Interview om frihed: På havet uden slips

nordkaperen_i_den_bengalske_bugt_855x485.jpg

Nordkaperen i den Bengalske bugt. Privatfoto
Nordkaperen i den Bengalske bugt. Privatfoto
Han var i fuld gang med karrieren som politisk rådgiver på højt niveau. Men så begyndte Nicolai Juel Vædele at udleve en fortrængt passion, da han fik lov til at låne selveste Nordkaperen i et års tid
Christiane Gammeltoft-Hansens billede
af Christiane Gammeltoft-Hansen (sognepræst i Lindevang Kirke)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Det var en sommersøndag. De sad under de store bøgetræer i forældrenes have på fødegården.

Nicolai Juel Vædele

43 år, chefkonsulent i itprojekthuset KOMBIT A/S, cand. scient. pol. og kaptajn.

Har sejlet med Nordkaperen fire gange – første gang i 2010.

___________________

Troels Kløvedal havde inviteret sig selv. Der var noget Troels ville tale med Nicolai om. På et tidspunkt rakte Troels hånden ind over bordet, greb fat i Nicolai og sagde: Jeg vil blive glad, hvis du vil låne Nordkaperen.

At sejle er chefkonsulent Nicolai Juel Vædeles passion. Han har sejlet, siden han var barn, og har blandt andet været ejer af en gammel skærgårdskrydser og sejlet et gammelt færøsk træskib, der blev brugt som et skoleskib for udsatte unge.

Med venner og familie på Nordkaperen

Men en akademisk uddannelse og en karriere som politisk rådgiver på højt niveau gjorde, at passionen i mange år blev fortrængt. I stedet levede han et liv, hvor det var tidligt op hver dag og binde slipset. Lige indtil han og Troels Kløvedal mødtes en sommersøndag.

“For en sejler er den ultimative drøm Nordkaperen. Skibet er et ikon, og Troels har indfriet alle sejlerdrømme. Da Troels tilbød mig at låne Nordkaperen, havde jeg oplevet et stort brud i mit liv. Jeg var blevet skilt fra min kone, med hvem jeg har tre børn. Efter skilsmissen lovede jeg mig selv én ting: jeg ville ikke længere undertrykke min passion. Da Troels spurgte, behøvede jeg derfor ikke nogen betænkningstid.

Troels stillede kun nogle få betingelser. Jeg skulle invitere mine bedste venner og familie med ud at sejle. Jeg skulle hente båden på Østtimor på en bestemt dato og aflevere den igen et år senere i Thailand. Og endelig skulle jeg aflevere den nymalet. Det var det. Så jeg tog et lån i banken, skrev min opsigelse, fik orlov i stedet og tog af sted.

Det er ikke sådan, at jeg oplever mit arbejde og det at sejle, som at det ene er forbundet med ufrihed og det andet med frihed. Mit arbejde har økonomisk gjort det muligt for mig at leve selvstændigt og uafhængigt.

Og jeg har været privilegeret. De gange jeg har sagt op eller bedt om orlov for at tage ud at sejle, har jeg haft chefer, der var åbne for, at jeg kunne vende tilbage til arbejdet, når jeg kom hjem igen.

Men den ultimative frihed og lykken, det er at stå derude, hvor jeg har himlen over mig, og horisonten breder sig uendeligt ud foran mig. Det er her jeg oplever, at verden og livet er stort. Så stort at man slet ikke kan fatte det.”

Læs også: Fodboldspilleren William Kvist: Jeg føler frihed ved at stå ved mig selv

Jeg tog et lån i banken, skrev min opsigelse, fik orlov i stedet og tog af sted.

Frihed vs. forkælet frihedssøgen

Nicolai Juel Vædeles første rejse med Nordkaperen blev et møde mellem en moderne frihedslængsel og den fundamentale frihed, hvor der bliver kæmpet for grundlæggende rettigheder.

“Da vi ankom til Østtimor, der er et af verdens yngste demokratier, blev vi modtaget af landets præsident, Ramos Horta.

Østtimor har haft en forfærdelig historie med besættelse og borgerkrig, og Ramos Horta er på mange måder Sydøstasiens svar på Nelson Mandela.

Det at møde Ramos Horta satte en refleksion i gang om frihed. Den frihed, der ikke handler om, hvordan jeg får fri fra arbejdet, så jeg kan komme ud og sejle, men den store frihed, der kæmper for rettigheder, vi i den vestlige verden tager for givet – demokrati, fred og uddannelse. Vores moderne frihedssøgen er forkælet og på mange måder forbundet med selvrealisering. Det var sundt på Østtimor at blive mindet om den grundlæggende betydning af friheden.”

Læs også: Kristian Leth: Friheden er overvurderet

Børn og fulde sejl

I forhold til den moderne frihedslængsel ligger det ligefor at spørge: Hvad med det, man bryder op fra – det ansvar man har hjemme? Og ikke mindst, hvad med børnene?

“Jeg har tit forbandet mig selv, at det er nødvendigt for mig at stå på et skibsdæk, slippe trosserne og tage væk i lang tid. Det har betydet store afsavn, og det har haft sine omkostninger – nogle gange har jeg tænkt: For store omkostninger. 

Tre ting er vigtige for mig. Det er at være sammen med mine børn. Det er friheden, når sejlene folder sig ud, og jeg er på vej til fremmede kyster. Og det er det at være en del af et forpligtende fællesskab.

Det er svært at få de tre ting til at mødes. Men engang imellem sker det, som de gange hvor børnene har været med ude at sejle, og vi f.eks. ligger på fordækket om aftenen og ser op på Mælkevejen. Eller når jeg oplever det fællesskab, der kan opstå på Nordkaperen mellem voksne og mellem børn og voksne. Oplevelsen af at være tæt forbundne, og være sammen med mennesker, der er generøse ikke bare på et praktisk plan, men med deres væsen. Når man oplever det, så er det det hele værd."

Læs også: Eva Selsing: Det er os hjemmegående kvinder, der står for frigørelsen

DEBATmagasinet: Friheden flyver 

Artiklen stammer fra DEBATmagasinet, som Københavns Stift – folkekirken i København – udgiver en gang om året. 

Med undertitlen ”Friheden flyver” stiller DEBATmagasinet i 2015 skarpt på begrebet frihed. Det belyses gennem artikler og interviews med markante personligheder og meningsdannere som musikeren Kristian Leth, samfundsdebattøren Eva Selsing, juristen Jacob Mchangama og fodboldspilleren William Kvist.

Læs DEBATmagasinet ”Friheden flyver” i en online version her

Tags: