Fastelavn 2019 i Valby

fastelavn_i_koebenhavn.jpg

Kirkerne i Valby fejrer fastelavn 2019 søndag den 3. marts
Kirkerne i Valby fejrer fastelavn søndag den 3. marts 2019. Arkivfoto: Henrik Dons Christensen
Flere af Valbys kirker inviterer til fastelavn 2019 for børn og voksne. Se mere i guiden her.

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Fastelavn er mit navn.

Sådan bliver det også i Valby i 2019, når flere kirker inviterer børn og voksne til de tradtionsrige fastelavnsgudstjenester og -fester.

Fastelavnssøndag falder i år på søndag den 3. marts, og på dagen venter der børn og voksne i udklædning, tøndeslagning, fastelavnsboller og kåringer af kattekonger og kattedronninger.

Herunder finder du en guide  til aktiviteterne i kirkerne i Valby. 

På dagen kan det kan være en god ide at tjekke den enkelte kirkes hjemmeside for eventuelle ændringer.

Er du på udkig efter fastelavnsarrangementer andre steder i Københavns Stift, finder du en oversigt i linket her.

Fastelavn i Aalholm Kirke

Lørdag den 2. marts kl. 10.15
Bramslykkeej 18A, 2500 Valby

Både børn og voksne må komme udklædt til årets store tøndeslagningsfest i Aalholm Kirke.

Det hele starter med en gudstjeneste på en halv time, og derefter er der fastelavnsboller og kakao og måske tid til en hyggelig leg.

Fastelavn i Timotheus Kirke

Søndag den 3. marts 2019, kl. 10.30
Christen Bergs Allé 5, Valby

Velkommen til en gudstjeneste for små, store og hele familien i Timotheus Kirke.

Vi fylder kirken med hekse, trolde, superhelte og andet godtfolk. Og efter gudstjenesten slår vi selvfølgelig katten af tønden og kårer en kattekonge og kattedronning.

Fastelavn i Vigerslev Kirke

Søndag den 3. marts 2019, kl. 10.30
Lykkebovej 1, Valby

Fire tønder hænger i Vigerslev Kirke klar til at få prygl af udklædte børn. Først er der gudstjeneste for hele familien, hvor man denne dag gerne må komme udklædt.

Fastelavn i Johannes Døbers Kirke

Lørdag den 2. marts 2019 og søndag den 3. marts 2019, begge dage kl. 11.00
Trekronergade 12, Valby

I Johannes Døbers Kirke strækker fastelavnsfejringen sig over 2 dage.

Om lørdagen er der gudstjeneste for de allermindste børn 1 - 3 år, mens festen fortsættter for de større børn, deres forældre og barnlige sjæle om søndagen.

Fastelavn i Jesuskirken

Søndag den 3. marts 2019, kl. 14.00
Skovbogårds Allé 11, Valby

Alle er velkomne til fastelavnsgudstjenesten i Jesuskirken. Og bagefter går det løs med tøndeslagning og fastelavnsboller i sognegården.

 

Tags: