Folkekirken i afslappet og bramfri debat med folket

fm001_855x485.jpg

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og kandidat ved bispevalget i Viborg Stift byder ind i debatten om en fælles dansk platform for tros- og livssynssamfund i folkekirkens telt på Folkemødet. Foto: Anders Haubart Madsen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og kandidat ved bispevalget i Viborg Stift byder ind i debatten om en fælles dansk platform for tros- og livssynssamfund i folkekirkens telt på Folkemødet. Foto: Anders Haubart Madsen
Til Folkemødet viste folkekirken et væld af forbipasserende, at den er med til at bygge samfund ved at huse en mangfoldighed af holdninger om alt fra muslimer til nødhjælp og elektroniske skilsmisser
af Anders Haubart Madsen (journalist, Helsingør Stift)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Hvad sker der, når folkekirken viser sig fra et telt en hel weekend? Så viser den chefredaktører, der synger salmer og fortæller selvironiske vittigheder. Den huser ophedet debat, hvor politikere sender spydige kommentarer gennem havneluften. Kirken stiller spørgsmålstegn ved sig selv, og tilfældigt forbipasserende griber mikrofonen og spørger: 'Hvorfor mener du det?'

Folkemødet på Bornholm er stedet, hvor lobbyister og politikere konkurrerer på folkelighed. Her slendrer Helle Thorning smilende gennem Allinges gågader passet op af sine PET-folk.

Lars Løkke får sig en sludder med jævne folk, han netop har holdt tale for. Folkemødet forsøger at fordre åbne og ærlige samtaler mellem interesseorganisationer, magthavere og borgere, og hos folkekirken var rammerne også sat til utraditionelle og tilfældige møder, da kirken slog et telt op på havnemolen i Allinge.

”Folkekirkens telt på Folkemødet var pænt besøgt,” fortæller Inge Lise Petersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, der deltog på Bornholm.

”Folk, som ikke nødvendigvis er kernebrugere, droppede forbi. Dermed blev det en mulighed for at vise alle, at folkekirken har mange mangfoldige meninger om samfundet,” siger hun.

Ustoppelig debat

Mange droppede for eksempel forbi, da chefredaktør fra Information, Christian Jensen, åbnede folkekirkens telt fredag formiddag ved at synge salmer. Teltet var også fyldt, da regnede silede ned senere på dagen, og en muslim, en jøde og en kristen diskuterede deres tro med tilhørerne.

”Jeg vil gerne høre dig tage afstand fra sharia-lovgivning,” sagde en siddende kvinde til muslimen Houdifa Azzouz, der smilede afværgende:

”Vi er kommet for at fortælle, hvordan vi rejser rundt på skoler og fortæller om vores tro. Men jeg vil gerne besvare dine spørgsmål efter denne debat,” svarede han.

Og således fortsatte debatten ofte på ydermolen i Allinge, hvor folkekirken holdt til. Ingen måtte gå forgæves med sin undren eller holde sine uenigheder tilbage – debatten kunne altid fortsætte på tomandshånd. Heller ikke Søren Espersen fra Dansk Folkeparti holdte igen. Lørdag diskuterede han nødhjælp med biskop Peter Fischer Møller, men kom også i ophedet debat med en tilskuer.

”Jeg kan ikke lide Folkekirkens Nødhjælp. Ikke før de holder op med at hetze mod Israel,” lød fra det politikeren, da han forlod teltet.

Chef på slap line

Så var tonen mere munter, da Politikens chefredaktør Bo Lidegaard diskuterede fordelingen af magten over folkekirken. Inge-Lise Petersen udspurgte redaktøren om, hvorfor han støtter den nuværende struktur og er imod et folkekirkeligt fællesudvalg.

Hun henviste til, at det nuværende forslag om en kirkelig reform er en udmøntning af Venstres tidligere stats- og kirkeminister J.C. Christensens udtalelser fra starten af 1900-tallet.

”Men nu tror jeg ikke, man skal gå så meget efter, hvad en Venstre-formand siger, men mere efter hvad han gør,” svarede Bo Lidegaard selvironisk – med slet skjult henvisning til Politikens dækning af et muligt formandsskifte i Venstre.

Politikens chefredaktør nåede også, at forklare sin skepsis over for styringsreformen. Frygten bunder i en formulering i forslaget om, at et fællesudvalg kan tage stilling til folkekirkens indhold, sagde han.

”Bare det, at der er en mulighed for at udtale sig på folkekirkens vegne, gør mig nervøs,” lød det fra Bo Lidegaard.

Naturlig plads på Folkemødet

'Hvorfor skal samfundet betale for kirker i udlandet?', lød et spørgsmål til Karen Klint fra Socialdemokratiet. Flankeret af Bjarne Tvilde fra sømandskirken i Singapore stod hun på mål for kirken uden for landets grænser.

Og på Folkemødet viste folkekirken flere nuancer af sig selv. Ja, vi vil faktisk godt folkekirken, fortalte Dansk Journalistforbunds næstformand Lars Werge og partiet Alternativets Rasmus Nordqvist og begrundede deres nylige genindmeldelse i kirken. Senere fortalte præsten Pernille Østrem om kirkens rådgivning om kærlighed i et samfund, hvor en skilsmisse kun er et klik væk på internettet.

De mange besøgende til det store spænd af debatter viser, at folkekirken hører til på Folkemødet. Det mener Ellen Aagaard Petersen, redaktør for folkekirken.dk, der var medarrangør i teltet.

”Det er naturligt, at folkekirken er med, når forskellige interesser mødes med borgere for at diskutere samfundet. Det viser, hvad folkekirken er, og at den er med til at tage ansvar,” siger hun.

Folkekirken på Folkemødet var arrangeret i samarbejdet mellem Landsforeningen af menighedsråd, folkekirken.dk, Mellemkirkeligt Råd, Danske Sømandskirker og flere stifter.

Tags: