Jubilæumskoncert

27sep
Fredag, 27. september 2019 - 17:00 til 19:00

Sankt Jakobs Kirke

Østerbrogade 59, 2100 København Ø

10 års jubilæumskoncert med Det Unge Vokalensemble under ledelse af Poul Emborg. Ved denne koncert synger de musik fra de sidste 10 år, og tidligere sangere medvirker. FRI ENTRÉ

Koret skriver på deres hjemmeside:

Det Unge VokalEnsemble (DUVE) er et markant fællesskab af unge sangere, der brænder for at frembringe vokalmusik på et højt kunstnerisk niveau. Vores ambition er at skabe intenst musikalsk nærvær som fælles klangbund for stærke, betydningsfulde oplevelser, der vækker genklang hos såvel publikum som den enkelte sanger. Vi søger ind til kernen af klangen og den musikalske fortælling, for vi mener at det oprigtige og vedkommende udtryk kan mærkes – og at det gør en forskel.

 Ensemblet blev grundlagt i 2009 af Kristine og Jakob Vad, og har siden da indtaget en stærk position i det københavnske musikliv. I 2011 overtog Poul Emborg den kunstneriske ledelse og førte ensemblet frem til dets nuværende form.
Det Unge VokalEnsemble beskæftiger sig med et alsidigt og omfattende repertoire fra barokkens vokalpolyfoni over tysk romantik til samtidens moderne kormusik. Koret giver omkring 12 koncerter om året og samarbejder jævnligt med kammerensembler og organister om større projekter.

Kategori: 

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print