Gudstjenesteundersøgelse i Københavns Stift

udendoersgudstjeneste.jpg

Foto fra Femøren. Her afholder Amagers kirker hvert år pinsegudstjeneste under åben himmel. Foto: Sille Arendt 2012
Foto fra Femøren. Her afholder Amagers kirker hvert år pinsegudstjeneste under åben himmel. Foto: Sille Arendt 2012
Kirkerne i Københavns Stift tilbyder et varieret udbud af forskellige former for gudstjenester i løbet af ugen, samtidig med at de holder fast i den traditionelle højmesse om søndagen. Det viser en ny og enestående undersøgelse fra Københavns Stifts udvalg for gudstjeneste og salmer.
af Rasmus Nøjgaard

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print


Der er ingen tvivl om, at højmessen stadig har de københavnske sognes primære fokus, men det er samtidig tydeligt, at der arbejdes indgående med andre gudstjenesteformer. Mere end 95 % af alle sogne har flere gudstjenester end højmessen. Langt de fleste af disse gudstjenester ligger på andre dage end søndag. Der er fokus på at tilbyde mere målrettede gudstjenester på tidspunkter, som passer folkekirkens forskellige medlemmer. 

FAKTA: Gudstjenesteundersøgelse

Alle præster og organister (i alt 334 personer) i Københavns Stift har modtaget spørgeskemaet, og 284 besvarede det, i alt 84 %. Spørgsmålene spurgte ind til gudstjenestens forløb og variationer, til salmerne og kirkemusikken. Det er første gang gudstjenestelivet i Danmark bliver analyseret på et repræsentativt niveau.

Udpluk fra undersøgelsens resultater

- Nogle sogne har helt fravalgt orgelet, og 61 % af sognene benytter sig ud over kirkeorgelet også af andre instrumenter

- Mere end halvdele af sognene efterspørger flere nye salmer 

- 55 % af sognene bevæger sig i genrerne jazz, pop, gospel og rock 

- Mere end 80 % af stiftets kirker fejrer lejlighedsvis friluftsgudstjenester

- I 37 % af sognene læser én eller flere fra menigheden tekster og bønner i forbindelse med højmessen

- Næsten 90 % af sognene fejrer gudstjeneste søndag formiddag

- 84 % af sognene anvender den samme liturgi hver søndag

Læs rapporten om gudstjenesteundersøgelsen

Morgen-, fyraften- og aftensang er populært, men også musikgudstjenester, kantategudstjenester, rytmiske, jazz, gospel, natkirke, meditationsgudstjenester og mange flere. Nogle er klassiske andagter, andre store og ressourcekrævende gudstjenester med stort udstyr. Men samtidig med de mere højtråbende arrangementer synes der at være et fokus på de stille og meditative andagter. Helt kortfattet må vi konstatere, at der arbejdes meget fokuseret på disse gudstjenester, og mange sogne melder ud, at de er velbesøgte, om end der foretrækkes kvalitet frem for kvantitet. På samme måde har mere end 80 % af kirkerne lejlighedsvis friluftsgudstjenester, ofte med nadver. 

Endelig underbygger gudstjenesteundersøgelsen den antagelse, som forskere har haft igennem de seneste år, at en voksende gruppe af medlemmer, som ikke er faste kirkegængere om søndagen, benytter kirkens tilbud på et regelmæssigt plan. 

Højmessen er udgangspunktet

Der er en stor og gennemgående lyst til at arbejde med højmessen. 90 % af sognene er fælles om at søndagens gudstjeneste afholdes ved 10-11tiden, og fortæller at de københavnske bysogne hver især forstår sig som en levende lokal bykirke. De er godt besøgte, og myten om tomme kirker lever dårligt i København.
Liturgien følger i udgangspunktet det autoriserede ritual fra 1992, og mange benytter sig forventeligt af de liturgiske variationer, som Ritualbogen anviser, fx brug af kyrie og gloria i gudstjenestens indledning, to læsninger i stedet for tre og en frit formuleret kirkebøn. Sognene tager sig ganske mange friheder, og der læses fra nye bønnebøger, ligesom der prøves med egne bønner.

Nadveren kan indledes på tre forskellige måder, og ’I kor med alle engle’-ritualet (nadverritual C) bruges nu i mere end 63 % af stiftets kirker, formentlig på grund af dets poetiske og højtidelige sprogbrug. Det er værd at bemærke, at 44 % af sognene følger en af disse indledninger, men alligevel selv foretager mindre eller større ændringer i nadverliturgien, fx ved at udelade Fadervor, når der er dåb, og større ved fx at udelade hele nadverindledningen, og begynde med indstiftelsesordene, eller ved en selv at formulere indstiftelsesordene. Uddelingen sker stadig omkring alterskranken, mens 10 % arbejder med gående altergang, hvor man ikke knæler; det sker især ved større gudstjenester eller udendørs, fx 2. pinsedag. Det viser sig, at mange flere tager del i nadveren, når den er gående, end når den er knælende. Alkoholfri vin er i dag almindeligt, og nogle steder er der ligefrem valgmulighed. Det er også interessant, at brugen af brød nu er næsten ligeså udbredt som oblater.

Mere end 53 % foretager ændringer i dåbsritualet, bl.a. ved udeladelser eller ved at forkorte Trosbekendelsen, som det var tilladt i prøveperioden forud for autorisationen af Ritualbogen 1992.

Kun 26 % har ikke væsentlige ændringer i forhold til Ritualbogen, mens man i de øvrige sogne arbejder meget bredt med højmessen, fx nye formuleringer af gudstjenestens indledende bøn, kollekten, nye formuleringer af eller helt udeladelse af ind- og udgangsbønnen, flyt af meddelelser til sidst i gudstjenesten lige før velsignelsen. Inddragelse af lægmandslæsninger er i fremgang.

I det hele taget er mange af ændringerne motiveret af at ville delagtiggøre kirkegængere i gudstjenesten, og i god evangelisk-luthersk tradition at skabe en liturgi der er forståelig, og som let kan aflæses, fx ved en anerkendelse af liturgiens kropslighed.

Salmer og musik

Alle sogne benytter salmebogens nyere salmer i nogen grad, mens 56 % af sognene synger dem hyppigt. Hele 60 % bruger også salmer uden for salmebogen, og ligeså mange efterlyser flere nye salmer inden for alle kategorier, men især til dåb, børne- og familiegudstjenester, konfirmation, vielse og herunder vielse af samkønnede. Men også flere bibelhistoriske salmer efterspørges, måske som en pædagogisk strategi i en tid, hvor bibelhistorien ikke kan forventes kendt, og genfortælling derfor kan afhjælpe et manglende kendskab til Bibelen. 81 % benytter andre melodibøger, og 39 % efterspørger en ny koralbog med flere melodier, - omvendt er 61 % tilfredse med den nuværende.

61 % af sognene benytter andre instrumenter end orgel, især klaver og flygel, men en rig variation af instrumenter finder vej både til højmessen og de øvrige gudstjenester, fx blæseinstrumenter som saxofon og trompet, guitar, keyboard, trommer og andre slagtøj, strygere, bas etc., og nogle få har helt fravalgt orgelet. Undersøgelsen peger på, at der satses på den populærmusikalske tradition.

55 % arbejder med andre genrer som jazz, pop, gospel og rock. Men helt overvejende prioriteres den klassiske musik, ligesom orgelet stadig er det dominerende instrument til søndagsgudstjenesten, for andre instrumenter bruges hovedsagligt til lejlighedsgudstjenester og andre arrangementer.

Udfordringer for en fælles oplevelse af at være kirke

Selv om højmessen stadig er i fokus, og udvikler sig, så vinder andre gudstjenestetyper frem og har i antal passeret højmessen, formentlig også i deltagelse. Men hvordan vi skaber sammenhæng mellem søndage og lejlighedsgudstjenester er et godt spørgsmål, som undersøgelsen rejser, men ikke besvarer. Fx tilbydes dåbsgudstjenester om lørdagen i så godt som alle kirker, nogle steder ugentlig, og det kalder på en overvejelse af, hvad det betyder for det gudstjenestefejrende fællesskab. Evangeliet og forkyndelsen er den egentlige sammenhæng, men kirkemusikken og liturgien er for længst anerkendt som vigtige med-forkyndere.