Fotos: Elizabeth Melikian er armenier

il6a1554.jpg

Elizabeth i sit hjem i Valby sammen med sin mand. Foto: Sille Arendt
Elizabeth i sit hjem i Valby sammen med sin mand. Foto: Sille Arendt
I forbindelse med markeringen af 100-året for folkedrabet i Armenien udstiller forfatter Kate Royster og fotograf Sille Arendt i Københavns Domkirke en række billeder af danskere med armensk baggrund. Elizabeth Melikian fra Valby er en af dem. Se og læs hendes historie her
Sille Arendts billede
af Sille Arendt

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

”Jeg er armenier” er en fotoudstilling i Københavns Domkirke af fotograf Sille Arendt og forfatter Kate Royster.

Højtidelighed i Vor Frue Kirke

Den 24. april markeres 100-året ved en stor højtidelighed i Armeniens hovedstad Yerevan med deltagelse af gæster fra hele verden. 

Også i Danmark markeres 100-året med en økumenisk gudstjeneste i Københavns Domkirke søndag den 19. april kl. 17 med deltagelse af den armenske ærkebiskop i Syrien, Armash Nalbandian, Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen, den armenske ambassadør i Danmark, Hrachya Aghajanyan, og et armensk børnekor – foruden et dansk kor under ledelse af organist Peter Arendt, som vil synge på armensk. 

En rejse til Armenien i 2014 har inspireret Sille Arendt og Kate Royster. De mødte et folk, med en århundredelang forankring i den armensk apostolske tro. En tro, der stadig er en levende del af deres hverdag.

Efter hjemkomsten har Sille Arendt og Kate Royster talt med seks armeniere i Danmark og fotograferet dem samt deres familiealbum.

Hvordan har deres vej til Danmark været? Hvor i verden bor deres familie? Det er 100-året for folkedrabet – næsten alle har mistet slægtninge. Hvad betyder det for dem? Hvad betyder det i dag at være armenier? Hvilke drømme og håb har de for fremtiden?

Se også: Fotos: Mindegudstjeneste i Vor Frue Kirke

Elizabeth Melikian 

Elizabeth Melikian voksede op i børnehjemmet Fuglereden i Libanon. Hun er uddannet lærer på Cypern for et stipendium fra Fuglereden. I 1979 kom hun til Danmark. 

Fra sin mormor ved Elizabeth, at hendes familie stammer fra Ad-Jaman Swas i Vestarmenien, og at mormoren – som den eneste overlevende i familien – flygtede til Libanon. 

Mormoren fortalte ikke den lille Elizabeth ret meget om folkedrabet, fordi hun ville beskytte pigen. Hun var bange for, at det ville påvirke hende for voldsomt. 

Resten af Elizabeths nære familie bor i Libanon, og hun har fætre og kusiner i Canada, USA og Frankrig.

jeg_er_armenier_2.jpg

 Privat
Elizabeth (th.) sammen med Maria Jacobsen (i midten) og sin mor (tv.) Foto: Privat

 

jeg_er_armenier_3.jpg

 Sille Arendt
Elizabeth bærer det danske flag ved et sportsstævne i Libanon. Foto: Privat

 

Læs også: Anmeldelse: Folkedrabet, vi ikke må glemme

jeg_er_armenier_4.jpg

 Privat
Elizabeth og hendes mand ved deres vielse på Københavns Rådhus i 1979. Foto: Privat

 

jeg_er_armenier_5.jpg

 Privat
Elizabeth sammen med sin mand, sin svigermor og venner fra Fuglereden. Foto: Privat

 

jeg_er_armenier_1.jpg

 Sille Arendt
Elizabeth og hendes mand. Foto: Sille Arendt

 

Det armenske folkedrab

En af det 20. århundredes største tragedier fandt sted i Osmannerriget – det nuværende Tyrkiet – da landets armenske befolkning på få år blev udraderet under Første Verdenskrig. 

Op mod halvanden million mennesker menes at være blevet slået ihjel i massakrer og koncentrationslejre.

Det armenske folkedrab er i dag genstand for international polemik. Blandt andet anerkender Tyrkiet anerkender ikke de tragiske begivenheder som et folkedrab, men betegner dem som konsekvens af krigshandlingerne som første verdenskrig førte med sig.

21 lande verden over, heriblandt Sverige, betegner officielt mordet på armenierne som et folkedrab. Danmark har dog endnu ikke anerkendt folkedrabet officielt. Tidligere i år udsendte Europa-Parlamentet en opfordring til alle EU lande om at anerkende folkedrabet i forbindelse med 100-året for folkedrabets begyndelse nu i 2015. 

Tags: