Nytårskoncert!

6jan
Søndag, 06. januar 2019 - Arrangementet er afholdt

Lindevang Kirke

Hattensens Alle 12, 2000 Frederiksberg

Foruden musik af Dorati, Ben Haim, Pasculli og Schumann har de to musikere et par nytårsoverraskelser i ærmet. Læn dig tilbage og lad dig overraske.Da Duo Eva & Galya i 2015 vandt 1. pris i den internationale kammermusikkonkurrence, 15th Chieri International Competition (Circolo Cameristico Piemontese onlus) i Italien, var det startskuddet for et sjovt og sprudlende samarbejde.Eva Steinaa spiller til daglig i DR Symfoniorkestret som 1. solooboist. Hun studerer samtidig i solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved Professor Max Artved. Sideløbende tager hun privattimer i Amsterdam hos Alexei Ogrintchouk, solooboist i Concert Gebouw. Den bulgarske pianist, Galya Kolarova, har studeret i Bulgarien, Danmark, Italien og Østrig, hvor hun har modtaget undervisning af Zdravka Nikolaeva, Atanas Kurtev, Jose Ribera, Konstantin Bogino, Bohumila Jedlickova og Gerhard Schulz (medlem af Alban Berg-kvartetten). Galya Kolarova har været prismodtager i mange nationale og internationale konkurrencer heriblandt: 1. pris i kategorien “solist med orkester” i Festival Musica i Laguna i Italien. 

Kategori: 

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print