Min kirke: Morten Kabell

morten_kabell-855.jpg

Morten Kabell er teknik- og miljøborgmester. Foto: Københavns kommune 2016
Morten Kabell er teknik- og miljøborgmester. Foto: Københavns kommune 2016
Teknik- og miljøborgmester Morten Kabells ’kirke’ i København er Bispebjerg Kirkegård, hvor hans mormor og morfar ligger begravet. Han er ikke troende, men føler et slægtskab med den mere aktivistiske del af den københavnske folkekirke og har den kristne kultur og dens leveregler med sig ’dybt inde'
af Elsebeth Grummesgaard Gjesing

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Når vi i denne interviewserie spørger til en kirke i København, som man tillægger særlig betydning, så er dit svar lidt anderledes?

- Ja, man kan sige, at min kirke i København er en kirkegård. Jeg har altid sat utrolig stor pris på det rum, der hedder Bispebjerg Kirkegård, som min mor og mormor tog mig med til, fra jeg var lille. Min morfar, som jeg aldrig nåede at møde, ligger begravet dér, og min mormor, som døde i 1997, ligger ved siden af ham. Jeg kom meget hos min mormor som barn, hun passede mig tit og fortalte mig familiehistorien, blandt andet om min morfar. Deres gravsted har altid betydet noget særligt for mig og været anledningen til at komme derop. 

Der er en særlig ro på det sted, stemningen på Bispebjerg Kirkegård er noget helt specielt. Bare det at gå en tur rundt på kirkegården og mærke den københavnerhistorie, som findes der: mangfoldigheden af grave, udformningen - friheden til at pynte sine pårørendes grave er stor og bliver udfoldet. Så er der også de historiske grave, soldater- og frihedskæmpergravene, som giver vidnesbyrd om danmarkshistorien til nutidige slægter om det, der gik forud. Vores fælles historie er meget tydelig, når man bevæger sig rundt på kirkegården. 

Vores fælles historie er meget tydelig, når man bevæger sig rundt på kirkegården.

Hvornår besøger du typisk Bispebjerg Kirkegård? 

- Min mormor ville kigge på mig og sige ”Alt for sjældent!”. Det sker tit i embedsmedfør, fordi de fem kommunale kirkegårde i København er en del af mit område som borgmester. Hvis det har passet ind, har jeg bagefter lige været henne og kigge på gravene eller lægge blomster, senest var jeg der for at markere min mormors 100-års fødselsdag. 

Som mange andre københavnere og en masse turister glæder jeg mig også altid til, de lyserøde kirsebærblomster springer ud på kirkegården. Så plejer min kæreste og jeg at tage en tur derhen i weekenden og nyde synet med en kop kaffe i hånden.

Se også: Fotos: Blomstre som en kirkegård

Balancen mellem på den ene side plads til sorg og på den anden side grønt rekreativt område i storbyen er ofte oppe at vende, når det handler om kirkegårdene i København. Kommunen har lavet en 50-års plan for området, hvordan skaber I ordentlige rammer for begge formål? 

- Helt overordnet kunne vi gå to veje: Enten sætte hegn op og have vagter – eller finde en måde, hvor kirkegården og grønne områder til borgerne kan sameksistere. Der vil altid være dele af kirkegården, som ikke bliver udlagt til rekreativt område, et særligt område til begravelse og urnenedsættelse. Vagter og mure vil ikke give en god eller behagelig stemning, hverken for sørgende eller for de andre brugere af kirkegårdene. Vi vil hellere have tingene til at fungere sammen - også når kirsebærblomsterne går amok på Bispebjerg Kirkegård, eller når nørrebroerne søger Assistens Kirkegård, fordi der mangler steder i området med sol og græs. Dér skal vi fra kommunens side være klar, sætte skilte op og markere, hvordan det område, man befinder sig i, kan bruges. Ikke nødvendigvis store, kommunale skilte, men noget der falder pænt ind i sammenhængen. Vi passer og plejer kirkegårdsområdet, så det tydeligt fremgår, at her er det noget andet end en offentlig have, og hvis folk overtræder grænserne, er det sådan, at en kirkegårdsmedarbejder kan gå hen og sige "Du skal lige vide", og her reagerer folk som oftest fint. Idioter kan man altid støde på, men den altovervejende del af de besøgende respekterer de regler og anvisninger, der er. 

- Cykling er tilladt på de to hovedstier på Assistens Kirkegård, og der kan være problemer med enkelte cyklister – de er desværre vanskelige at ramme med skiltning, og indimellem opfører de sig hjerteløst og ubetænksomt. Det er heldigvis ikke sådan, at vi får flere og flere klager omkring dårlig adfærd på kirkegårdene – det er ikke mit indtryk, at det eskalerer på det punkt. 

Der er mange gode eksempler på, at man som kirke er en del af sin by og er rundet af sin lokale bydel.

Hvordan oplever du, at københavnske kirker og kirkegårde spiller sammen med byen og borgerne omkring dem? 

-  Der er mange gode eksempler på, at man som kirke er en del af sin by og er rundet af sin lokale bydel. Her tænker jeg fx på Vesterbro Sogns udvikling, hvor blandt andre Mariakirken påtager sig et kæmpe socialt ansvar. Stefanskirken på Nørrebro er centrum for aktivitet – senest med det amerikanske præsidentvalg og med Leonard Cohens død, hvor kirken markerer begge ting på en stilfærdig og symbolsk stærk måde. De skrev et stort Cohen-citat på deres banner uden for kirken, og det, synes jeg, er en enormt fin måde at få kirken til at være en del af byen på.

- Når det gælder kirkegårdene, synes jeg, vi har et ideelt tilbud i København, hvor der ikke lægges hindringer i vejen for nogen, men hvor der er plads til, at man kan dyrke den religion, man ønsker, og hvor der også er plads til ikke-troende. Når den dag kommer, skal jeg nok ligge i indviet jord ved siden af min mormor og morfar, for mig vejer det tungere at ligge ved min familie, som er kirkeligt begravet, end at skulle begraves i et område for ikke-troende. Der har indimellem været nogen, der spørger, om vi ikke kan sørge for at af-indvie jorden – det lyder næsten lidt middelalderligt og er for mig at se helt unødvendigt. 

Læs også: Min kirke: Simon Ankjær Andersen

Kan du pege på en særlig oplevelse eller et minde, du har omkring folkekirken i København? 

- Som en del af LGBTQ-miljøet vil jeg sige, at det signal Københavns Domkirke sendte i 2009 i forbindelse med, at København var vært for World Outgames (international LGBTQ-sports- og kulturbegivenhed, red.), hvor de klædte domkirkens søjler i de seks regnbuefarver, det var en lejlighed, hvor jeg tænkte "Så kan man alligevel noget". Det var et utrolig stærkt signal til hele verden, som domkirken sendte, og det er noget, mine udenlandske venner stadig vender tilbage til i dag og siger ”Hvis det er jeres kirke, har I noget, andre ikke har”. Domkirken tilbød ved samme lejlighed også et velsignelsesritual for de mange homoseksuelle par, som ønskede det. 

Du har en fortid som LGTBQ-aktivist og har for ti år tilbage viet par af samme køn inde i kirkerummet, før muligheden for kirkelig vielse kom til i 2012. Hvad betyder det for dig, at lovgivningen er blevet ændret? 

- Det betød en større frihed, at kristne bøsser og lesbiske har den mulighed for at få deres kærlighed bekræftet i deres kirke, det har jeg hele tiden arbejdet for. Som udgangspunkt mener jeg, at det er op til det enkelte anerkendte trossamfund at gøre, som de selv synes, men folkekirken har særstatus og er som statskirke særlig forpligtet på at have den mulighed. I Stefanskirken forrettede jeg en vielse i kirkerummet, men jeg ville aldrig have gjort det uden, præsten havde bedt mig om det. Det ville være krænkende at gå ind på kirkens område uden at være inviteret. 

Det betød en større frihed, at kristne bøsser og lesbiske fik mulighed for at få deres kærlighed bekræftet i deres kirke, det har jeg hele tiden arbejdet for.

Har dit syn på kirke og kristendom ændret sig, fra du var ung aktivist og frem til i dag?

- Som så meget andet bliver man mere nuanceret med årene. Der er gode kræfter i mange sammenhænge, og der er ting, jeg ville kæmpe imod, det er ikke sort-hvidt. Man kan bruge budskabet og kirken til mange ting. Med min politiske baggrund vil det positive være at sprede næstekærlighed, integrere udsatte grupper, hjælpe flygtninge, der kommer til landet. Der er kræfter i kirken, der gør både det og det modsatte. Der findes fantastisk gode kræfter, og nogle, jeg har meget lidt tilfælles med. 

Læs også: Min kirke: Ramona Macho

Kan du pege på noget i kristendommen, som inspirerer dig eller vækker stof til eftertanke? 

- Jeg havde på Bispebjerg Skole en kristendomslærer, der lagde vægt på, at vi kunne vores bibel. Hun havde misset den del af folkeskoleloven, der handler om ikke-forkyndende kristendomsundervisning, så vi fik hele Det Nye Testamente ind. Bibelen rummer nogle fabelagtige historier. ’Johannes åbenbaring’ er der ikke en science fiction-forfatter, der kunne have skrevet bedre, og det mener jeg positivt: Hele dramaet, jordens undergang - det er en stor fortælling. 

- Budskabet i ’Den barmhjertige samaritaner’ er noget, vi alle bør kunne leve efter, opgøret med farisærerne. Jeg er som de fleste danskere rundet af en kristen kulturkreds, og uanset om man er troende eller ej, er det leveregler, der præger, og som sidder dybt i mig, og som jeg er opvokset med. Hvis vi kan vende den anden kind til i stedet for at tage et øje for øje, så har vi en bedre mulighed for at få en verden, hvor folk kan leve fredeligt sammen. 

Morten Kabell (EL)

  • Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. 
  • f. 1970 på Nørrebro, bosat på Christianshavn. Tidl. folkeskolelærer på en række københavnske skoler, medstifter af og tidl. engageret i BLUS København - et LGBTQ-studenternetværk, tidl. sekretær for Enhedslisten i København.
  • Teknik- og miljøborgmester siden 2014. Bestyrelsesmedlem i udviklingsselskabet By & Havn.

Bispebjerg kirkegård

Bispebjerg Kirkegård blev anlagt i 1903 som den yngste af de fem kirkegårde i Københavns Kommune. Kirkegården er kendt for sine berømte gravsteder, smukke kunstværker og en flot kirsebærallé. 

Kirkegården rummer et kolumbarium - en urnehal. Her er bl.a. et rum for buddhister. Desuden findes en række specialafdelinger – en russisk, svensk, katolsk, mandæisk og muslimsk afdeling samt i yderkanterne soldaterkirkegård for tyske og engelske soldater samt danske frihedskæmpere og et antal faldne danske soldater under Besættelsen.
(Kilde: Wikipedia og Københavns kommune)

Læs om Bispebjerg kirkegård her

Tags: