Andreas Lloyd: Det skal nytte og det skal rykke

Blandingen af dårlig samvittighed og lyst til at gøre noget kan føre til meget. For Andreas Lloyd resulterede det i en ny tro på, at man kan finde sammen og rykke demokratiet nærmere sine rødder
Christiane Gammeltoft-Hansens billede
af Christiane Gammeltoft-Hansen (sognepræst i Lindevang Kirke)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Efter kommunalvalget i 2009 stod Andreas Lloyd med en oplevelse af valgkampen som fjern og præget af verbale slåskampe om sager, der ikke rigtig vedkom ham. Han stemte – selvfølgelig gjorde han det. Men det var uforløst atsætte sit kryds. Fem minutters engagement en gang hvert fjerde år, var det virkelig alt, hvad det kunne blive til!

Partierne og foreningerne fiskede efter medlemmer. Men han havde ikke lyst til at skulle indordne sig i de stive strukturer, som organisationerne udstak. Han havde bare lyst til at engagere sig og bruge sin handlekraft i sin egen hverdag.

Da var det, at Borgerlyst opstod. Borgerlyst er et samfundslaboratorium, som Andreas stiftede sammen med sin kollega Nadja Pass. De havde ikke nogen strategi eller konkrete mål, da de lancerede Borgerlyst. Det, der var vigtigt, var, at der skulle sættes gang i samtalen. Det blev til en række samtalesaloner, hvor der var mulighed for at tale om, hvad man ønskede af forandringer, hvad der optog en, og hvad man så som det gode samfund.

“Vi troede, at vi skulle bruge en masse kræfter på at overbevise folk om vigtigheden af at engagere sig. Men det skulle vi ikke. Folk var med lige med det samme. De ville gerne gøre noget, og havde det ligesom os. De ville gerne i gang uden at skulle melde sig ind i en forening først.”

Men hvorfor ikke melde sig ind i en forening eller en organisation? De kan jo være med til at kanalisere kræfterne og hjælpen derhen, hvor der er brug for det og rummer vel også en merviden, som man kan trække på, sådan at man ikke hele tiden skal starte fra bunden af?

Læs også: Nyt debatmagasin. Hvorfor gider du engagere dig?

Hvornår gider Andreas Lloyd?

Hvornår gider du?

"Det handler ikke om at gide. Jeg tror ikke, at jeg kan lade være."

Hvornår giver du op?

"Jeg har brug for at dele min begejstring. Det er lettere at give op, hvis begejstringen ikke smitter – og forpligter mig."
________________________

“Jeg tror, der er mange, der vægrer sig ved at melde sig ind i et politisk parti, fordi man oplever, at partierne er topstyrede. Ofte er det en lille gruppe i partitoppen, der tegner partiet. Hvis man ikke som menigt medlem oplever, at man bliver lyttet til og kan være med til at sætte en dagsorden, så mister man lysten. Man vil ikke være et lille tandhjul i et stort foreningsmaskineri. Man vil stå frit og kunne handle spontant.

På den ene side er det sundt, for det gør, at vi forholder os kritisk og selvstændigt til vores omverden, men samtidig er det også sårbart. For hvis vi ikke vil forpligte os på hinanden, hvordan kan vi så lære at handle sammen? Før blev vi født ind i et fællesskab og skulle lære at være individer. Nu bliver vi født som individer og skal lære at være en del af et fællesskab. Lige nu er det sådan, at mange hellere vil være med i en facebookgruppe end at være med i en forening. Men disse løse, uforpligtende fællesskaber bliver udfordret:

Hvordan træffer de beslutninger sammen? Hvordan holder de møder og hvordan løser de konflikter? De sociale medier er ofte ekkokamre, der ikke lærer os, hvordan vi taler med mennesker, der ikke ligner os selv.”

Læs også: Mikael Bertelsen: Engagementets evige dilemma

Det lyder som om, du har rykket dig i forhold til det, der fik dig til at danne Borgerlyst. At det ikke kun er det lystbetonede engagement, der er optager dig, men mere det forpligtende fællesskab?

“Borgerlyst begyndte med en lyst til at være en mere engageret borger. Og det er der, det skal begynde – med lysten. Men lyst er også en flygtig størrelse, og der er lang vej fra at have lyst og til at skabe vedvarende, sociale forandringer. Det kræver en anden grad af forpligtelse og målrettethed. Her har jeg indset, at vi ikke kommer uden om organisationerne. Jeg er især optaget af, hvordan den uformelle, spontane borgerlyst kan blive understøttet af strukturer, viden og redskaber, der netop kan gøre disse tiltag bæredygtige på længere sigt.” 

Inspiration fra England 

“Udover alle de erfaringer jeg har gjort mig i Borgerlyst og i Københavns Fødevarefællesskab, har jeg været meget inspireret af den engelske organisation Citizens UK. Det er en sammenslutning af civilsamfundsorganisationer, der sammen arbejder for at skabe bæredygtig social forandring. De er dygtige til at skabe koblingen mellem det organiserede og det spontane. For dem handler det ikke bare om at mødes og have gode samtaler, men om at skabe reel forandring, for de marginaliserede og udsatte grupper i samfundet.

Da jeg tog kontakt med dem, svarede stifteren, Neil Jameson, at han ikke var interesseret i at mødes med mig, hvis det bare var sådan en hyggesnak, hvor vi talte i hurraord og ikke arbejdede for egentlige forandringer. Det var ikke nok med lyst, jeg skulle ville noget mere med det. Det var klart en provokation, og det havde en motiverende effekt på mig. Det har været medvirkende til, jeg i sommeren 2015 valgte at træde ud af Borgerlyst for at fokusere på at arbejde med den tilgang, der ligger til grund for Citizens UK.”

Læs også: Lea Korsgaard: »Du skal suge marven ud af tilværelsen!«

Hvordan er Citizens UK organiseret?

“Citizens UK’s arbejde er bygget på en tilgang ved navn community organising. Det går ud på at tale med lokale borgere og organisationer, og høre hvad der optager dem i deres hverdag, hvad de ser af problemer og hvor de ønsker forandringer. Derefter hjælper Citizens UK folk med at finde sammen om fælles sager. I stedet for at overlade initiativet til de offentlige og politiske systemer, handler det om at organisere og udfordre lokale borgere til selv at tage initiativet. Ikke for at løse problemerne for dem, men for at gøre dem i stand til at løse deres problemer selv.

Kirkerne var blandt de første medlemsorganisationer i Citizens UK, da de startede deres første lokale alliance i Østlondon i 1990erne. Og i dag er 60 procent af medlemmerne kirkelige organisationer. Men ellers er der en bred repræsentation fra hele civilsamfundet. 

De har ikke nogen ideologi eller partipolitik til fælles. Medlemmerne arbejder sammen om sager, som de alle er interesserede i at gøre noget ved og forbedre: god skolegang, flere boliger der er til at betale, en mindsteløn der er høj nok til, at man kan forsøge en familie med den, ordentlig pleje af syge og ældre, en værdig behandling af asylansøgere.

Det er her der sker en kobling mellem den umiddelbare lyst til at gøre noget og så det lange seje træk. Man behøver nemlig ikke at købe en hel pakke, man kan godt engagere sig i en enkelt sag. Men ved at Citizens UK sørger for, at de, der er optaget af det samme, finder sammen og giver en struktur til samarbejdet, er der kortere vej til, at det faktisk kan forandre noget.

Man tager den spontane lyst og tilfører den noget viden om magtstrukturer, relationer og beslutningsgange, hvilket gør at man hurtigere kan komme i dialog med de beslutningstagere, som man skal have i tale.”

Læs også: Fodboldtræneren: »Engagement giver mening og highfives på gaden«

Og hvordan er det kommet til udtryk?

FAKTA: Andreas Lloyd



Andreas Lloyd (født 1980) er uddannet antropolog, medstifter af Samfundslaboratoriet Borgerlyst, og forfatter til bogen Borgerlyst – handlekraft i hverdagen.

Har arbejdet som konsulent for blandt andet kommuner og civilsamfundsorganisationer. Bor i kollektiv, er engageret i Københavns Fødevarefællesskab.

Kort efter interviewet her stiftede Andreas Lloyd organisationen Medborgerne, der arbejder for at organisere civilsamfundets mangfoldige fællesskaber.

“I dag er Citizens UK etableret i en række byer i England, hvor de har bygget lokale borgeralliancer op.

Tre dage før det sidste parlamentsvalg, havde de inviteret lederne fra de tre største politiske partier til et valgmøde, hvor de bad dem om at forholde sig ikke til deres egne politiske programmer, men til de sager som Citizens UK har sat på dagsordenen. Der var over 2200 samlet til mødet. De fleste var ledere for lokale sammenslutninger og organisationer. Jeg var der også selv, og det var helt tydeligt, at magten den aften ikke var på scenen hos de politiske ledere. Den var i salen. Det var en markering af, at politikerne stod til ansvar for borgerne, og at borgerne ikke overlod det til politikerne at sætte dagsordenen.”

Kan man forestille sig noget lignende i Danmark?

“Vi er en gruppe, der nu arbejder på at introducere denne community organising-tilgang til Danmark. Gruppen har en bred erfaring fra civilsamfundet, og så deler vi ønsket om at give lokale borgere og fællesskaber mere politisk gennemslagskraft. Vi er i gang med at opbygge samarbejdsrelationer mellem lokale organisationer og rejse penge til projektet.

I første omgang vil vi opbygge en lokal borgeralliance på Nørrebro og Bispebjerg. Det er Danmarks fattigste bydele, men også bydele med nogle markante fællesskaber. De taler bare ikke sammen, og det gør det vanskeligt at rykke på de problemer, som er i bydelene.

Vi vil lytte os ind på, hvad det er, der optager folk i disse bydele, skabe kontakt mellem de lokale fællesskaber og hjælpe dem i gang med at arbejde sammen. Målet er at skabe en platform for handling, hvor borgerne kan møde beslutningstagerne ligeværdigt. 

Som teologen Hal Koch skrev i sin bog Hvad er demokrati, så er demokrati ikke bare et system, der skal indføres. Det er en livsform, der skal tilegnes, og hver generation skal lære den for sig selv, i den kontekst den lever i. Det er i bund og grund det det drejer sig om. At skabe rammerne for, at vi som borgere kan finde sammen, knytte bånd og handle sammen. At rykke demokratiet tilbage til sine rødder."

Andreas Lloyd i DEBATmagasinet

Interviewet med Andreas Lloyd er også udgivet i DEBATmagasinet fra folkekirken i København, der i 2016 har 'engagement' som tema.

Læs DEBATmagasinet 2016 i en elektronisk udgave her

Tags: