Opskrift: Påskekager – Her må der syndes!

paaskekager.jpg

Den sidste hånd bliver lagt på værket. Fotos: Sille Arendt
Den sidste hånd bliver lagt på værket. Fotos: Sille Arendt
Vesterbros kirker introducerer i påsken 2017 en lille, ny påskekage. Her har du opskriften, der udover påskens ingredienser som lys, mørke og håb også indeholder chokolade, citronskal og rosenvand
af Sille Arendt

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Når klokkerne ringer efter påskesøndagsgudstjenesterne i Vesterbros kirker den 16. april 2017, får du samtidig mulighed for at smage en helt særlig påskekage.

Kagen, som kirkerne på Vesterbro deler ud, er udviklet af teolog og kagekonsulent Lise Lotz og fremstillet af dessertforretningen GUILTY - her må der syndes! i det nye Westmarket på Vesterbrogade.

Men du kan også selv prøver kræfter med påskekagen, som ved første bid er fuld af livlige farver og smage og ifølge Lise Lotz afslører påskens glædelige pointe om, at mørket ikke har ikke magten, når påskesøndag bringer liv og håb.

I billedserien herunder finder du i hvert fald opskrift og vejledning, så du kan bage dine helt egne påskekager.

God påske.

Påskekager

Det skal du bruge:

250 g blødt smør
250 g sukker
4 æg
250 g mel
Grøn og rød frugtfarve
Mandelessens, revet skal af en citron, rosenblomstvand
150 g mørk chokolade
50 g smør
Små farvede påskeæg

Påskekager

Påskekager

Påskekager

Start med at lave dejen:

Pisk smør og sukker grundigt sammen til en ensartet masse.

Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt mellem hvert æg.

Tilsæt melet og rør til det er fordelt i dejen.

Påskekager

Påskekager

Del så dejen i tre dele:

Den første del skal beholde sin naturlige farve og tilsmages med citron.

Den anden del farves lys grøn og tilsmages med nogle få dråber mandelessens.

Den tredje del farves lys rød og tilsmages med lidt rosenblomstvand. 

Påskekager

Påskekager

Så skal kagerne bages:

Kom de tre farvede deje i hver sin sprøjtepose eller frysepose.

Klip spidsen af poserne og sprøjt de tre farvede deje i mørke papirforme på skift i klatter indtil formene er ca.  2/3 fyldt.

Bag kagerne ved 200º i ca. 12 minutter (mini) eller ca. 17 minutter (almindelige).

Check kagerne undervejs: Når der ikke sidder dej på en tandstik, der stikkes ind midt i en kage, er den færdig.

Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle af.

Påskekager

Så er du klar til glasur og pynt:

Smelt imens chokolade og smør sammen. Rør i blandingen, så den bliver helt glat og blank. Tag en lille smule fra i en sprøjtepose. Den skal bruges til at sætte æggene fast med.

Dæk hver kage med chokoladeglasur. Du kan dyppe, sprøjte eller fordele glasuren med en teske.

Når alle kager er dækket, sprøjter du en lille ekstra klat glasur på hver kage og fæstner et påskeæg på toppen af kagen.

Chokoladeglasuren hjælper med at holde kagerne fugtige, så de kan sagtens laves et par dage inden de skal serveres.

Påskekager

Så er der serveret...

Tags: