Jul 2017: 9 klassiske julekoncerter i København

koebenhavns_drengekor_i_domkirken._foto_copenahgen_phil.jpg

Du kan blandt andet opleve Bachs Juleoratorium til julekoncert med Copenhagen Phil og Københavns Drengekor i Vor Frue Kirke.
I december 2017 kan du kan blandt andet opleve Bachs Juleoratorium til julekoncert med Copenhagen Phil og Københavns Drengekor i Vor Frue Kirke.
Händels Messias og Bachs Juleoratorium. De to store og kendte klassikere er selvfølgelig også på programmet til julekoncerterne 2017 i Københavns kirker.
af Jacob Lybek (Presserådgiver i Københavns Stift)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Er du til G.F. Händels Messias og J. S. Bachs juleoratorium?

Traditionen tro opføres de klassiske korværker i en række kirker i København i tiden frem mod jul.

Her er en oversigt over 9 udvalgte opførsler – sorteret efter dato. 

Det anbefales at købe billetter til julekoncerterne i god tid.

God fornøjelse!

Du kan finde endnu flere julekoncerter 2017  i vores kalender her.

Se også guide til 24 gratis julekoncerter 2017 i København her.

Opdatering 18.12.2017: Vil du starte 2018 med en gratis nytårskoncert? Så se guiden i linket her


 

Bachs Juleoratorium i Garnisonskirken

Sankt Annæ Plads. 4, 1250 København K.  Onsdag den 22. november kl. 19.30

Sokkelund Sangkor fremfører værkets tre første dele sammen med solister og Leipziger Kammerorchester under ledelse af Morten Schuldt-Jensen.

Se mere her.

Händels Messias i Marmorkirken

Frederiksgade 4, 1265 København. Lørdag den 2. december og søndag den 3. december. Begge dage kl. 16. 

Kammerkoret Euphonia fremfører Händels juleklassiker.

Se mere her.

Händels Messias i Holmens Kirke

Holmens Kanal 21, 1060 København K. Lørdag den 9. december 2017. Tilmelding senest mandag den 20. november 2017. 

Kom med til julekoncert i Holmens Kirke og oplev Mogens Dahl Kammerkor, solister og Den Danske Strygekvartet suppleret med en række andre fremragende musikere der lægger op til endnu en jul med en virkelig spændende opførelse af Händels Messias.

Se mere her.

Händels Messias i Helligaandskirken

Niels Hemmingsens Gade 5, 1153 København K. Onsdag den 13 december og torsdag den 14. december. 2017. Begge dage kl. 19.00 – 20.30.

Oplev Händels Messias med Copenhagen Oratorio Choir / Helligaandskirkens Kantori.

Orkester: Copenhagen Oratorio Strings. Dir. Torsten Mariegaard. Solister: Signe Sneh Schreiber, sopran. Francine Vis, alt. Mathias Monrad Møller, tenor. Albin Ahl, bas.

Se mere her.

Bachs Juleoratorium  i Vor Frue Kirke

Nørregade 8, 1165 København K. Fredag den 16. december kl. 19.30 og lørdag den 17. december kl. 17.00 Varighed: 90 min

Én af julens faste traditioner er Copenhagen Phils opførelser af Bachs Juleoratorium. Igen i år danner Københavns Domkirke ramme om fortællingen – med et hold unge, fremadstormende solister og Københavns Drengekor.

Se mere her.

Bachs Juleoratorium i Store Magleby Kirke

Kirkevej 6, 2791 Dragør. Søndag den 17. december kl. 16-18. 

Traditionen tro indledes juletiden i Store Magleby Kirke med Bachs Juleoratorium opført af Københavns Kantatekor med orkester og solister.

Frederikke Kampmann, sopran Hanne Fischer, alt Petter Moen, tenor Jakob Vad, bas Københavns Kantatekor og -orkester Torben H.S. Svendsen, dirigent. 

Se mere her.

Händels Messias i Sankt Pauls Kirke

Gernersgade 33, 1319 København K.  Søndag den 17. december kl. 16 – 18.30. 

Oplev Händels Messias, dirigeret af Niels Borksand.

Solister: Gitta-Maria Sjöberg, Elisabeth Hanke, Stig Fogh Andersen, Lars Fosser. N.B. Koncertkor og Orkester.

Se mere her. 

Händels Messias i Grundtvigs Kirke

På Bjerget 2, 2400 København NV. Tirsdag den 19. december 2017 kl. 19.30 – 22.00.

Kom i julestemning med Händels smukke klassiker i katedralen på Bispebjerg. 

Grundtvigs Kirkes Kantori med 16 professionelle sangere og 16 barokspecialister dirigeres af Mads Høck. Ida Lorenzen er koncertmester. Samtlige sangere er også solister i mange smukke recitativer og arier.

Se mere her.

Bachs Juleoratorium i Holmens Kirke

Holmens Kanal 21, 1060 København K. Tirsdag den 19. december kl. 19.30 – 21.00. Tilmelding senest tirsdag den 12. december kl. 12. 

Københavns Kantatekor, der har været en af bærerne af den danske juleoratorie tradition igennem 25 år, opfører igen i år Bachs storværk i Holmens kirke.

Se mere her.

Tags: