Hvad har du puttet i dine børns ører i dag?

babysalmesang_artiklen.jpg

Sankt Pauls, Frederiksberg og Mariendal var i 2003 de første kirker til at undervise i babysalmesang, som siden skulle blive et af folkekirkens største trækplastre. Her foto fra Holmens Kirke 2014. Foto: Sille Arendt
Sankt Pauls, Frederiksberg og Mariendal var i 2003 de første kirker til at undervise i babysalmesang, som siden skulle blive et af folkekirkens største trækplastre. Her foto fra Holmens Kirke 2014. Foto: Sille Arendt
Da sognepræst Helene Dam i 2003 fik ideen til babysalmesang, vidste hun ikke, at det ville blive en kæmpesucces i folkekirken. Nogen troede, hun var idiot. Men at synge kirkens guldgrube af kvalitetsmusik sammen begejstrer i dag babyer og forældre i over 70 procent af kirkerne i København.
Kirsten Weiss Moses billede
af Kirsten Weiss Mose

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

”Folk troede, jeg var idiot. Babyer og deres nybagte forældre koblet med flere hundrede år gamle salmer i kirken var for uforenelige størrelser for de fleste.” Ordene kommer fra sognepræst ved Holmens Kirke i København Helene Dam. Hun er kvinden bag ideen til babysalmesang, som er blevet så stor en succes for folkekirken, at hver fjerde baby i Danmark i dag går til babysalmesang i en folkekirke. 

Babyer har medfødt sans for kvalitet

Babysalmesang er folkekirkens svar på babyrytmik. Babyer og deres forældre mødes én gang om ugen i kirkerummet og synger – ofte gamle – salmer og sange og danser og laver fagter til kirkemusikken. At så mange forældre synes godt om tilbuddet, har ifølge Helene Dam flere årsager:

Fakta om babysalmesang

  • Sognepræst Helene Dam udviklede konceptet sammen med musikpædagoger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
     
  • Første undervisning i babysalmesang fandt sted i Sankt Pauls, Frederiksberg og Mariendal kirker i 2003
  •  
  • 71 % af Københavns kirker tilbyder i dag babysalmesang


Se guide til babysalmesang i alle Københavns kirker

”Når forældre oplever, at deres børn bliver rolige og veltilpasse efter at have været til babysalmesang, er jeg ikke i tvivl om, at det skyldes, at babyer har en medfødt sans for kvalitet. Folkekirkens salmer er af så høj kvalitet, at det både umiddelbart og på længere sigt sætter sine tydelige spor i børnene”, siger Helene Dam, der ud over at være sognepræst også er ansvarlig for efteruddannelsen for præster i Københavns Stift.

En netop udgivet undersøgelse af babysalmesang i folkekirken understøtter Helene Dams vurdering. Her fremhæver et flertal af de adspurgte mødre børnenes glæde og undervisningens beroligende indvirkning som en afgørende grund til, at de selv er så tilfredse for tilbuddet, og alle har lyst til at anbefale tilbuddet til andre nybagte forældre.

Musik skærper sanserne

Ideen til konceptet fik Helene Dam, da hun stødte på et interview med Inge Marstal, professor i musikpædagogik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

”I artiklen sagde Inge Marstal, at forældre i dag er så optaget af, hvad de putter i munden på deres børn, men at det er lige så vigtigt, hvad vi putter i ørerne på de helt små børn.”

Derfor inviterede Helene Dam Inge Marstal til at tale om betydningen af musikken for børns udvikling på et af sine kurser. Her kunne Marstal berette om sine undersøgelser af den klassiske musiks positive indvirkning på de helt små børns mentale, sociale og intellektuelle evner.

En bragende succes

Omkring hver fjerde baby i Danmark går til babysalmesang. 

Læs artikel fra Jyllands-Posten her

”Det, vi hører de første måneder og år af vores liv, har en uvurderlig indvirkning på evnen til at relatere til vores omverden. Samtidig viser undersøgelser, at børn, der lytter til klassisk musik, både bliver bedre til at lære matematik, til at udvikle sprog og til at lytte og i det hele taget koncentrere sig”, forklarer Helene Dam, der med babysalmesangen så en mulighed for at gøre kirkens salmer til velkendte toner for nye generationer.

”Min egen kongstanke var, at folkekirken har en guldgrube af musik og tekst, som på den her måde kan blive lagt som små frø i de helt små børn. Resten af deres liv kan de genkende kirkens tonesprog som noget ganske særligt og trygt, som de kan vende tilbage til, når de får brug for det.”

Sammen udgav Inge Marstal og Helene Dam i 2003 salmebogen ‘Mine første salmer’. Salmebogen blev året efter redigeret med illustrationer af Bjørn Nørgård og udgivet under titlen ’Min første salmebog’. Herefter gik det stærkt. Ideen blev hurtigt grebet af musikpædagoger og i de københavnske sogne. Og da Marie Monrad fra Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster hørte om ideen, var hun afgørende for, at tilbuddet bredte sig til hele landet. Salmebogen er udkommet i fire oplag og har solgt over 19.000 eksemplarer.

Folk troede, jeg var idiot

Selv om nogle tog ideen til sig, mødte den samtidig stor skepsis rundt omkring i folkekirken.

”Folk troede, jeg var idiot. At forsøge at få nybagte forældre til at komme i kirke med deres nyfødte for at synge for dem og danse med dem, det var der mange, der mente, var langt ude.”

Fotos fra babysalmesang i Holmens Kirke

I dag er succesen til at få øje på. I København tilbyder 71 % af kirkerne babysalmesang, på landsplan er der hver uge babysalmesang i 45 % af kirkerne, og hver fjerde baby går til salmesang i kirken.

Undervisningen er i højere eller lavere grad en fri fortolkning af den oprindelige ide. Nogle steder står en musikpædagog for undervisningen, andre steder er det en organist, en sognemedhjælper eller en præst, der underviser, ligesom der er stor forskel på, hvor meget de gamle salmer fylder i repertoiret.

Vores ide tog udgangspunkt i kirkens høje musikalske kvalitet. Derfor håber jeg, fremtidens undervisere holder fast i de gamle salmer

”Vores ide tog udgangspunkt i kirkens høje musikalske kvalitet. Derfor håber jeg, fremtidens undervisere holder fast i de gamle salmer som omdrejningspunkt for undervisningen. Den nye undersøgelse viser samtidig, at forældrene synes endnu bedre om undervisningen, når præsten en gang imellem er til stede i forbindelse med undervisningen. Det behøver ikke være hver gang. Men for mange rejser mødet med kirkens sprog og rum nogle spørgsmål. Og så er det godt, at præsten er et kendt ansigt, som brugerne har mulighed for at tale med. Der er ingen grund til at underbyde på den front.”

Tags: