Interview med Thomas Gammeltoft-Hansen om frihed: Oprør mod borgerligheden

thomas_1_855x485.jpg

Foto: Maj-Britt Boa
Foto: Maj-Britt Boa
Thomas Gammeltoft-Hansen var godt på vej med både prinsessen og karrieren. Men eventyret fortalte intet om, hvad der skete bagefter. Og et oprør ulmede indefra
af Christiane Gammeltoft-Hansen (sognepræst i Lindevang Kirke)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Thomas Gammeltoft-Hansen

  • 35 år, forskningschef på Institut for Menneskerettigheder, ph.d., cand. scient. pol, gift og far til Georg, der er 2 år. 

Du skal rejse ud, slå dragen ihjel, vinde prinsessen og det halve kongerige.  Genfortalt som neoliberalt eventyr lyder denne klassiske fortælling sådan her: Du skal tage din uddannelse, få dit første job, finde en kæreste,  stifte lån, få et barn  og helst den første forfremmelse. Det skal du gøre på 10 år, mens du er mellem 25-35 år. På et tidspunkt begyndte spørgsmålene at melde sig for Thomas Gammeltoft-Hansen.

”Hvem var jeg, og hvem ville jeg blive, hvis jeg fortsatte i samme spor? Var det liv, jeg levede ægte og intenst nok? Ville jeg min kone nok? Og ville jeg det liv som fulgte med, og som tegnede sig forude med hus og børn? Jeg oplevede det som det at stå i et eksistentielt skæringspunkt, hvor alt blev stillet op overfor hinanden i plusser og minusser, og vurderet i forhold til et skal – skal ikke. 

Det at blive far er den ultimative positive frihed

Det endte med en skilsmisse. Hvis du konstant tager stilling til den anden, som det enten at skulle sige ja eller nej til den anden, bliver det til sidst til et nej. Man kan ikke blive ved med at italesætte en så fundamental ting i sit liv i usikkerhedstermer. Dermed ikke sagt, at skilsmissen ikke var rigtig, og at det ikke endte med den rigtige beslutning. Men det at stå i valget skal – skal ikke i en lang periode, betød at valget på nogle måder traf sig selv.

Efter skilsmissen oplevede jeg en blanding af savn og frihed, hvor det var friheden, jeg udadtil reagerede på. Jeg kastede mig ud i singlelivet og søgte en rå intensitet. Det var et oprør mod alt det pæne og borgerlige. Og der var en lethed over det, en frihed til at bryde grænser og lege med identiteten.

Det var ubundet og sjovt, men også depraverende og afdækkede en sårbarhed. For når jeg ikke kunne vælge en sød pige, og det liv vi havde sammen, tænkte jeg, at det måtte betyde, at jeg åbenbart ikke havde det i mig at være i et forhold og få et familieliv.

Og hvad var det så for en fremtid, der ventede? Hvordan ville det være at leve alene og kun have korte, flygtige forhold?

Læs også: Jacob Mchangama: Det er farligt at tage friheden for givet

Skilsmissen udløste en trykkogerreaktion. Låget røg af og alt væltede ud. Det hele blev taget op til vurdering, og alt blev udfordret. Det var en eksistentielt kreativ og legende periode, men det var også en destruktiv periode.

Kritikken havde forandringsmuligheder i sig, men der var også gode ting, jeg skyllede ud sammen med badevandet. I mit tilfælde blev kritikken for rå og unuanceret. Den savnede at blive bundet i en forpligtelse overfor et andet menneske”.

Tilbage til det, du flygtede fra?

Der er gået nogle år siden skilsmissen. Thomas er nu gift igen. Og er blevet far. Dengang handlede det blandt andet om, at han ikke ville have børn og være bundet i familielivet. Er han løbet tilbage til alt det, han flygtede fra? 

“Sådan som det er gået, kan man nemt lave den analyse af skilsmissen, at det var en ung mands umodne reaktion, og at skilsmissen åbenbart var det, der skulle til for, at han blev voksen og lærte at forpligte sig. Men det er alt for forenklet. Vi ændrer os hele tiden. Tanken om den progressive lineære livshistorie er bizar.

Læs også: Fodboldspilleren William Kvist: Jeg føler frihed, når jeg står ved mig selv

Der var en lethed over det, en frihed til at bryde grænser og lege med identiteten

I begyndelsen søgte jeg i mit nye parforhold en bekræftelse på, at jeg havde truffet de rigtige valg dengang. Mit nye ægteskab skulle så at sige være meningen med, at jeg dengang var blevet skilt. Det er netop den progressive tanke. Men sådan hænger det jo ikke sammen. Det ene kan ikke forklares med det andet eller måles i forhold til det andet.

Mit liv er periodisk. Det bliver brudt af og drejer sig ind i mellem i nye retninger, når jeg f.eks. møder en signifikant anden, som jeg har gjort med min nuværende kone. De valg, jeg har truffet, er som de er. Mit nye forhold skal ikke bære ansvaret for dem. 

DEBATmagasinet: Friheden flyver 

Artiklen stammer fra DEBATmagasinet, som Københavns Stift – folkekirken i København – udgiver en gang om året. 

Med undertitlen ”Friheden flyver” stiller DEBATmagasinet i 2015 skarpt på begrebet frihed. Det belyses gennem artikler og interviews med markante personligheder og meningsdannere som musikeren Kristian Leth, samfundsdebattøren Eva Selsing, juristen Jacob Mchangama og fodboldspilleren William Kvist.

Læs DEBATmagasinet ”Friheden flyver” i en online version her

Tags: