Guide: Kulturnatten i København 2018

kulturnatten_2016_2.jpg

Kulturnat i København falder i 2018 på fredag den 12. oktober
Kulturnat i København. Arkivfoto: Sille Arendt
Mange af Københavns kirker deltager traditionen tro i Kulturnatten 2018. I år er det den fredag 12. oktober, hvor du kan opleve musik, foredrag, fordybelse og meget mere i en kirke tæt på dig

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Kulturnatten ligger traditionen tro fredagen inden skolernes efterårsferie.

Også i mange københavnske kirker venter der dig spændende oplevelser på Kulturnatten 2018 fredag den 12. oktober

Aftenen er derfor også en uhøjtidelig mulighed for at lære din kirke bedre at kende, og med vores guide i hånden kan du let finde din lokale kirke eller en kirke med et spændende tema, der interesserer dig. 

Vi har samlet arrangementerne i kirkerne i alfabetisk rækkefølge fra Allehelgens Kirke på Amager til Vor Frue i Nørregade.

Kulturnattens hjemmeside kan du se hele programmet for Kulturnatten 2018 og læse mere om Kulturpasset, der giver adgang til de mange arrangementer.

Mozart og Benny Andersen i Adventskirken

Adventskirken, Sallingvej 90, 2720 Vanløse

Fra kl. 20.00

Adventskoret synger stykker af Mozart ved en koncert kl 20.00, hvor også Benny Andersen bliver mindet.

Læs mere:

Kirkejam i Allehelgens Kirke 

Allehelgens Kirke, Ungarnsgade 43, 2300 København S 

Fra kl. 18.00 - 00.00

I kirken ved Lergravsparken giver en gruppe forskellige musikere deres bud på, hvordan en kirkekoncert kan lyde. Du bliver inviteret til en jamsession med åben mikrofon med en række lokale bands og orkestre. 

Baren er åben under koncerterne.

Læs mere:

Kulturnat for børn i Anna Kirke

Anna Kirke, Bjelkes Allé 19, 2200 København N

Fra kl. 15.30

Børnene er i centrum i Anna Kirke på Kulturnatten. Her bliver der lavet laterner og der er græskarsuppe til de sultne.

Læs mere:

Lys og meditationstoner i Brorsons Kirke

Brorsons Kirke, Rantzausgade 49, 2200 København N 

Tidspunkt: 20:00 - 01:00 

ChurChill er Brorsons Kirkes stemningsfyldte aftenmeditation. Du kan deltage i ChurChill uanset tro eller overbevisning. Glæd dig til 5 timers meditation med ambient, elektronisk musik, hvor du kan komme og gå som du vil fra kl. 20-01.  

Inde i kirken fylder Obscura Vertigo kirkerummet med lyd, lys og visuals på hvælvinger, gulve og vægge. 

Se line-up på brorsons.dk 

Fængslende fortællinger i Cafe Exit og Apostelkirken

Cafe Exit og Apostelkirken, Saxogade 5 og 13, 1662 København V 

Tidspunkt: 18:00 - 23:00

hvad Café Exit gør for at hjælpe indsatte, der ønsker at leve uden kriminalitet.  

Du kan møde tidligere indsatte, ansatte og frivillige og høre hvad Café Exit gør for at hjælpe indsatte, der ønsker at leve uden kriminalitet.  

Klokken 19.00 kan du opleve en koncert med Fangekoret i Apostelkirken. Det er længere nede ad gaden i Saxogade 13. Her kan du også høre en tidligere indsat (kl. 20.30) og en fængselspræst (18.00), og har du lyst, kan du købe ting, der er fremstillet af indsatte.  

Aftenen slutter med fællessang med 2-3 medlemmer af Fangekoret i Cafe Exit

Læs mere:

Nye toner i Christians Kirke

Christians Kirke, Strandgade 1, 1401 København K

Fra kl. 18.00

I kulturnattens larm og støj, kan du finde den indre ro ved tre koncerter i Christians Kirke. Det er vokalensemblet Nye Toner, hvis koncerter finder sted kl. 19, 20 og 21. Fri entre.

Oplev kongehusets kirke i natten

Christiansborg Slotskirke, Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K 

Tidspunkt: 18:00 - 00:00 

På aftenen bliver Slotskirkens rum fyldt ud med stemningspræget musik, når forskellige kor og artister optræder i kirken.  

Hver time går nye artister på med koncerter, der passer til kirkerummets akustik og lyd.  

Som noget nyt bliver kirken dekoreret og oplyst med farverigt lys, som skaber en anderledes og ekstraordinær stemning. 

Læs mere:

Gospeltoner på Vesterbro

Eliaskirken, Vesterbrogade 49, 1620 København V 

Tidspunkt: 18:00 - 23:00 

Bliv sunget igennem, når gospelkoncert med det 60 mand store Vesterbro Gospelkor, solister og 5 af de bedste gospelmusikere i byen giver stor koncert, når kulturnatten rammer Vesterbrokirken.

Koncerten begynder kl. 19:30.  

Efter koncerten er der fredagskirke.

Læs mere:

Musik og natkirke på Østervold

Esajas Kirke, Malmøgade 14, 2100 København Ø 

Tidspunkt: 18:00 - 00:00 

Oplev Joakim Skovgaards smukke glasmosaik i natbelysning. 

I kirken kan du finde roen og nyde stille musik til eftertanke med Angela Wertenbach, Jette Mogensen og Poul Høxbro 

Aftenen sluttes af med en Go'nat-gudstjeneste ved Michael Hemmingsen.

Læs mere:

Frankenstein i Frederiksberg Slotskirke

Frederiksberg Slot, Roskildevej 28 A, 2000 Frederiksberg C 

Tidspunkt: 18:00 - 00:00 

Folkekirken på Frederiksberg og Hærens Officersskole fejrer 200-året for udgivelsen af Mary Shelleys litterære klassiker ved at åbne Frederiksberg Slot for en række arrangementer med Frankenstein i centrum.  

Kirken tilbyder aftensmad i kantinen og drikkevarer i kadetbaren.

Læs mere:

Barok på Sankt Annæ Plads

Garnisonskirken, Sankt Annæ Plads 4, 1250 København K 

Tidspunkt: 18:00 - 22:00

I den smukke barokkirke på Sankt Annæ plads kan du opleve hele tre smukke koncerter, når Hans Westenholz og konservatoriestuderende viser deres kunnen i barok-, orgel- og kammermusik 

Læs programmet:

Grundvigs Kirke bliver en tidløs perron

Grundtvigs Kirke, På Bjerget 14 B, 2400 København NV 

Tidspunkt: 18:00 - 22:30 

En metafysisk stationsbygning opstår, hvor fortid fremtid og nutid smelter sammen. Et kalejdoskop af nuancer og farver og menneskelivets sanselighed.  

Den besøgende vil på sin vej gennem perronen møde finurlige rejsende, ildperformance, interaktive installationer, magisk musik, sin indre skaberkraft og måske en smule mere... Eller mindre.  

Et mere detaljeret program vil være at finde på kirkens hjemmeside, når datoen nærmer sig.

Skønne kortoner i Holmens Kirke

Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, 1060 København K 

Tidspunkt: 18:00 - 23:45

18.00: DR Korskolen og dirigent Susanne Wendt opfører musik af Jakob Lorentzen, Tina Dickow og Agnes Obel.

20.00 og 21.30: Holmens Vokalensemble og dirigent Morten Bech opfører korværker af blandt andre Robert Pearsall, Gabriel Wilczkowski og Erik Haumann
 
23.00: Natgudstjeneste ved sognepræst Peter Thyssen og Holmens Vokalensemble. Dirigent: Morten Bech. Ved orglet: Jakob Lorentzen. 

Læs mere:

Besøg bryggerfamiliens hvilested

Jesuskirken, Kirkevænget 5, 2500 Valby 

Tidspunkt: 18:00 - 22:30

Besøg den smukke kirke, som er skabt med arkitekt Dahlerups fantastiske evner og brygger Carl Jacobsens kærlighed for kristendommen og kunsten.  

Kirken har et af Nordens fineste orgler, bygget som et af de sidste af Aristide Cavaillé-Coll og som netop er nyrenoveret.  

Der vil i løbet af aftenen være mulighed for at besøge den rigt dekorerede krypt, hvor bryggerfamilien hviler.  

Du får også en sjælden mulighed for at op i klokketårnet eller se den unikke harmoniumsamling. 

Læs programmet her:

Fløjtespil i Kapernaumskirken

Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, 2400 København NV

Kl. 19.30

På Nørrebro kan du høre en smuk opvisning med solistklassestuderende fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Der er fri entre til koncerten

Koncerter og orgeldemonstration i Kastelskirken

Kastelskirken, Kastellet 15, 2100 København Ø 

Tidspunkt: 18:00 - 22:00

I Kastelskirken kan du på nærmeste hold opleve, hvordan et orgel fungerer med piber håndtag og fodpedaler.  

Når orglet ikke vises frem for besøgende, kan du nyde to smukke koncerter: 

Kl. 20: Orgelkoncert - Kaskader af klang og lys! Lasse Ewerlöf spiller bl.a. Messiaen, Ruders og Morthensson.  

Kl. 21: Solistkoncert - Fransk og Dansk musik. Birgitte Ewerlöf, sopran, og Lasse Ewerlöf, orgel. 

Læs mere:

Åben kirke med orgel, suppe og varm kaffe

Kristkirken, Enghave Plads 18,1670 København V 

Tidspunkt: 18:00 - 00:00

Der spilles orgelmusik i løbet af aftenen.  

Gæster kan besøge og få fremvist kirkens Starup-orgel, og der serveres suppe og varm kaffe. Vi slutter aftenen af med midnatsmesse. Velkommen i kirkens smukke rum. 

Læs mere:

Tre små koncerter med Ars Nova i Marmorkirken

Marmorkirken (Frederiks Kirke), Frederiksgade 4, 1265 København K 

Tidspunkt: 18:00 - 00:00 

Kl. 18.30, 19.30 og 20.30 kan du høre det internationalt berømmede kor Ars Nova i kirken. 

Koret, der er under ledelse af Paul Hillier, opfører værker af bl.a. Guillaume Dufay, Anne Boyd, Hans Abrahamsen og Julia Wolfe.  

Læs mere:

Lysmørke, kulturmøder og meditative toner i Natkirken på Strøget

Helligaandskirken, Niels Hemmingsens Gade 5, 1153 København K 

Tidspunkt: 18:00 - 00:00 

Kl. 18.00 Ambient lyddesign i kirken og på kirkepladsen.  

Kl. 19.00 og 20.00 Lysmørket - Musikgudstjeneste med Sankt Annæ Pigekor, musikere fra Danmarks Underholdningsorkester, bassanger Nicolai Elsberg, dirigent Anne Marie Granau m. fl. Musik fra Rasmus Zwickis nye værk Lysmørket.  
Kl. 21.00 og 22.00 Kulturgudstjeneste med præst i Libanon og Syrien Dr. Hadi Ghantous. Hvordan forstås ordet Gud i forskellige kulturer?  
Kl. 23 Hildegaard af Bingen – Meditativ sang af Elisabeth Ørsnes

Læs mere:

Ingemann og Weyses 7 aftensange i Nazaret kirke

Nazaret Kirke, Ryesgade 105b, 2100 København Ø 

Tidspunkt: 18:00 - 23:45 

Find hyggen i aftenmørket. Denne aften er kirken kun oplyst af levende lys. 

Ved den stemningsfyldte aftengudstjeneste synger vi Ingemann og Weyses populære aftensange. De vil blive sunget som fællessange og fremført af som solo og duet. Charlotte Withen – sopran. Freja Lockenwitz – mezzosopran. Anders Forsberg Svendsen – orgel/klaver.

Læs mere:

Hør Sys Bjerre synge sine nye salmer

Sankt Jakobs Kirke, Østerbrogade 59, 2100 København Ø 

Tidspunkt: 16:00 - 22:00 

Koncert med den farverige og folkekære singer-songwriter Sys Bjerre - som her giver sit bud på 12 nye fællessange under navnet ”12 Salmer Til Det Moderne Menneske”.  

Der er rig mulighed for at synge med.  

Kirkecaféen er åben fra kl.18, og der er rundvisninger i kirken kl. 18-20.

Læs mere

Velklingende toner på Sankt Hans Torv

Sankt Johannes Kirke, Blegdamsvej 1, 2200 København N

Tidspunkt: 19:00 - 22:00

Vel mødt til en stemningsfuld aften med nordiske og velklingende toner.

Sankt Johannes Kirke er åben hele aftenen og du kan ad to omgange opleve koret NYE TONER - kl. 19.30 og 21.00.

Ellers kan du nyde aftenens orgelmusik, være med til andagt og finde roen i det smukke kirkerum.

Se mere på Facebook

Kammerkoncerter og historiske vingesus i den tyske kirke

Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2, 1453 København K 

Tidspunkt: 18:00 - 00:00 

Den tyske Sankt Petri Kirke inviterer til korte kammerkoncerter med kantori, violin og orgel hver time fra kl. 20 til 23. Oplev historiens vingesus på en rundvisning i kirkens mørklagte gravkapeller, mens børnene laver børnequiz.

Kl. 23.45 sluttes kulturnatten af med natbøn med levende lys.

Læs mere:

Koncert med Solbrud i Tagensbo

Tagensbo kirke, Landsdommervej 35, 2400 København NV 

Tidspunkt: 18:00 - 22:00 

 Københavns black metal-giganter SOLBRUD spiller en fantastisk koncert i Tagensbo Kirkes smukke kirkerum fra kl. 19 til kl. 20.

Læs mere:

Barok møder electronica i Trinitatis Kirke

Trinitatis Kirke, Købmagergade 52A, 1150 København K 

Tidspunkt: 18:00 - 00:00 

Børneløb, kormusik, Concerto Copenhagen, Mike Sheridan og Natkirke. Kulturnatten i Trinitatis har mange facetter 

Aftenen starter med et børneløb fra 18. til 20. Her kan børn og barnlige sjæle opdage kirken mens de løser opgaver og klarer posterne!.  

Derefter kan du opleve, hvordan barokken tager på tidsrejse. med tre koncerter fra Trinitatis Kantori og Baroksolisterne til Concerto Copenhagen og Mike Sheridan:

Aftenen sluttes af med en natkirke-musikgudstjeneste kl. 24.00.

Læs mere:

 

Kulturnatten oppefra og indefra

Vor Frelsers Kirke, Sankt Annæ Gade 29, 1416 København K 

Tidspunkt: 18:00 - 00:00 

I år kan børn gå på skattejagt i kirken bevæbnet med et skattekort, som udleveres i kirken. Da man skal bruge en QR-scanner som app på en mobiltelefon for at kunne finde svarene på posternes spørgsmål, er det en god idé at have downloadet sådan en app på forhånd. Skattejagten er primært henvendt til de 9-12-årige, men alle er velkomne! Det bliver spændende!

Desuden kan man også tage turen op i kirkens berømte snoede tårn og se ud over den aftenoplyste by. På vejen kan man gå ind på kirkens loft og få et sjældent kig på kirkerummets store hvælvinger set oppefra. Der er adgang til tårnet med Kulturpas. Aftenen igennem spiller kirkens organist Lars Sømod kvarterskoncerter på det store elefantorgel.

Læs mere:

Cherubiske hymner i domkirken

Vor Frue Kirke, Nørregade 8, 1165 København K 

Tidspunkt: 18:00 - 00:30 

Kl. 20:00 & 21:00: Københavns Drengekor synger værker af Tjajkovskij og Sven-David Sandström. Københavns Drengekor og Det Kongelige Kantori. Dirigent: Ebbe Munk. Liturg: Anders Gadegaard

Dørene lukkes under koncerterne. 
 
Kl. 22:00 og 22:30: Korte orgelkoncerter med domorganist Hanne Kuhlmann, som spiller Olivier Messiaen: Apparation de l’Église éternelle’ 
 
Kl. 23:30: Gudstjeneste ved domprovst Anders Borre Gadegaard, Vor Frue Kantoris damer og domorganist Hanne Kuhlmann.

Læs mere:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tags: