Fotos: Rundt på museet med 6. a

smk_13.jpg

6. a fra Aalholm Skole på SMK ved Pieter Brueghel den Yngres Kristi gang til Golgata. Fotos: Sille Arendt
6. a fra Aalholm Skole på SMK ved Pieter Brueghel den Yngres Kristi gang til Golgata. Fotos: Sille Arendt
Folkekirkens Skoletjeneste tilbyder undervisningsforløb til hovedstadens skoleklasser. Vi gik med, da 6. a fra Aalholm Skole lærte mere om bjerge og symboler på Statens Museum for Kunst
af Sille Arendt

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Skoleåret er i fuld i gang. Også for de mange lærere og elever i København, Dragør, Tårnby og Frederiksberg kommuner, som har valgt at gøre brug af et Folkekirkens Skoletjeneste undervisningstilbud.

Nu i 2016/17 tilbyder Skoletjenesten fx de mindste klasser at komme på vandring på jagt efter symboler på en kirkegård. Hovedstadens 4.- 6. klasser får blandt andet får mulighed for at snakke om værdier med udgangspunkt i menneskerettigheder, Grundloven og de bibelske fortællinger, mens de ældste klassetrin kan diskutere næstekærlighedsbegrebet, gode gerninger og verdslig etik. For nu blot at nævne et par eksempler på den undervisning, som Skoletjenesten tilbyder.

Med 6.a på SMK

Mange gange indeholder forløbene også ture ud af huset med besøg i eksempelvis kirker og på museer. Turene ud af huset er med til at gøre undervisningen ekstra nærværende og giver elever og lærere en fælles oplevelse. 

Sådan var det også da 6.a fra Aalholm Skole tidligere på året besøgte SMK - Statens Museum for Kunst som led i undervisningsforløbet Bjerget som symbol. 

Under kyndig ledelse af en af museets formidlingsmedarbejdere tegnede, lyttede, spurgte og kommenterede eleverne fra skolen i Valby sig igennem udstillingerne. 

Her gjorde de stop ved nogle af kunsthistoriens markante værker med bjergmotiver som fx J.F. Willumsens En bjergbestigerske og Pieter Brueghel den Yngres Kristi gang til Golgata.

Ved hvert maleri fik eleverne tid og rum til at reflektere over bjerget som symbol – fx som billede på eksistentielle temaer som ensomhed og mod. Og der var masser af spørgelyst undervejs.

Læs mere på Folkekirkens Skoletjenestes hjemmeside

6. a fra Aalholm Skole bliver budt velkommen af rundviser Cecilie og er klar til en tur rundt på SMK.

SMK

Første stop på turen er på en trappe, hvor børnene gør sig tanker om højde og perspektiv.

SMK

Undervejs i rundvisningen fik eleverne mulighed for selv at tegne, som her ved Robert Smithsons installation med saltkrystaller og spejle Eight Part Piece fra 1969.

Smk

Anya: ”Selvom jeg vidste noget ok kunsten  i forvejen, så synes jeg alligevel også, vi lærer meget nyt og spændende.”

smk

Adriana: "Jeg har selv boet på et bjerg i et halvt års tid i Italien. Det er spændende at være her og sjovt, når vi selv skal tegne.”

SMK

SMK

Rasmus: ”Det er sjovt, at vi selv skal bidrage frem for bare at sidde stille. Det er mere underholdende, når vi selv tegner, og bagefter husker vi måske bedre det, vi oplever.”

SMK

En god snak og relevante spørgsmål ved Willumsens En bjergbestigerske.

SMK

Koncentration ved Nicolas Poussins Den brændende busk fra 1648.

SMK

SMK

6. a’s klasselærer Morten Stuhr Svensson lytter med.

Tags: