Kristian Leth: »Friheden er overvurderet«

kristian_leth_6_855x485.jpg

Kristian Leth: "Jeg er mest fri, når jeg er sammen med min kone". Foto: Maj-Britt Boa
Kristian Leth: "Jeg er mest fri, når jeg er sammen med min kone". Foto: Maj-Britt Boa
Vi kan blive slaver af trangen til frihed. Og vi kan i vores evige stræben efter endnu mere af den gå glip af oplevelsen ved at være bundet til noget vigtigere
af Sørine Gotfredsen (sognepræst i Jesuskirken)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

”Absolut frihed er meningsløs, ligesom absolut afstand er meningsløs. Og ingen er i sidste ende interesseret i absolut frihed.”

Ordene stammer fra Kristian Leth. Som digter, musiker og journalist ønsker han at berøre mysteriet ved at være menneske, og tanken om frihed er uomgængelig for den, der på den måde forsøger at beskrive menneskelivet. Den 34-årige Kristian Leth spænder vidt. Hans virker rækker lige fra musik til tv-serierne ”Rita” og ”Dicte” og musikproducer til poesi og journalistik. Han er en mand på evig jagt efter indsigt, og for DR lavede han sidste år den omtalte serie ”Jagten på den kristne kulturarv”. Netop denne – den kristne kulturarv – har i allerhøjeste grad i denne del af verden været med til at påvirke synet på frihed og bundethed. Og dermed naturligvis også Kristian Leths forhold til det. Udgangspunktet for ham i denne samtale er, at stræben efter friheden i vores kultur er blevet til en noget overdreven mani.

Jeg vil hellere bruge den frihed, vi har, til at søge noget andet, og jeg prøver hele tiden at opsøge mysteriet, det usagte og det utilnærmelige

”I dag er det jo sådan, at det er godt bare at gøre oprør med alt, der binder. Det er blevet kutyme, men vi overdyrker begrebet frihed, idet vi langt hen ad vejen har aflyst alle de andre absolutte værdier. Tro og religion, selvfølgelig, nationen, familien, ære, loyalitet og trofasthed. Hele oprørskulturen – der efter min mening er en integreret del af protestantismen – har ført til et slags evindeligt oprør, der har overlevet sine rødder og har vendt sig mod sig selv. Men friheden er jo målet med oprøret, så friheden som ideal er det eneste der ikke bliver udfordret. Den ses bare som god, mens sagen jo er, at der er så meget, der er lige så vigtigt eller vigtigere end frihed. Samtidig som frihed er vigtig er det grundlæggende vigtigt at være bundet. Det er ikke enten eller, men både og. I forhold til mit arbejde forsøger jeg altid at komme et nyt sted hen og blive mere fri af refleksionen, men det ændrer ikke ved, at jeg er bundet af den meget ansvarsfulde opgave, som det er aldrig at aflevere noget dårligt.” 

Men bundethed ses jo ikke i dag som et plusord ligesom frihed. Hvad er det, vi længes efter, når vi så entydigt dyrker friheden og gerne vil se os selv som dem, der når som helst kan rejse jorden rundt, hvis vi vil?

”Det er et stort spørgsmål, og jeg tror, det har at gøre med den helt grundlæggende fremmedgjorthed i eksistensen. Vi er blevet flyttet radikalt væk fra vores udgangspunkt - som præhistoriske jæger-samler væsener - og har mistet en helhedsfornemmelse ved det at være menneske. Vi har mistet den grundlæggende holistiske sammenhæng mellem vores omverden, os selv og den verdens betydning i vores liv. Når vi nu til gengæld lever i en verden hvor intet omkring os længere anses for at være helligt - ikke engang den organiserede religion, der i de sidste 3000 års har varetaget den betydning - er der ikke noget at være ærbødig overfor. Det eneste der er tilbage er frihedsfølelsen og den gøres i sig selv til det største, man kan forestille sig. Samtidig er tingene blevet meget opdelt. Kirken er blevet gjort til det, der skal tage sig af det åndelige, mens videnskaben tager sig af det materielle, og lige nu er vi så dér, hvor både Gud og kirke er blevet aflivet så meget, at mange vel mener, at det eneste, der findes, faktisk er den materielle verden. Og så forsøger vi gennem frihedsdyrkelsen at finde frem til noget, der trods alt kan give mening i den form for verden. 

Så vi gør frihedstrangen til selve det ophøjede livsindhold?

”Ja. Men for mig er frihed overvurderet i vores kultur. For mig personligt er det ikke noget, jeg søger eller tænker meget over. Hvortil jeg selvfølgelig lige skal indskyde, at jeg her taler ud fra den virkelighed, at vi her i landet er meget grundlæggende frie, takket være historisk kamp og lovgivning. Men at tale om at vi skal være endnu mere frie, og at det skal være målet for alt – det synes jeg er lidt skammeligt. Jeg vil hellere bruge den frihed vi har i overflod til at søge noget andet, og jeg prøver hele tiden at opsøge mysteriet, det usagte og det utilnærmelige. For mig at se er det dunkle og det uforståelige vigtigt at insistere på i vores rationelle samfund. Vi opdrages gennem folkeskolen og medierne til at tro, at ting ikke har mening, før en mening kan forklares. Jeg søger det uforståelige, som i virkeligheden er det allermest meningsfulde for os. Lige som alle de magiske momenter vi har haft som børn, som sjovt nok er færre nu hvor vi er voksne og logiske i hovedet. Vi befinder os i en svær periode, hvor denne trang til at forklare alt gør, at vi ser ritualer og overlevering og svære læresætninger som endnu noget vi skal gøre os fri af. Vi skal af med alt det ulogiske bavl. Vi er simpelthen trænet til at stille spørgsmålstegn ved alt.”

Vi er i en periode, siger du. Mener du dermed, at vi bevæger os mod et andet syn på frihed?

”Ja, det tror jeg helt sikkert. Jeg kan ikke se anden udvej, men jeg tror, at det blandt andet kræver, at den danske protestantisme bliver formuleret om, hvis den skal spille en afgørende rolle. Den har bragt os en forrygende smuk og dyb etisk diskurs angående det at være menneske, men den udvikling har samtidig været en gennem-intellektualisering af trosbegrebet. Med meget lidt plads til de oplevelser, der ikke er forklarlige eller pæne eller logiske. Det er meget svært at se det mystiske i kirken i dag, og derved argumentet for andet end rationel frigørelse. Der er en grund til, at vi lever i ateismens højborg, for den ateistiske overbevisning udgør jo det nyeste kapitel i den frigørelse, der tager sit udgangspunkt i det protestantiske opgør med alle udefrakommende hierakier. I den forstand at mennesket ikke skal være underlagt noget, men finde svaret selv.”

Man kunne hertil hævde, at grundtanken i protestantismen dog er, at mennesket skal være underlagt noget, nemlig Gud. Protestantismens fader, Martin Luther, opererer som noget helt centralt med både frihed og bundethed. Han understreger den frihed, et menneske opnår ved at kunne kalde sig kristen blot gennem tro og ikke som underlagt nogen verdslig instans. Mens han på den anden side fastholder den bundethed, der består gennem buddet om at adlyde Gud og elske næsten, hvorved man samtidig er underlagt enhver. Og når Kristian Leth sidste år i DR-regi kastede sig ud i jagten på den kristne kulturarv, var det da også for at beskrive, hvordan vi i dette protestantiske land alle er underlagt noget, vi ikke kan vælge fra.

”Jeg ville gerne vise, at tro overhovedet ikke er et tilvalg. Tro er baseret på oplevelse, vi er formet af kristendommen og er på alle planer kulturkristne. Jeg tror på, at en spirituel ramme er afgørende i livet – med den frihed altså, at det guddommelige kan have mange forskellige former – og jeg mener, at det er utrolig vigtigt at forholde sig til det, der ikke er os selv. For gør vi ikke det, er vi grundlæggende halve, da de transcendente oplevelser jo bliver ved med at være en del af vore liv.”

Mennesker bliver ved med at længes efter at mærke et eller andet, der er ophøjet, og så giver de sig for eksempel til at tatovere sig over hele kroppen?

”Jeg tror mennesker længes efter ekstreme oplevelser, fordi vi mærker fraværet af rituelle overgange og punkter i vores liv. Før og efter-momenter, de der oplevelser der gør hele forskellen, uden at vi kan forklare hvorfor. Og som historisk set altid har været en del af kulturen. Men som også er heftige, besværlige og krævende momenter, uden nogen klar logik, men ofte en religiøs eller spirituel betydning. Og derfor noget vi har søgt at komme væk fra, at få aflivet. Denne længsel efter en - uforklarlig - mening og ramme kan være svær at formulere i et liv, der ikke vægter noget så dunkelt og ulogisk. Og derfor bliver vi i denne frihedsepoke enormt bundet, for frihedstrangen er i sig selv noget af det mest bindende, der overhovedet findes. Vi ser det bare ikke. Vi skal finde frem til den rigtige måde at være bundet på, og noget af det jeg tænker mest over er da også, hvordan jeg giver mine unger en ramme at leve i. Det kræver, at min kone og jeg er meget konsistente i vores opfattelse af, hvad der er vigtigt for at være menneske.

Hvilke råd ville du give til et menneske, der kom til dig og sagde, at han savner at føle sig bundet af noget, der er vigtigt?

Jeg ville spørge dette menneske – hvad har du gjort med familien? Har du venner? Har du noget omkring dig? Det er her vi alle sammen er bundet, men vi skal være opmærksomme på det. Eksempelvis oplever jeg nogen gange at folk siger, at de gerne vil have børn, men venter, for de skal lige opleve 5 år til hvor de kan være frie og gøre hvad de vil. Altså hvor familien og dens krav bliver sat direkte overfor frihed og uafhængighed som noget der ikke kan eksistere sammen. Eller hvis nogen afskriver et familiemedlem fordi de føler forholdet som bindende, og ikke orker det mere. I en konstant frigørelse fra disse nære, bindende forhold, er der en chance for at man flyder gennem verden uden at stikke benene ned. Og det er ikke frihed. Det er rodløshed. Alt der betyder noget har konsekvenser og kræver at man binder sig til det. Og derigennem kommer en anden, dybere, frihed i det bundne. Jeg fik mit første barn, da jeg var 23 år gammel, og der stod jeg overfor netop det regnestykke. Skulle jeg virkelig miste min frihed allerede nu? Men da oplevede jeg, at jo mere jeg lukkede døre, desto friere blev jeg. Før da rodede jeg rundt som en bøje på et mørkt hav. Jeg havde alle mulige ambitioner, men kunne ikke handle. Frihed er også at opleve, at man er i stand til at handle.”

DEBATmagasinet: Friheden flyver 

Artiklen stammer fra DEBATmagasinet, som Københavns Stift – folkekirken i København – udgiver en gang om året. 

Med undertitlen ”Friheden flyver” stiller DEBATmagasinet i 2015 skarpt på begrebet frihed. Det belyses gennem artikler og interviews med markante personligheder og meningsdannere som musikeren Kristian Leth, samfundsdebattøren Eva Selsing, juristen Jacob Mchangama og fodboldspilleren William Kvist.

Læs DEBATmagasinet ”Friheden flyver” i en online version her

Tags: