Guide: Start dagen med en sang i Københavns kirker

hoejskole_vor_frelser_13.jpg

fællessang er morgensang i byens kirker
Fællessangen samler os i en tid, hvor vi har stræbt efter at være individualister, siger forsker. Foto: Henrik Dons Christensen
Flere af byens kirker har fællessang fra morgenstunden på programmet. Se hvilke i vores miniguide til morgensang
Henrik Dons Christensens billede
af Henrik Dons Christensen (Digital kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Morgensang er et fænomen som breder om sig i byen. Det sker også i en række af byens kirker, hvor du kan troppe op på hverdage og få varmet stemmebåndene godt op, inden dagens strabadser starter. 

Timotheus Kirke i Valby er det seneste skud på stammen af steder, hvor du kan starte dagen med smukke strofer fra en sangbog. Her har kirke og kulturmedarbejder Emily Bredholt Andersen været bevidst om at lave et tilbud som voksne, børn og ældre kan deltage i. Og så synger man så tidligt på dagen, at mange kan være med. 

”Vi har været enige om, at det at synge sammen har været det vigtigste for os. Det skal være lige at komme til og fra, så man hurtigt kan komme i skole eller på arbejde,” siger Emily Bredholt Andersen, der anslår, at omkring 40 gæster bruger kirkens tilbud om morgensang. 

Når man i Timotheus kirke hver tirsdag lukker op for stemmebåndene, vil man ofte møde en kendt sangvært, ofte kendt fra området omkring Valbykirken. 

”Vi vil gerne have, at kirken skal være en samlende faktor i Valby, så derfor har vi lokale gæster. Blandt vores sangværter har vi haft besøg af Nathalie fra det lokale værested og Marianne, der har en kjolebutik på Valby Langgade,” fortæller Emily Bredholt Andersen. 

Vi dyrker sangen 

Lea Wierød Borčak forsker i sang på Institut for Kommunikation og Kultur – Medievidenskab på Aarhus Universitet. 

Hun mener, at det ligger i tiden, at vi søger efter steder at være fælles om ting, og her er sang den korte vej mellem flere mennesker. 
”Tidligere har vi i høj grad dyrket individet, men nu har vi alligevel opdaget et behov for fællesskab, og her er fællessang virkelig godt egnet til at skabe en følelse af fællesskab på en uforpligtende måde”. 

Hun kan sagtens forestille sig, at flere kirker vil tilbyde fællessang. Det er nærmest naturligt, mener hun. 

”Fællessang til gudstjenesten er jo mere end dobbelt så gammel som de næstældste typer af fællessang. Hvor sangen i gudstjenesten er perifær i forhold til indholdet, indtager den her hovedrollen. Bølgen er slet ikke slut, og jeg tror slet ikke, at tendensen er peaket endnu.” 

På hver kirkes hjemmeside kan du læse, hvordan et sangarrangement foregår. Nogle steder er der bøn eller fadervor, andre steder er der kaffe og te efter morgensangen. 

Tirsdage 

Bethlehemskirken: 8.15 

Lundehus Kirke: 9.15 (undtaget er 1. tirsdag i måneden) 

Sions Kirke: 10.00 

Onsdage

Timotheus Kirke: 8.20 

Dragør Kirke: 9.30 

Sankt Johannes Kirke: 9.30 

Filips Kirke: 9.30 

Sankt Markus Kirke: 10.00 

Holmens Kirke: 10.00 

Skelgårdskirken: 10.00

Torsdage

Bethlehemskirken: 8.15 (kun i sommerhalvåret) 

Husum Kirke: 9.00 

Enghave Kirke: 9.30 

Esajas Kirke: 10.00 

Tags: