Guide: Julekoncerter 2016 i København i uge 47

vocal_line_foto_morten_rygaard-855.jpg

Århusianske Vocal Line giver koncert i Hellig Kors Kirke. Foto: Morten Rygaard
Århusianske Vocal Line giver koncert i Hellig Kors Kirke. Foto: Morten Rygaard
AIDS-fondet traditionsrige støttekoncert, Sankt Annæ Pigekor og studerende fra Musikkonservatoriet. Der er masser af gode musikoplevelser til julekoncerter i de københavnske kirker fra den 21.-27. november

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

 Kirkerne i Københavns Stift, der dækker København, Frederiksberg, Amager og Bornholm, inviterer også i 2016  til masser af julekoncerter.

I guiden herunder kan du  få overblik over de mange julekoncerter i uge 47. 

God fornøjelse.

Her finder du en guide til alle julekoncerter i folkekirkerne i Københavns Stift i november og december 2016

Olivier Messiaen: "Vingt regards sur l'Enfant-Jésus" I & II i Holmens Kirke i Indre By

Tirsdag den 22. november kl. 19.30 og torsdag den 24. kl. 19.30

Solo klaveraftenen med pianisten Kristoffer Hyldig.

På programmet er den franske organist, pianist og komponist Olivier Messiaens storværk "Vingt regards sur l'Enfant-Jésus" - en suite af tyve satser/meditationer over Jesu barndom. Værket varer omkring to timer og opføres på grund af sin yderst omfattende længde og kompleksitet meget sjældent i sin helhed. Værket opføres over to aftener, og anden del spilles to dage efter, torsdag aften.

Fri entré.

Læs mere om koncerterne her

Julematiné i Svaneke Kirke på Bornholm

Fredag den 25. november kl. 15.00

Julematiné med dejlig julemusik i Svanke Kirke på Bornholm.

Læs mere her

Lystænding på Vesterbro Torv 

Fredag den 25. november kl. 17.00

Lystænding på Vesterbros Torv med præst Birgitte Kvist Poulsen og Gospelkoret.

Servering af glögg og æbleskiver. Skulle det regne, rykker arrangementet ind i Eliaskirken

Læs mere om arrangementet her

Julekoncert: Vocal Line i Hellig Kors Kirke på Nørrebro

Lørdag den 26. november kl. 16.30

Det århusianske vokalensemble Vocal Line udgiver i år sit første og længe ventede julealbum.

Koncerten i Hellig Kors Kirke bliver således en fejring af den nye cd, som under den samlende titel It’s Coming On Christmas, indkapsler en stor del af de julesange, som Vocal Line har haft på repertoiret i løbet af korets 25-årige eksistens.

Læs mere om koncerten her

Julekoncert: Christianshavns Gymnasium i Christians Kirke

Lørdag den 26. november kl. 16.00

Christianshavns Gymnasium holder julekoncert i Christians Kirke kl. 16.00.

Læs mere om koncerten her

Adventskoncert i Bellahøj Kirke

Lørdag den 26. november kl. 19.00

Gratis dventskoncert med gospelsangeren Claes Wegener på Tomsgårdsvej.

Det starter med lørdagshøjmesse med præst Peter Møller Jensen, derefter er der lørdagsmiddag, som koster 50 kr.

Læs mere om koncerten her

Koncert: Sankt Annæ Pigekor i Johannes Døbers Kirke i Valby

Søndag den 27. november kl. 15.00

Luciaoptog og julemusik med Sankt Annæ Pigekor dirigeret af Anne Marie Granau.

Læs mere om koncerten her

AIDS Fondets Julekoncert i Trinitatis Kirke i Indre By

Søndag den 27. november kl. 16.00

Traditionen tro holder AIDS-Fondet sin julekoncert i Trinitatis Kirke. En stemningsfuld og smuk koncert i skæret af de mange levende lys. En dejlig måde at gå december i møde på. Smuk musik og stærke ord vil præge koncerten og fortælle at julen er kærlighedens højtid. Solistiske indslag og fællessang. Blandt årets medvirkende er: Skuespiller Susse Wold, Præsident for AIDS-Fondet Operasanger Louise Fribo, sopran Operasanger Jens-Christian Wandt, tenor og mange flere. Velkomst ved AIDS-Fondets nye formand Gitte Kronborg.

Billetsalget åbner fredag den 21. oktober kl. 10.00 på billetten.dk (resterende billetter sælges fra kl. 15.00 i døren) Entré: Kr. 125,- (går ubeskåret til AIDS-Fondet - alle medvirkende optræder gratis)

Læs mere om koncerten her

Stor adventskoncert i Sankt Johannes Kirke på Nørrebro

Søndag den 27. november kl. 16.00

Adventskoncert med studerende fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Musikhögskolan i Malmö.

Læs mere om koncerten her

Orgelkoncert: Ind i orgelmusikken i Anna Kirke på Nørrebro

Søndag den 27. november kl. 16.00

Denne eftermiddag vil Anna Kirkes organist Eigil Møller spille en orgelkoncert, der giver mulighed for at komme helt tæt på musik og instrument.  

Man skal høre om musikken, synge med og quizze. Kom helt tæt på og se, hvordan man spiller. 

Hør adventsmusik og vemodige svenske folkeviser. Hør orglet spille jazz og endelig smuk og festlig musik af Mendelssohn.

Læs mere om koncerten her

Julekoncert: Kim Sjøgren i Holmens Kirke i Indre By

Søndag den 27. november kl. 20.00

Igen i år gæster Kim Sjøgren Holmens Kirke med en koncert, der både vil inkludere kendte og elskede sange og melodier fra juletiden bundet sammen af Kim Sjøgrens fortællinger om musikken og sit eget farverige virke som violinist og entertainer.

Billetter à 270 kr. kan købes på ticketmaster.dk eller i døren fra en time inden koncerten, hvor dørene åbnes.

Læs mere om koncerten her

Tags: