Café Exit modtager Fællesskabsprisen

cafe_exit_faellesskabsprisen.jpg

En gruppe fra Cafe Exit modtager Fællesskabsprisen 2015 i Nordhavnen i København. Foto: Mia Rahr Jacobsen
En gruppe fra Cafe Exit modtager Fællesskabsprisen 2015 i Nordhavnen i København. Foto: Mia Rahr Jacobsen
Foreningen Cafe Exit, der giver indsatte og eks-indsatte mulighed for en frisk start uden kriminalitet, modtog onsdag den 19.8. Fællesskabsprisen 2015 i København
af Lars Erik Frank (Presse- og kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Café Exit blev en af de ti vindere, da Fællesskabsprisen 2015 blev uddelt onsdag den 19. august på DFDS-skibet Pearl Seaways i Nordhavnen i København.

Café Exit, der er tilknyttet Apostelkirken på Vesterbro og arbejder for og med indsatte og tidlgere indsatte i fængslerne, modtog prisen sammen med andre projekter og personer som Brandmændenes Cancerforening og Læs for Livet.

Juryens begrundelse

Prisen blev modtaget af Erik Adrian (næstformand og præst ved Vestre Fængsel) og en gruppe fra Café Exit. Begrundelsen for prisen ved overrækkelsen i dag lød:

"Cafe Exit er en forening, der giver indsatte og eks-indsatte mulighed for at starte på en frisk – et nyt liv uden kriminalitet. Alle med en plettet straffeattest kan få hjælp til de udfordringer, der er i livet som tidligere kriminel. Café Exit har række tilbud: Blandt andet beskæftigelsesprojekter, socialrådgivning, familierådgivning og gældsrådgivning samt samtaler med terapeut og psykolog. Derudover har Cafe Exit frivillige i flere fængsler og støtter kvindegrupper, tøj- og kunstprojekter. Cafe Exit gør en kæmpe forskel for mange udsatte mennesker, der normalt ikke kan få hjælp andre steder i systemet. De mennesker, som Exit rummer er de mennesker, der står længst udenfor fællesskabet. Exit viser værdien af et tilhøre et fællesskab – uden fællesskaber er det svært overhovedet at leve.

Tændt af en særlig ild

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, der var med ved dagens prisoverrækkelse udtaler:

"Fællesskabsprisen går til vidt forskellige mennesker, der alle sammen har det til fælles, at de er tændt af en særlig ild, der sætter dem i stand til at være noget ekstraordinært for deres medborgere. De arbejder ikke kun for deres egen skyld, men for os alle sammen. Det er resultatet af deres arbejde, der skaber muligheden for, at alle vi andre kan passe vores, realisere vores potentiale og gøre Danmark til et endnu bedre sted at leve, siger Mette Frederiksen

FAKTA: Fællesskabsprisen 2015

Fællesskabsprisen sætter fokus på den del af Danmark, som sjældent får opmærksomhed og er en hyldest til de mange helt almindelige danskere, der hver dag gennem deres arbejde og frivillige engagement gør en ekstraordinær indsats for fællesskabet og får samfundet til at glide. Bag prisen står en lang række foreninger, virksomheder og institutioner som Post Danmark. Dansk Metal, DFDS og  ISS.

LÆS ARTIKEL OM CAFE EXIT: Kirkeligt initiativ sparer samfundet for millioner

Tags: