Fotos: Fastelavn fyldte Københavns kirker

fastelavn_i_filips_kirke_paa_amager.jpg

Fastelavn er populært i Københavns kirker.
I Filips Kirke på Amager var der hele fem tønder til både børn og barnlige sjæle. Foto: Henrik Dons Christensen
Lagkager, prinsesser og superhelte strømmede ind i Københavns mange kirker i denne weekend. Kirkerne er den gamle fastelavnstradition en god mulighed for at ramme det unge publikum.
af Henrik Dons Christensen (Digital kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Fastelavnsgudstjenesterne er blevet en populær, årlig tradition i de københavnske kirker.

Søndagens første gudstjeneste startede allerede kl. 9.30 i den over 100 år gamle Nazaret Kirke på Østerbro.

Her  var børne- og kulturmedarbejder Lars Kofod-Frederiksen hoppet i cowboykostumet som en anden John Wayne og bød børn og voksne indenfor. 

Byder nye ansigter velkommen

Fastelavn er nemlig en god højtid til at møde kvarterets børn og forældre og vise, hvad der gemmer sig bag den røde facade på kirken i Ryesgade.

"Hver søndag er en tredjedel nye ansigter, og i dag er der nok endnu flere," fortalte han, mens han var i gang med at skære frikadeller til de mange børnefamilier, som var trukket udenfor for at banke løs på de fire ophængte tønder i kirkens baggård.

"Vi gør det let for børnefamilierne at være her, fordi de ikke behøver at tænke på frokost. De skal bare være her med børnene."

Ud over frokosten tilbød kirken i dagens anledning også maleværksted og fastelavnsbollespisning.

fastelavn_i_nazaret_kirke_5.jpg

Der var også tid til at tage selfies i fuld krigsmaling
Der var også tid til at tage selfies i fuld krigsmaling

Tøndetæsk på Amager

Mange andre steder i Københavns Stift kunne man høre høje knald, når træ mødte træ.

I Filips Kirke på Amager overraskede sognepræst Julie Ragn Jensen den fremmødte menighed ved at hive en ørnemaske ned over hovedet i et førsøg på at klæde sig ud som evangelisten Johannes. 

Men latteren rungede højest i kirkerummet, da et lille barn på forreste række antog, at Lukas' symbol var djævelen, da Julie Ragn Jensen tegnede to horn i panden. Svaret var jo oksen.

Her var dog også tid til at snakke om at faste også er at holde sig væk fra kager og søde sager, og sognepræsten var i flere tilfælde god til at udnytte de mange opfindsomme udklædninger til at at forklare pointerne i hendes fortællinger.

Også i Simon Peters Kirke, der ligger en lille kilometer syd for Filips Kirke, var der fastelavnsfest. I den fyldte kirke var der skønsang i mange facetter. 

Kirkens børnekor fik hele kirkerummet til at synge: " Nu er det fastelavn", og den unge solist Lærke Meyling Dalgård fra koret fremførste sangen "I see the light" fra Disneyfilmen Rapunzel.

Da familiegudstjenesten næsten var ovre, sprang næstformanden i kirkens menighedsråd, Hans Jørgen Laursen, der tillige er tidligere operasanger, op som en kat i en tønde iført briller og paryk og opførte: "Fordum var der Fred på Gaden" fra Carl Nielsens opera Maskarade, inden 200 fastelavnsboller blev fortæret til den syngende lyd af bat mod tønde.

Tags: