Interview: Ida, Bibelen og børnene

ida_jessen.jpg

Foto: Rune Hansen
Foto: Rune Hansen
Forfatter Ida Jessen bruger i høj grad indlevelse som metode, når hun skriver for børn. Det gælder ikke mindst i hendes nye bog Bibelhistorier, som anmelderne kalder ’elegant’, ’en bedrift’ og et ’mesterværk’

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Bibelske fortællinger skal ikke idylliseres, når de formidles til børn. Under ingen omstændigheder. Derimod skal de svære og vigtige historier formidles gennem indlevelse og de mange fælles menneskelige rum i fortællingerne, der gør dem aktuelle. Og så skal børn have lov til at nyde fortællingerne uden efterfølgende straks at blive stillet til regnskab for tematik og pointer. 

Et fælles menneskeligt rum

Traditionelt har man behandlet de grummeste af Bibelens fortællinger på to måder i formidlingen til børn. Enten er de blevet idylliseret, eller også er de diskret skrevet ud af de bibelske genfortællinger. 

Ida Jessen har valgt en helt anden vej, hvor hun undgår at tale ned til barnet eller øve censur i tekstudvalget. Hun giver i stedet de grumme fortællinger mening ved at sætte dem ind i et fælles menneskeligt rum. 

Kain er for eksempel jaloux på sin bror Abel i Bibelens fortælling om verdens første mord. Og netop et fokus på jalousidramaet kan give historien mening, selvom den er grum. 

»Børnene behøver ikke forstå mordet, de skal forstå jalousien. Den kender alle børn,« siger Ida Jessen. 

Tilsvarende gælder det med Judas, der forråder Jesus. Ida Jessen har i sin genfortælling lænet sig op ad Matthæus, og hun viser i sine Bibelhistorier, hvordan Judas i sit forræderi primært er ubetænksom og fej. 

»Fejhed er en foragtelig følelse, men vi kender den jo godt. Og når vi foragter den, er det fordi vi ikke vil vedgå os den. Det kan børn godt forstå,« siger Ida Jessen og uddyber, hvordan netop følelser som vrede, jalousi og fejhed kan give fortællinger mening for børn. 

»Det er et fælles menneskeligt rum, man kan vise de her historier i. Så de ikke bliver fjerne fortællinger, som skete for 2000 år siden, men noget som sker lige her og nu.«

Hvad tænkte Kain mon på?

I mange af Bibelens fortællinger er der et fortolkningsrum med ganske god plads. Hvad tænker personerne? Hvad føler de? Hvorfor handler de, som de gør?  For eksempel fylder Bibelens fortælling om Kain og Abel kun knap en halv side.

Ida Jessen udfylder disse tomme fortolkningsrum ved at folde dramaet ud og lade læseren indleve sig i teksternes hovedpersoner.  

»Min metode er indlevelse. Indlevelse i de personer, det drejer sig om. Indlevelse i Kain. Indlevelse i Job. Indlevelse i Judas. For at tage fat i noget som er menneskeligt forståeligt. Og så ikke at forklare det, men jeg har forsøgt at vise det,« siger Ida Jessen.

Lad børn nyde den gode fortælling

Det er afgørende for Ida Jessen, at børn af og til får lov til at sidde i fred og tage imod en historie med alle de billeder og informationer og oplysninger, der er i den.  

At de ikke straks bliver krævet til regnskab og bedt om at sammenligne, fortolke og i øvrigt krænge deres indre ud for de voksne.

»Tingene skal have lov til at virke. Vi er vant til, at der skal aflægges regnskab lige på minuttet, men der er også noget, der hedder det lange stræk, hvor tingene får lov til at ligge og rumle og arbejde i den enkelte. Vi skal huske på, hvad det er at være barn, og ikke aftvinge dem tåbeligheder hele tiden,« siger Ida Jessen. 

Bibelhistorier

- børnebibel af forfatter Ida Jessen og illustrator Hanne Bartholin

Udkommet på Bibelselskabets forlag 2016

Læs mere om Bibelhistorier her

Teksten er fra Roskilde Stift af forfatter Sidsel Leth Svensson, foto Rune Hansen

Tags: