Byens kirker fyldes med musik ved sommerens orgelfestivaler

orgel.jpg

Københavns kirker emmer af musik i sommeren. Foto: Sille Arendt.
Sommerferien er en god anledning til at stifte bekendtskab med kirkens musik, når orglerne luftes ud i sommervarmen
Henrik Dons Christensens billede
af Henrik Dons Christensen (Digital kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

På en varm sommerdag kan kirken give et køligt afbræk og i sommerregnen kan du finde ly.

Uanset om det bliver en kold eller varm sommer er der noget helt særligt ved at sætte sig ind i byens store rum og lade tankerne flyve.

I den hektiske by kan du nemlig nyde tonerne fra nogle af de dygtigste musikere, når kirkernes orgler og kirkeklokker lyder ved årets orgel- og klokkespilsfestivaler.

Trinitatis Kirke - 26. juni - 30. august

Købmagergade 52A, København K

I kirken ved Rundetårn kan du se frem til to små koncertrækker. I juli kan bliver der spillet musik på det barokorgelet, som er en af kirkens mindre orgler. Det sker hver onsdag kl 14.00

I august inviteres organister indenfor til en række fredagskoncerter, hvor flere af kirkens orgler er i spil. Så har du lyst til at høre topprofessionelle musikere vise forskellen på hvad forskellige typer orgler kan det opleves hver fredag i august kl 12.00.

Helligaandskirken - 28. juni - 16. september

Niels Hemmingsens Gade 5, København K

Klokker og orgelfestival på Strøget

Sommerens store orgelfestival startede allerede den 28. juni, men bare rolig. Den varer helt til den 13. september, så der er gode orgeloplevelser i vente. Det er 34. år at festivalen kører, og i år kan du høre organister fra nær og fjern hver fredag kl. 16.30.

Sideløbende med orgelfestivalen, vil der også være klokkespilskoncerter i forbindelse med orgelfestivalen. Det er den 12., 19. og 26. juli. Alle dage kl 17.30

Holmens Kirke - 3. juli - 28. august

Holmens Kanal 21, København K.

Christian den Fjerdes gamle kirke fylder i 400 år i 2019 og derfor er der et ekstra festligt program i kirken.

Organister fra England, Tyskland, Italien og naturligvis også Danmark indtager orgelet i den smukke kirke.

Det er hver onsdag i juli og august at du kan opleve orgelmusik i verdensklasse i Holmens Kirke.

Domkirken - Vor Frue Kirke - 6. juli - 31. august

Nørregade 8, København K

Traditionen tro er der orgelmatiné i Københavns Domkirke. En matiné er en eftermiddagsforestilling, og det kan man også sige om de små sommerkoncerter i Vor Frue Kirke i hjertet af København.

Hver lørdag i juli og august kan du på slaget 12.00 høre orgelmusik fra hele verden, fra Sydafrika til Staterne og fra Stockholm til Sydkorea kommer organisterne, og der er masser af god musik at se frem til.

Vor Frelsers Kirke - 20. juli - 10. september

Sankt Annæ Gade 29, Christianshavn

Traditionen tro gæster klokkenister fra hele verden Vor Frelsers Kirkes berømte tårn for at spille på årets klokkespilsfestival.

I år kan man høre amerikanske Tiffany Ng, hollandske Malgosia Fiebig, belgiske Marc van Bets og irske Adrian Gebreuers samt kirkens egen klokkenist Lars Sømod. Musikken kan høres over hele Christianshavn og bedst fra Kanalens moler eller fra Voldene.

Hver tirsdag kan du desuden også høre orgelkoncerter på det store Elefantorgel i den smukke kirke.

Se datoer og tidspunkt på Vor frelsers Kirkes hjemmeside.

Jesuskirken - 29. juli - 26. august

Kirkevænget 5A, Valby

Brygger Jacobsens kirke i Valby har et af byens bedste orgler. Cavaillé-Coll orglet er orglernes svar på violinernes Stradivarius.

Den smukke lyd kan du også opleve fra den 29. juli, hvor sommerkoncertrækken starter. Her kan du høre Ribes domorganist spille en times tid. Der er fri entre til koncerterne, som finder sted hver mandag aften kl. 20.00.

Grundtvigs Kirke - 8. - 29. august

På Bjerget 14B, København NV

I august runger den store gule murstenskirke på Bispebjerg af orgeltoner, når somemren orgelkoncerter finder sted i det smukke kirkerum

Det er både kirkens egne organister, der er på banen samt gæster fra Portugal og Holmens kirke.

Se frem til fire gode koncerter hver torsdag i august kl. 19.30.

Sankt Matthæus Kirke - 11. spetember - 9. oktober

Matthæusgade 31, Vesterbro

I september kan du se frem til Vesterbrokirkens Orgel Grand Prix 2.0, når der hver onsdag kl 19.30 er musik fra kirkens store orgel. Her kan du både opleve kirkens egen organist, men der er også besøg ude fra. I programmet kan du blandt andet finde Robert Bennesh fra Lund Domkirke og Johannes Lnag fra Berlin.

Den traditionsrige internationale sommerkoncertrække præsenterer nogle af største solister fra ind- og udland og trækker hvert år et stort og trofast publikum.

Tags: