Guide: Nytårskoncerter i København 2017

Kom godt i gang med 2017 med en af de mange nytårskoncerter, som kirkerne i København inviterer til i hele januar måned. Få overblikket her:

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Både københavnere og bornholmere har noget at se frem til, når kirkerne i Københavns Stift i hele januar måned fejrer 2017 med en række nytårskoncerter.

I oversigten herunder kan du se, hvor og hvornår de festlige og traditonsrige nytårskoncerter finder sted. 

Festlig start på året

Søndag den 1. januar 2017 kl. 16:00  i Filips Kirke på Amager

Filips Kirke starter det nye år festligt, når kirken på Amager nytårsdag inviterer til koncert med organist Uffe Fløng og byder på et glas mousserende vin og kransekage.

Læs mere

Folkeligt og fornøjeligt

Fredag den 6. januar 2017 kl. 14:00 i Solvang Kirke på Amager

En folkelig og fornøjelig eftermiddag med musik, fortælling og fællessang. To af Danmarks absolut dygtigste musikere, tenorJens-Christian Wandt og organist Jakob Lorentzen spiller og synger nytåret ind.

Læs mere

Nytår i Helligaandskirken

Lørdag den 7. januar 2017 kl. 14:00 i Helligaandskirken på Strøget

Musikerne Tine Jarl, Steffen Bruun, og Ørjan Horn Johansen spiller og synger nytåret ind. Efter koncerten serveres et glas rødvin.

Læs mere

Nytårskoncert med overraskelser i Rønne

Lørdag den 7. januar 2017 kl. 16:00 i Sct. Nicolai kirke i Rønne

Den engelske organist James Lally, spiller Bach, Schubert, Johann Strauss og nogle overraskelser til festlig nytårskoncert.

Læs mere

Festligt nytår i Vigerslev Kirke

Søndag den 8. januar 2017 kl. 15:00 i Vigerslev Kirke i Valby

Kom meget gerne festklædt, når organist Jakob Balling traditionen tro spiller nytåret ind i Vigerslev kirke. 

Læs mere

Start året med et opera-brag

Søndag den 8. januar 2017 kl 16:00 i Godthaabskirken på Frederiksberg

Godthaabskirken byder det nye år velkommen med et festligt opera-program bestående af nogle af de meste kendte og elskede arier og ensembler fra operarepertioret.

Læs mere

Spas og sprudlende musik

Lørdag den 14. januar 2017 kl. 16:00 i Lindevang Kirke på Frederiksberg

Amatørsymfonikerne og Lindevang kirke fejrer det nye år med spas og sprudlende musik - og dagens konferencier prof. Christian Kock guider gennem løjerne.

Læs mere

Stærke operatoner, festlig wienerstemning og bobler

Lørdag den 21. januar og søndag den 22. januar. Begge dage kl. 16.00 i Store Magleby Kirke.

Store Magleby Kirke byder det nye år velkommen med stærke operatoner, festlig wienerstemning og bobler.

Læs mere

Fire trompeter spiller nytåret ind

Søndag den 22. januar 2017 kl. 16:00 i Sankt Markus Kirke på Frederiksberg

Det bliver et brag af en koncert med fire trompetister, der blandt andet spiller Händels Fyrværkerimusik, arrangeret for orgel, trompeter og pauker.

Læs mere