Ahmed Akkari om at finde mod til at tvivle

ahmed_akkari.jpg

Under et ophold i Grønland fik Akkari fornemmelsen af at have opholdt sig i en slags mentalt tårn, der nu krakelerede. Foto: Lars Hvidberg
Under et ophold i Grønland fik Akkari fornemmelsen af at have opholdt sig i en slags mentalt tårn, der nu krakelerede. Foto: Lars Hvidberg
Som stålsat kriger fremstod Ahmed Akkari sikker i sin sag på øretævernes holdeplads under Muhammedkrisen. Men da tvivlen begyndte at trænge sig på og startede en syvårig forvandlingsproces, der betød et brud med den islamistiske bevægelse, fik den tidligere imam for alvor brug for sit mod

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Tekst: Lars Hvidberg

Da Ahmed Akkari i 2013 stod offentligt frem og fortalte, at han havde brudt med den islamistiske bevægelse, som han nogle år forinden havde stået i spidsen for under Muhammedkrisen, fik han for alvor brug for modet.

Samme dag måtte han flygte over hals og hoved på grund af trusler på livet.

Unge muslimske mænd mødte op til hans arrangementer og viste så voldsom og truende adfærd, at han måtte aflyse offentlige optrædender. Kendte imamer og kommentatorer kaldte ham sindssyg og en løgner. Alligevel valgte Ahmed Akkari at stå frem igen og igen og undskyldte offentligt over for tegneren Kurt Westergaard, som havde levet under politibeskyttelse siden krisen, og Anders Fogh Rasmussen, der var statsminister, da ambassaderne brændte.

I virkeligheden var det ikke første gang, at Ahmed Akkari udviste personligt mod. Siden Muhammedkrisen havde han befundet sig i et voldsomt psykisk, filosofisk og religiøst opgør med den ortodokse islamisme, som han havde tilhørt, siden han var en stor teenager.

Men modet handlede ikke om at være en stålsat kriger for den rette tro – men modet til at tvivle.

”Mod til at tvivle” blev også titlen på hans anden bog, som udkom på Gyldendal i maj 2018 med mig som medforfatter. Den fortæller historien om forvandlingen fra islamist til humanist med blandt andet litteraturen som vejviser.

Men dette interview fokuserer på modet. Hvor finder man det henne? Og hvorfor egentlig være modig?

»For mig har det været at finde friheden,« siger Ahmed Akkari i dag. »Du opdager på et tidspunkt, at du er havnet et sted og i en tænkning, som ikke var udgangspunktet for det, du søgte. Og så må du bryde ud.«

Akkari i et hus fyldt af pirater

Ahmed Akkari beskriver det, som om han i årene efter Muhammedkrisen fik en opfattelse af, at han var havnet i »et hus fyldt af pirater.« Efter krisen fik han lov til at sejle i egen sø som danskernes hadeobjekt nummer 1. Og samtidig begyndte han at reflektere over, om Danmark og demokratiet nu også var så slemt, som hans islamistiske ideologi sagde.

For mig har det at finde mod til at tvivle handlet om at bryde med en forestilling om at være blandt de frelste.

Da han i 2008 blev skolelærer i Grønland, rykkede det yderligere. Han fik venner og blev accepteret blandt mennesker, han tidligere regnede for fortabte vantro. Og i biblioteket sugede han til sig af litteraturens, filosofiens og psykologiens klassikere: Shakespeare, renæssancehumanismen, Søren Kierkegaard og meget mere.

Det åbnede hans perspektiv, og han begyndte at tvivle på, om han nu også besad ”sandheden” – og om man overhovedet kunne det.

»For mig har det at finde mod til at tvivle handlet om at bryde med en forestilling om at være blandt de frelste og dermed bryde ud med risiko for, at man tager fejl. At gå imod en ideologi eller en fast religiøs tænkning kræver særligt mod, fordi man bryder med sociale normer og med selve det, at man er en del af det rigtige.«

»Man vil gerne enes med andre, man vil gerne være konform, man vil helst ikke miste venner. Og for mig kunne det også betyde, at man mistede frelsen. Hvis man bevægede sig uden for rammerne af den tænkning, jeg kom af, så ville det være Gud selv, man gik imod!«

For alvor at bryde med den islamistiske tanke ville ikke bare endegyldigt skubbe ham ud fra det islamistiske fællesskab – det ville også udsætte ham for muligheden for sjælelig fortabelse.

Det mentale tårn krakelerer

Men i Grønland blev det uholdbart for Ahmed Akkari, at han og islamisterne besad sandheden, mens alle andre var på gal vej. I ”Mod til at tvivle” fortæller han, hvordan han hidtil har opholdt sig i en slags mentalt tårn, men at murene nu krakelerer.

Men hvad så?

»Individet kan gøre noget, som gruppen aldrig kan gøre, og det er at bruge sin fornuft og sin kritiske tænkning. Det kan forholde sig individuelt og personligt til noget uden at lade sig påvirke af andre, og så kan det træffe et valg, der er anderledes end de andre, hvis det har mod til det!«

Mod kræver ikke altid at stå fast. Nogle gange handler det også om ikke at stå fast! 

Her fandt han modet i en grundlæggende religiøs indstilling. I ”Mod til at tvivle” fortæller han om, hvordan han opgiver tanken om, at han kan regne ud, hvad man skal gøre for at vinde frelsen og undgå fortabelsen – sådan som den ortodokse tænkning dikterer. I stedet støtter han sig til tanken om Gud som barmhjertig og god, og at så længe han handler og tænker uden at ville noget ondt, så er resten i Guds hænder.

»Mod kræver ikke altid at stå fast. Nogle gange handler det også om ikke at stå fast! Det kræver også mod. Det er nemt at tro, at mod er at lukke øjne og ører og gå hele vejen. Det er det for det meste, at holde ud – men ikke altid. Det kan også være at vende sig imod sig selv og opdage, at man skal se sig selv i øjnene. Det kan være det værste, fordi vi skjuler os for os selv.«

For Ahmed Akkari står et klart billede tilbage: I Grønland gik han ofte tur blandt klipperne omkring byen, og et sted var der et vandløb, som blev til et lille delta, hvor man måtte springe fra sten til sten for at komme over. Man vidste aldrig, om man ville glide og måske brække benet. Man måtte tage chancen og håbe på det bedste. Man måtte tage springet – med inspiration fra Kierkegaard som også blev et forbillede for Akkari. Også han turde følge sin egen samvittighed og tage et opgør med de religiøse autoriteter.

Akkari i ensomt udbrud

I dag er Ahmed Akkari vendt tilbage fra Grønland for at skabe sig en tilværelse i Danmark. Han vil gerne gøre en forskel og fortælle om sine tanker og oplevelser – blandt andet for at bevare det frie samfund, som vi trods alt har opbygget i Danmark.

Mod er stadig vigtigt for ham. Og han har stadig brug for det i hverdagen. For det kan være ensomt at bryde ud.

»Jeg tror, mod er en del af det at leve og føle livet. Rejsen mod din personlige frihed kan være meget ensom, som Kierkegaard påpeger. Men omvendt siger Nietzsche: ”Den, der ved, hvorfor han lever, kan tåle et hvilket som helst hvordan.'

Der er også en befrielse i at turde, selvom det kan gå galt.

Når man kan se en mening med det eller søger idealet om den ægte frihed, så kan man udholde det. At mærke livet er jo at mærke spændingsfeltet mellem det, der er farligt, og det, der er trygt. Vi mennesker skal passe på os selv, vi er skrøbelige, vi er udsatte, og at være modig kræver, at man sætter sig ud over den menneskelige tilstand. Det er faktisk ikke lige mig! For jeg vil helst leve trygt rent psykologisk.

Men der er også en befrielse i at turde, selvom det kan gå galt. Man mærker, at i det mindste stod jeg fast på noget. Man er også nødt til det på en eller anden måde. Især når man føler sig klemt inde. Så skal man bryde ud af den kvælende angst, fordi den kan slå en endnu værre ned, hvis man var blevet i situationen.« 

Interviewet med Ahmed Akkari er lavet af Lars Hvidberg, der er journalist, forfatter og til daglig taleskriver i Kulturministeriet.  I 2018 var han medforfatter på Ahmed Akkaris bog ”Mod til at tvivle”, om den tidligere imams dannelsesrejse fra islamist til humanist.

FAKTA: Ahmed Akkari

  • Uddannet folkeskolelærer og cand.pæd.soc.
  • Under Muhammedkrisen i 2005 og 2006 var han talsmand for de muslimske ledere, som protesterede imod Jyllands-Postens satiriske tegninger af profeten Muhammed. Han var med på de famøse rundrejser til Mellemøsten, hvor der blev vist falske tegninger og agiteret for voldsomme reaktioner imod Danmark.
  • Da protesterne eksploderede, og mange mennesker blev dræbt, opfattede mange danskere ham som ansigtet på katastrofen.
  • I 2008 tog Ahmed Akkari til Grønland for at blive skolelærer i Narsaq.
  • I 2013 vendte han tilbage til Danmark for at fortælle, at han havde taget fejl og nu bekendte sig til demokrati og ytringsfrihed.
  • I 2014 skrev han bogen ”Min afsked med islamismen” sammen med Martin Kjær Jensen.
  • I 2018 udgav han ”Mod til at tvivle” sammen med Lars Hvidberg.
  • I dag bor Ahmed Akkari i Danmark.

 

DEBATmagasinet 2019

Interviewet med Ahmed Akkari er også udgivet i det årlige DEBATmagasin fra Københavns Stift, der i 2019-udgaven har mod som tema.

Vi udgiver løbende indholdet fra magasinet her på siden. Du kan finde det i en online-version her, eller hente et trykt eksemplar i  Københavns Stift, Nørregade 11, i tidsrummet kl. 10-14 på alle hverdage.

 

Tags: