Guide: Amager musikfestival 2016

hanne_kuhlmann.jpg

Domorganist Hanne Kuhlmann giver koncert i Kastrup Kirke onsdag den 28. september kl. 20.00. Foto: Lars Salomonsen
Domorganist Hanne Kuhlmann giver koncert i Kastrup Kirke onsdag den 28. september kl. 20.00. Foto: Lars Salomonsen
Orglet er i centrum på årets udgave af Amager Musikfestival. Fra den 25. september og 14 dage frem byder mange af øens kirker på koncerter i alle facetter. Og der er noget for både børn og voksne

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Orglet og dets musik er fokus, når 2016-udgaven af Amager Musikfestival udspiller sig i en stor del af øens kirker i dagene 25. september til den 9. oktober.

I guiden herunder kan du få det samlede overblik over koncerterne ved festivalen, der siden 1973 har givet københavnerne masser af musikalske oplevelser.

Korkoncert med orgelindslag i Tårnby Kirke

Søndag den 25. september kl. 16.00

Hendriksholm Kirkes Kor under ledelse af Karin Schmidt Andersen synger værker fra 1600-tallet og ny musik. Sammen med kirkens organist Poul Anders Lyngberg-Larsen fremfører koret Magnificat, som man sandsynligvis har gjort det i Hamburg i 1600-tallet i en veksel mellem kor- og orgelsatser; sidstnævnte er ved koncerten af Heinrich Scheidemann.

Orgel og violinkoncert i Korsvejskirken

Mandag den 26. september kl. 20.00

Julie Eskær, violin, og Sven Verner Olsen, orgel, spiller værker af bl.a. Bach og Rachmaninoff.

Læs også: Guide: Høsten bliver også fejret i København

Orgelkoncert i Kastrup Kirke

Onsdag den 28. september kl. 20.00

Domorganist Hanne Kuhlmann fra Københavns Domkirke spiller værker af bl.a. Reger.

Orgelkoncert i Hans Tausens Kirke

Torsdag den 29. september kl. 20.00

Philip Schmidt-Madsen, der er organist ved Sct. Matthæus' Kirke, spiller værker af Langgaard, Reger (koralfantasi over "Halleluja! Gott zu loben bleibe meine Seelenfreud" (1900)  og Per Nørgaard.

Orgel og jazzsang i Allehelgens Kirke

Fredag den 30. september kl. 14.00

Ved koncerten bringer Malene Mortensen, sang, orglet ind i jazzens univers med standards, salmer med jazzharmonik og fællessang.

"Orgelklubben" Orgeldemonstration for børn i Sundkirken

Lørdag den 1. oktober kl. 14.00

Orgelklubben henvender sig til børn, som får mulighed for at lære orglet at kende, når organisten Katrine Immerkjær Kristiansen og hendes elever viser, hvad instrumentet kan.

Orgel, blokfløjte og elektroniske instrumenter i Filips Kirke

Søndag den 2. oktober kl. 16.30

Ved koncerten blander Duo 1702, som består af blokfløjtenist Louise Hjorth Hansen og organist Katrine Immerkjær Kristiansen, renæssancemusik og ny musik, hvori der også indgår elektroniske instrumenter, og viser således orglet i forskellige stilarter og sammenhænge.

Koncert på accordeon i Skelgårdskirken

Tirsdag den 4. oktober kl. 20.00

Bjarke Mogensen giver koncert på accordeon.

Orgel og stumfilm i Højdevangskirken

Torsdag den 6. oktober kl. 20.00

Organist ved Holmens Kirke Jakob Lorentzen improviserer ledsagemusik på orglet til en visning af Charles Chaplins "Byens Lys" fra 1931.

Orgel og jazzkoncert  i Sundby Kirke

Fredag den 7. oktober kl. 20.00

Pianisten og organisten Henrik Sørensen improvisererover værker af bl.a. Duke Ellington, Astor Piazzolla og Chick Corea.

Korkoncert i Simon Peters Kirke

Lørdag den 8. oktober kl. 14.00

Gråbrødre Kammerkor og dirigent Egil Kolind, synger værker af Elgar, Vaughan Williams, Stanford og Langgaard.

Amager Orgelstafet i Tårnby Kirke

Søndag den 9. oktober kl. 16.00

En række af Amagers organister sætter hinanden stævne ved orglet i Tårnby Kirke til en koncert, hvor de medvirkende skiftes til at sidde på orgelbænken.

Tags: