Københavnske kirker gør klar til at tage imod flygtninge

world_house_i_amsterdam.jpg

I Worldhouse i Amsterdam står brugerne for at tilberede mad og servere den for andre flygtninge og asylansøgere, der benytter det kirke-sociale projekt. Foto: Wereldhuis.nl
I Worldhouse i Amsterdam står brugerne for at tilberede mad og servere den for andre flygtninge og asylansøgere, der benytter det kirke-sociale projekt. Foto: Wereldhuis.nl
Folkekirkens sociale arbejde skal udvikles på baggrund af flygtningekrisen, fortæller chefen for Kirkens Korshær og formanden for diakoniudvalget i Københavns Stift. Begge er netop vendt hjem fra Holland med erfaringer og inspiration i bagagen
af Lars Erik Frank (Presse- og kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Det er ikke fordi, mennesker med flygtningebaggrund ikke allerede er en del af livet i den københavnske folkekirke. Nogle går til gudstjenester, andre arbejder frivilligt eller gør brug af de diakonale tilbud – som kirkens sociale arbejde også kaldes.

Men på lige fod med fx de sociale myndigheder i landets kommuner og hjælpeorganisationer i civilsamfundet er også den københavnske folkekirke i gang med at indstille sig på den nye flygtningesituation, som også Danmark befinder sig i med et øget antal asylansøgere fra især de krigshærgede lande i Mellemøsten. Udlændingestyrelsen har således opjusteret forventningerne til antallet af asylansøgere, der i år overgår til integration i kommunerne, fra 12.000 til 17.000 mennesker. 

Som storbykirke skal vi indstille os på, at flere måske vil søge vores hjælp, og at vi skal udvikle den.
- Erik Andreassen

Arbejde er et trylleord

Som social hjælpeorganisation er Kirkens Korshær til stede over hele landet - også i København. Her er man allerede i kontakt med flygtninge, som har opholdt sig i Danmark i flere år, fx gennem gratis rådgivning eller i de mange genbrugsbutikker, hvor nogle hjælper til som frivillige, mens andre kommer forbi som almindelige kunder. De mest udsatte flygtninge bruger også organisationens varmestuer, hvor der serveres mad, en kop kaffe eller er tid til en snak. Chef i Kirkens Korshær, Helle Christiansen, har en forventning om, at der også i de kommende år vil være stor søgning til de gængse tilbud:

”De mennesker, der i den senere tid er kommet til landet som flygtninge, møder vi ikke helt endnu, fordi de lige nu er en del af asylsystemet. Men når de på lidt længere sigt skal ud og bo i kommunerne, forventer vi at flere vil opsøge os. Ikke kun på grund af det højere antal flygtninge, men også fordi Folketinget for nylig har vedtaget væsentligt lavere integrationsydelser, som vil øge behovet for hjælp,” siger Helle Christiansen.

De forringede sociale vilkår for flygtninge, ser hun som en af de store udfordringer for det kirkelige sociale arbejde i de kommende år:

”Lovændringerne sker med en forventning om, at de nye borgere hurtigt kommer i arbejde. Det håber jeg selvfølgelig også på, de gør, men ”arbejde” er også blevet til et politisk trylleord. Som samfund, mener jeg, at vi er nødt til at se i øjnene, at langt fra alle får et job, og da slet ikke lige med det samme. Der er mange forhold, der spiller ind – sprogkundskaber, uddannelse og de svære livserfaringer mennesker har med. I Kirkens Korshær ønsker vi også, at integrationen lykkes. Men samtidig forbereder vi os på, at den ikke går så stærkt, som politikerne kalkulerer med. Også fremover vil der være nogen, der får brug for hjælp,” siger Helle Christiansen.

Klar som storbykirke

Som samfund, mener jeg, at vi er nødt til at se i øjnene, at langt fra alle får et job, og da slet ikke lige med det samme.
- Helle Christiansen Chef i Kirkens Korshær

En måde at udvikle det kirkeligt baserede arbejde med flygtninge på er at dele erfaringer med og hente inspiration og viden fra udlandet. Derfor har Helle Christiansen, som også er engageret i udvalget for diakonalt arbejde i Københavns Stift, for nylig været med de øvrige udvalgsmedlemmer på en studietur til Amsterdam og Rotterdam. De to hollandske storbyer minder i indbyggertal og socialpolitisk kontekst om København. Og her oplevede man, hvordan kirker og organisationer griber den sociale indsats på flygtningeområdet an, fortæller udvalgets formand Erik Andreassen. Også han ser nye udfordringer for og behov for udvikling af det kirkelige arbejde forude:

”Der er bestemt også søgning fra migranter og flygtninge til kirkelige initiativer som Nødherberget i Mariakirken på Vesterbro eller Vor Frue Kirkes værested for hjemløse, Den Sorte Gryde. Men vi har endnu ikke oplevet så stort et pres, som vi måske havde forventet. Som kommune skal København dog modtage flere flygtninge fremover, og som hovedstad vil flere nok søge tilflugt her fra resten af landet for at finde anonymitet i metropolen. Som storbykirke skal vi i hvert fald indstille os på, at flere måske vil søge vores hjælp, og at vi skal udvikle den. Det kan de hollandske erfaringer inspirere os til,” siger Erik Andreassen.

Læs også: Varmestuelederen: »Jeg lever i det store hele med, at jeg ikke kan ændre verden«

Brugerne skal være med

I Holland har Erik Andreassen og det øvrige diakoniudvalg besøgt en række meget forskellige projekter. Fra små kirker, der engagerer sig som stærke sociale og kulturelle medspillere i lokalsamfund med mange indbyggere med flygtningebaggrund til højtprofilerede større væresteder, der som institutioner er markante aktører i den hollandske socialdebat. 

Nogle af de gennemgående gode erfaringer i det hollandske arbejde er blandt andet en høj grad af brugerdeltagelse er et veluddannet personale, et stort og engageret netværk af frivillige og en særdeles klar bevidsthed om visioner og værdisæt, men også om givne rammer og begrænsninger, Alle initiativer er præget af en meget lille blufærdighed omkring deres kirkelige og kristne udgangspunkt, ligesom et gennemgående træk er en høj grad af brugerdeltagelse, fortæller Erik Andreassen

”Det virker overbevisende, hvordan en veluddannet personalegruppe kan rumme, modtage og arbejde med de mange, der opsøger de steder, vi har besøgt. Mange af brugerne er virkelig inddraget i dagligdagen fx ved at lave mad, gøre rent, træne andre i fodbold eller hvad det nu kan være. Det har gjort stort indtryk, hvordan det styrker den både en enkelte of fællesskabet og kan være en af de ting, vi skal have mere fokus fremover, de steder, hvor det er muligt,” siger Erik Andreassen.

Også Helle Christiansen ser perspektiver i at udvikle den type af konkrete og praktiske aktiviteter, når det gælder det fremtidige arbejde med flygtninge:

”Som sagt er jeg bekymret for, at vi i Danmark også fremover kan komme til at stå med en endnu større gruppe af mennesker også med flygtningebaggrund, der gerne vil, men ikke får mulighed for at arbejde. I Kirkens Korshær har vi allerede startet socialøkonomiske virksomheder som fx et vaskeri på Frederiksberg. I de hollandske projekter har jeg fx også oplevet cykelværksteder og en gammeldags købmandsbutik. For Kirkens Korshær handler det om menneskelig værdighed, som er grundlaget for hele vores arbejde. Her kan det få et praktisk medansvar for fællesskabet eller meningsfuldt tjene sine egne penge have en stor betydning,” siger Helle Christiansen.

Læs også: Se artikel om Kirkens Korshærs vaskeri på Frederiksberg her

FAKTA; Links til mere om socialt arbejde

Læs mere om Kirkens Korshær og organisationens sociale arbejde her

Læs mere om Udvalget for diakoni i Københavns Stift her

Læs mere om varmestuen Den Sorte Gryde her

Nødherberget i Mariakirken har åbent i vintermånederne  og slår dørene op igen til november/december.
I artiklen her kan du læse mere om Nødherberget:

Folkekirkens Asylsamarbejde er et projekt under Folkekirkens mellemkirkelige Råd, som ønsker at hjælpe præster og menigheder i Danmark med at byde de mennesker velkommen, som kommer her til landet for at søge tryghed fra konflikter og forfølgelse i deres hjemlande. Læs mere om det her

Tags: