enkeltes liv. Kirken kan være med til at bearbejde vores fælles historie og give os energi til at tage de tilskikkelser, som vi får i tilværelsen. Om det er sygdom, manglende arbejde eller ægteskabsproblemer. Den kan gøre os eftertænksomme og fortælle os, at vi ikke er alene om voldsomme hændelser i vores liv. Når man er magtesløs og mister fodfæstet, hvor finder man så hjælp? Den kan man blandt andet få ved at folde hænderne og bede Fadervor og lytte til trøstens ord.”

Tags: