Grøndalskirken varmer op til julen

10nov
Lørdag, 10. november 2018 - Arrangementet er afholdt

Grøndalskirken

bazar i Grøndalskirken 2018

Nu er efteråret endelig kommet til Grøndal, og det fejrer vi med den traditionsrige bazar lørdag d. 10. november 2018

Bazaren afholdes til støtte for det frivillige og sociale arbejde i sognet og menighedsplejen har længe haft travlt med at forberede de kendte boder i kirkens krypt.

Som noget helt nyt har vi i år juleværksted hvor der vil være mulighed for at lave dekorationer og andre juleting.

Herudover vil der være en bod, hvor man kan købe tørklæder, skoposer, kjoler, indkøbsnet, puder, hjemmestrikket børnetøj, sjaler og slumretæpper som ihærdige frivillige har fabrikeret gennem hele året.

Desuden vil der være mulighed for at købe lækre marmelader, brød og andet godt.

FDF'erne vil som sædvanlig have en bod med snoretræk og De grønne Pigespejdere en bod med honningkager. Der vil også være en tombola med mange dejlige præmier, og en café hvor man blandt andet kan købe lettere anretninger, kager og drikkevarer. 

Og så vil der selvfølgelig også være underholdning med Grøndalskirkens spire- og børnekor samt TRIO FELIX.

PROGRAM

Kl. 10.00: Bazaren åbner

Kl. 12.00: Musikalsk underholdning med Grøndalskirkens spire- og børnekor

Kl. 13.00: Trækning af superlodder!

Kl. 14.00: Musikalsk underholdning med TRIO FELIX

Kl. 15.00: Trækning af gevinster

Kl. 16.00: Bazaren lukker 


Vi glæder os til at se jer!

Kategori: 

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print