Guide: Julekoncerter 2016 i København i uge 51

det_danske_kammerkor-855.jpg

Det Danske Kammerkor glæder sig til at synge julen ind i Lindevang Kirke torsdag den 22. december kl. 20.00.
Det Danske Kammerkor glæder sig til at synge julen ind i Lindevang Kirke torsdag den 22. december kl. 20.00.
Tre Messias'er i Indre By, rytmisk julekoncert i uKirke, Julematiné alle ugens dage på Bornholm Der er masser af gode musikoplevelser til julekoncerter i de københavnske kirker i dagene op til jul fra den 19.-23. december

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Kirkerne i Københavns Stift, der dækker København, Frederiksberg, Amager og Bornholm, inviterer iogså i ugen op til helligdagene masser af julekoncerter.

I guiden herunder kan du  få overblik over de mange julekoncerter 2016 i ugen op til jul. 

Her finder du en guide til alle julekoncerter i folkekirkerne i Københavns Stift i november og december 2016.

God fornøjelse.

Julematiné i Sct. Nicolai Kirke i Rønne

Hver dag i uge 51 kl. 16.00 er der julematiné i Sct. Nicolai Kirke. 

Læs mere her

Koncert: Kammerkoret Camerata i Holmens Kirke i Indre By

Mandag den 19., onsdag den 21. og torsdag den 22. december kl. 19.30

Traditionen tro gæster Kammerkoret Camerata med orkester Holmens Kirke for at opføre tre koncerter med Händels elskede oratorium Messias. Sibylle Glosted, sopran Morten Grove Frandsen, kontratenor Martin Vanberg, tenor Simon Duus, bas Jakob Hultberg, dirigent

Billetter à 265 kr. kan købes på ticketmaster.dk eller i døren fra én time inden koncerten, hvor dørene åbnes.

Læs mere om koncerten her

Händels Messias – en velgørenhedskoncert med hjerte

Mandag den 19. december kl. 20.00 i Mariakirken på Vesterbro

Koret Paradox opfører Händels Messias som velgørenhedskocert. 

Solister: Betty Gregers Arendt, sopran og Otte Ottesen, tenor
Kor: Koret Paradox samt sangere fra Haslev Kirke
Orkester: Studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorie/musikere fra Det Kongelige Kapel
Dirigent: Julie Smed Jensen

Gæstetaler: Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Billetpriser: Voksne 150 kr. (entré: 100,- donation: 50,-). Studerende + børn under 18, 105 kr. (70+35). Alt overskud fra koncerten går til to væresteder på Vesterbro, Reden og Mariatjenesten, hvis brugere har gratis adgang til koncerten.

Læs mere om koncerten her

Musik op til jul

Tirsdag den 20. december kl. 16.30 til 17.30 i Husumvold Kirke

En oase af skønhed i en travl tid

Husumvold Kirke inviterer sammen med organist Ole Finnesen til Musik op til jul.

Det bliver en utraditionel koncert, hvor du kan komme og gå, som du har lyst. Musikken vil være stemningsfuld og knytte an til julen med lette, vuggende pastoraler og lyse orgelkoraler, mens der vises billeder af engle på kirkens skærme. Kirkerummet vil vær fyldt med levende lys, og du kan tænde endnu flere.

Fri entré.

Læs mere her

Rytmisk julekoncert

Tirsdag den 20. december kl. 20.00 i uKirke på Vesterbro

Kom til årets julekoncert med to skønne rytmiske kor under ledelse af Mette Nygaard Mikkelsen.

Der bliver skruet godt op for hyggen og varmen med et blandet repetoir i poppens verden og naturligvis også et par julesange.

Arrangementet er gratis og åbent for alle!

Læs mere her

En halv times julemusik

Onsdag den 21. december og torsdag den 22. december kl. 17.00 i Brønshøj Kirke

½ times julemusik med organist Bente Kiil Toftegaard ved orgel

Læs mere her

Julekoncert: Ydonkoret i Filips Kirke på Amager

Onsdag den 21. december kl. 19.30

Ydonkoret giver en traditionel julekoncert i Filips Kirke.

Læs mere her

Julekoncert

Torsdag den 22. december kl. 16.30 i Helligåndskirken på Strøget

Julekoncert med operasangerne Tove Hyldgaard og Tonny Landy og organisten Hans Ole Thers.

Gratis adgang

Læs mere om koncerten her

Jul med Det Danske Kammerkor

Torsdag den 22. december kl. 20.00 i Lindevang Kirke på Frederiksberg

Det Danske Kammerkor glæder sig til at synge julen ind i Lindevang Kirke.

Det er sæsonens sidste koncert, og det har vist sig, at mange gerne tager et pusterum fra juletravlheden og kommer i kirke denne aften, selv om koncerten ligger så sent.

I år er der tidlig musik på programmet, bl.a. Byrd,  O magnum mysterium, og det suppleres med Morten Lauridsens værk af samme navn og lover to vidt forskellige oplevelser med det samme tekstgrundlag! Der leges også lidt med ’Mit hjerte altid vanker’, der er bedst kendt herhjemme for sin Carl Nielsen-melodi, men det vil blive blandet sammen med den norske folkemelodi til samme tekst og se, hvad der sker.

Læs mere her

Fredagskoncert: Messiaen – La Nativité du Seigneur

Fredag den 23. december kl. 16.30 i Trinitatis Kirke Indre By

Hør Messiaens – La Nativité du Seigneur til Fredagskoncert i Trinitatis Kirke. 9 meditationer over Herrens fødsel på denne Lillejuleaften. 

Kirkens organist Søren Christian Vestergaard spiller.

Fri entré.

Læs mere om Fredagskoncerten her

Tags: