Kristian Leth: »Vi har brug for et tusmørkesprog«

kristian_leth_.jpg

Kristian Leth
Kristian Leth. Foto: Maj-Britt Boa 2014
Tv-manden og forfatteren Kristian Leth åbner med sine foredrag op for samtaler landet over. Også i kirker og sognegårde, hvor der bliver der talt om ting i krydsfeltet mellem tro, videnskab og magi, som sjældent nævnes i folkekirken

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Tekst: Alex Kjær, Menighedsrådenes blad

Det handler om tro, magi og videnskab, når Kristian Leth drager rundt i landet med sit foredrag. Forfatteren forsøger blandt andet at sætte fokus på det uforklarlige.

"Jeg oplever, når jeg møder danskerne i kirker, på højskoler og andre steder, at mange savner et rum og et sprog, hvor de kan tale om det, som ikke umiddelbart kan forklares. Det vil sige det, som ikke kan rummes af videnskaben. Fx når folk oplever spøgelser, hvilket sker for rigtig mange," fortæller Kristian Leth fra sit midlertidige hjem i New York, hvor han for tiden bor.

Det er dog en forsimpling, hvis man tror, at hans foredrag og diskussioner kun handler om det uforklarlige eller overnaturlige.

Jeg oplever, når jeg møder danskerne i kirker, på højskoler og andre steder, at mange savner et rum og et sprog, hvor de kan tale om det, som ikke umiddelbart kan forklares.

"Det handler mere om krydsfelterne mellem de her tre områder, som mange ser som mere adskilte, end de egentlig er. Fx taler vi om videnskab som noget, vi ved, hvad er. Det samme gør sig gældende for tro og magi. Jeg tror, at de fleste i ret stor udstrækning ikke er helt klar over, hvad de tre termer dækker over."

Kristian Leth forklarer, at videnskab er blevet synonym med rationalitet og sandhed, tro med noget, man går og føler, og magi er blevet synonym med Harry Potter, eventyr og lignende.

"Jeg tror, det er mere komplekst. Fx er der meget mere tro i videnskab, end de fleste oplever. Samtidig er der meget mere videnskab i magi eller tro, end vi forestiller os. Tro er det, der kommer før viden. Før tilegnelse af information. Tro er altså ikke en klub, man melder sig ind i senere, baseret på det, man tror. Tro i den eksistentielle betydning er det, der er, før man bestemmer sig for noget. Det er altså en viden, kan man næsten sige, om hvordan livet hænger sammen."

Læs også: Kristian Leth: »Friheden er overvurderet«

Samtalen lukkes ned

Som eksempel giver foredragsholderen, at hvis han grundlæggende tror, det har mening at stå op og gå på arbejde, så er der intet videnskabeligt i det. Der er ingen effektivitetsanalyse, der bekræfter det. Det er et trosspørgsmål.

"Derfor er tro noget meget fundamentalt, og videnskabelige modeller er også funderet på en tro på, at modellen fungerer."

Kristian Leth forklarer, at nogle videnskabelige modeller er udfordret i disse år, og her har videnskaben en tendens til at lukke ned for samtalen, fordi videnskaben er udfordret af selve trossystemet, selve grundholdningen til, hvad videnskaben kan.

"Når nogle fysikere fx observerer, at tyngdeloven ikke opfører sig, som den skal, er de ildesete. Det fører til, at den herskende teori lige nu er, at så må universet bestå af alle mulige slags ting, vi ikke kan se. Der er ikke noget galt med den teori, den er meget bekvem, fordi man så ikke laver om på den grundholdning, vi har."

Det er et fænomen, vi ser hele tiden, fortæller Kristian Leth. Også i nutiden. Videnskaben arbejder med og mod sine egne indgroede trossystemer. Selve forståelsen af viden, hvordan den kan tilegnes, og hvordan den kan gøre os klogere, er også en model.

Tro er det, der kommer før viden. Før tilegnelse af information.

"Det er en effektiv model på nogle områder og ubrugelig på andre. Fx når det kommer til det åndelige liv eller følelseslivet, er den dårlig. Følelser bliver afstumpede eller reduceret til driftsprincipper, hvis de skal presses ned i den model for tilegnelse af viden, der er den herskende."

Bønnens magi

Det lyder som om, alting i sidste ende handler om tro, men det vil igen være en forsimpling, hvis man bruger det som overskrift for foredragene.

"Det er ikke så meget, at tro ligger til grund for alt, selv om det er en af pointerne. Det er mere, at hvis vi accepterer det, så bliver de tre felter videnskab, tro og magi oplyst på ny måde. De begynder at befrugte hinanden."

Det kan fx ske, hvis man accepterer, at tro ikke handler om, hvilken udgave af kristendommen eller hvilken religion man tilhører, men at tro er meget mere eksistentielt og fundamentalt. Fra det punkt kan man begynde at acceptere magi, som har  været en fast bestanddel af alle menneskelige samfund til alle tider.

"Folk oplever hele tiden overskridelser af fysiske love. Fx er bøn et klassisk eksempel på magi, hvor man via en handling forsøger at påvirke verden i en bestemt retning. Dog er det i protestantismen nærmest en slags gestus, man anerkender ikke bønnens kraft på samme måde som i andre kirkeretninger og religioner."

Når Kristian Leth holder foredrag, sker der som regel det, at de fleste nikker genkendende til, hvad han taler om. Hans erfaring er, at folk er mere åbne over for det uforklarlige, end man måske skulle tro. Hvis nogen hævder at have set et spøgelse, er det sjældent, at det affærdiges ud fra videnskabelige forklaringer.

"Jeg siger til folk, at den følelse du har af, at det hele måske ikke er så enkelt, at du har plads til flere forståelser inde i dig, det er ikke fordi, du ikke er et moderne menneske. Det er netop fordi, du er et moderne menneske. Det er grundpræmissen. Det er den fjollede opdeling mellem viden og tro, som er fiktiv."

Læs også: Knud Romer: Et brusebad af skyld og skam

Stoler ikke på faste modeller

Særligt i folkekirken oplever han en interesse og en lyst til at tale om det uforklarlige – måske fordi der i folkekirken ikke er nogen steder at gå hen, når man har sådanne oplevelser.

"Jeg prøver at være med til at give et rum i folkekirken, hvor man kan tale om det her. Jeg taler nogle gange om et tusmørkesprog. Det er et sprog, hvor tingene er lidt uklare. De personer, som kommer med absolutte og faste modeller – og det sker hele tiden både inden for new age og inden for de etablerede religioner – dem stoler jeg ikke på. Der er ingen modeller, som kan rumme det her."

Kristian Leth forklarer, at man sagtens kan lave et system for sin kulturs magi. Fx kristen mystik eller jødisk kabbalisme, men den rationelle ide om, at man så kan opdage et system, der kan efterprøves og bestå alle steder i verden, den tror han ikke på. Videnskabens sprog virker kun til en vis grænse, derfor er der brug for et tusmørkesprog.

" I den åndelige kultur, vi har nu, er der fx ikke plads til at diskutere åbenbaringer. I kirkerne er der meget lidt plads til det, der er uklart. Hvis en person fx får en åbenbaring om at ændre farven på sin kirke og går ned i kirken og fortæller om det, så vil præsten højest sandsynligt henvise til en psykiater eller lignende. Vi har ikke pladsen til det i den åndelige diskurs, der er lige nu," konstaterer Kristian Leth og forklarer, at vores kulturs religion er en åbenbaringsreligion, hvor folk bliver besatte af Helligånden og ser syner."

Jeg taler nogle gange om et tusmørkesprog. Det er et sprog, hvor tingene er lidt uklare.

Kristian Leth tror grundlæggende, det handler om, at vi har en diskurs, som er enten-eller. Det er derfor, vi lige siden protestantismens begyndelse har set, at folk laver deres egne former for tros- og kirkeliv. Den udvikling vil være stigende de kommende år, forudser foredragsholderen.

"Det er fordi, folk ikke holder op med at se syner og have åbenbaringer. Min pointe er, at vi tror, vi er blevet klogere nu, vi bliver ikke længere ramt af det overtroiske, så nu kan vi lave en ordentlig kirke. Sådan en hvor folk opfører sig pænt og ikke har fråde om munden. Problemet er bare, at de her ting ikke stopper, det bliver ved, oplevelsen af det åndelige eller det hellige er tidløs. Og vores 2000 år med monoteisme har vist, at kirken bliver ved at være i udvikling."

Taler ikke om egen tro

Kristian Leth har stor respekt for kristne og andre troende, som føler, at de hviler i sig selv og deres tro og ikke har brug for nogen anden udlægning. Det er ikke dem, han taler til i sit foredrag. Han taler til dem, der føler, at det sprog, der er i kirken og omkring dem, ikke er tilstrækkeligt.

"Det er svært at finde den samtale, hvor man siger til hinanden: Det her mudrede noget, det her tusmørkeagtige, det er sådan, det er. Der er ikke noget i videnskaben, der bekræfter det. Der er heller ikke noget i kirken eller i troen. Til gengæld findes det sprog i magien, det vil sige i menneskets åndelige historie før religionen."

Kristian Leth er ikke meget for at tale om sin egen tro, fordi der er en tendens til, at han enten bliver kaldt ateist af de troende, eller troende af ateisterne. Men han er meget stolt af at være kristen af kultur. Det kommer han aldrig fri af, ligegyldig hvad han kalder sig.

"Og kristen af kultur er ikke noget med at hygge sig, det er det, som har været med til at forme, hvad jeg tror og mener, og også hele mit grundlæggende begrebsapparat. Men det er ikke unikt for mig, det er grundlæggende for alle, der er vokset op i Danmark."

Kristian Leth kan godt lide at opholde sig i kirker. Han kommer mest for selv at opleve kirken som et helligt rum, ikke så ofte til gudstjenester og ikke på baggrund af en speciel religion.

"Jeg kan godt lide at opholde mig i kirkerummet, jeg kan lide at være der, også rent åndeligt. Det er et helligt sted, lige som moskeer eller haitianske voodoo-templer er det. Jeg kommer både i protestantiske, katolske og andre kirker. Det er ikke sådan noget æstetisk livsnyder-noget. For mig er der en vigtig pointe i kirkerummet og fordybelsen der," siger Kristian Leth.

Fakta om Kristian Leth

  • Uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og udgav sin første digtsamling Land på Gyldendal samme år.
  • Selvlært musiker og producer med seks plader på cv'et.
  • 36 år, gift med filminstruktør Tea Lindeburg. Sammen har de børnene Elva, Palma og Wilder.
  • Søn af digteren og filminstruktøren Jørgen Leth og skuespillerinde Hanne Uldal. 
  • Foredragsholder - blandt andet med temaet Videnskab og tro - historien om alting
  • Læs mere på Kristian Leths hjemmeside her

Artiklen er opdateret den 16. marts 2017.

Tags: