Teol-dag for præster i Bispegården

12mar
Tirsdag, 12. marts 2019 - Arrangementet er afholdt

Bispegården

Nørregade 11

I sin nye bog, "Reaktionens tid" påstår Ove Kaj Pedersen, at de værdier og ideer, der karakteriserede drømmen om et velfærdssamfund efter krigen ikke, er blevet opdateret eller reformuleret siden. 

Han påstår også, at det har betydning i dag, hvor der er stor forvirring om målet for velfærdsprojektet, og hvor konkurrencestaten er løbet ind i et mysterium: Internationalt udpeget til at være blandt de bedste af alle velfærdsstater – nationalt kritiseret sønder sammen.  

I sit oplæg vil Ove Kaj Pedersen beskrive efterkrigstidens idéudvikling, og argumentere for, at den største udfordring for en fortsættelse af efterkrigstidens reformisme er en revitaliseret kulturkonservatisme. 

__________________________________________________________________


Foredraget er for præster ansat i Københavns Stift, og holdes på dansk i Bispegården, Nørregade 11, 1165 København K.

Efter foredrag og samtale er der mulighed for en let frokost. 

Tilmelding til pnc@km.dk senest 5. marts 2019.


Venlig hilsen
Biskop Peter Skov-Jakobsen & Stiftspræst for efteruddannelse Pia Nordin Christensen

Kategori: 

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print