Presse- og kommunikationsrådgivning

Presse- og kommunikation i Københavns Stift tilbyder hjælp, sparring og rådgivning i forbindelse med det lokale kommunikationsarbejde i stiftets kirker.

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Presse- og kommunikation i Københavns Stift tilbyder hjælp, sparring og rådgivning i forbindelse med det lokale kommunikationsarbejde i stiftets kirker. Afdelingen er finansieret af det bindende stiftsbidrag og det er gratis for sogne at få hjælp og rådgivning.

Hjælp til det lokale kommunikations- og pressearbejde:

Alle kirker i stiftet er velkomne til at henvende sig for at få rådgivning og hjælp til det lokale og presse- og kommunikationsarbejde.

Det gælder bl.a.:

- Mulighed for at få lokale historier eller omtale af arrangementer i stiftets ugentlige nyhedsbrev, som udkommer hver en gang om ugen. Kontakt os meget gerne et par uger inden, når det gælder planlagte begivenheder.

- Rådgivning om pressearbejde og hjælp til at bære relevante historier fra kirkerne frem i medierne.

- Mulighed for at benytte Kirken i Københavns nyheder og fotomateriale på sognets hjemmeside, i kirkebladet med videre.

- Krisehåndtering i forbindelse med pressesager.

- Rådgivning og sparring om fx kommunikationsstrategi, medier eller specifikke ’produkter’: kirkeblad, sociale medier, hjemmeside eller andet.

- Større og mindre spørgsmål i relation til det lokale kommunikations- og pressearbejde.

Kommunikationsnetværk:

Alle ansatte og menighedsrådsmedlemmer i Københavns Stift, som i det daglige arbejder med kommunikations-, PR- eller pressearbejde, indbydes til at være en del af stiftets kommunikationsnetværk. Vi er pt. ca. 35 medlemmer og netværket vokser løbende.

Ønsket med netværket er at styrke det lokale kommunikationsarbejde og øge kendskabet til hinanden sognene imellem. Vi mødes jævnligt og udveksler erfaringer eller afholder workshops om emner, som aktuelt optager medlemmer af gruppen, fx inspiration til foto- og grafisk arbejde, brug af sociale medier eller andre relevante emner.

Kommunikationsnetværket eksisterer i form af en gruppe på facebook, som man evt. kan deltage i med en særlig arbejdsprofil, hvis man ikke ønsker at bruge sin private profil. Via facebook indkalder vi til møder, og man har desuden mulighed for at få ansigt på hinanden og tage spørgsmål op af faglig karakter.

Skriv på vores hovedmail: kikkbh@km.dk, hvis du vil være en del af netværket.

Tags: