Kunstoplevelse: Engle svæver frit på Sankt Hans Torv

forside_engel.jpg

Engel i papir af Marianne Eriksen Scott-Hansen
Med små elegante detaljer har papirkunstneren Marianne Eriksen Scott-Hansen tryllet fire engle frem i Sankt Johannes Kirke på Nørrebro. Foto: Henrik Dons Christensen
Kunstneren Marianne Eriksen Scott-Hansen har skabt smukke og sanselige engleskulpturer i papir, som du kan opleve hen over jul og nytår i Sankt Johannes Kirke

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Det er altid en smuk og sanselig oplevelse at gå en tur i Sankt Johannes Kirke.

Men for tiden er der ekstra god grund til at lægge vejen forbi kirken på Sankt Hans Torv. Her kan du opleve fire hjerteformede papirskulpturer med englekarakter, der svæver i det højloftede kirkerum. Og de alene gør det værd at tage turen til Nørrebro. Om det er til en gudstjeneste eller i kirkens daglige åbningstid fra 9-15.

Det er designeren og kunstneren Marianne Eriksen Scott-Hansen, der står bag juleudsmykningen, som Berlingskes kunstanmelder Torben Weirup taler om i rosende vendinger.   

Flyver ind i det nye år

Englene bliver svævende hen over julen og ind i det nye år. Helt frem til den søndag den 7. januar kl. 16.00, når de og julen bæres ud ved et arrangement i kirken, hvor Marianne Eriksen Scott-Hansen fortæller om inspirationen og arbejdet med skulpturerne. Det kan du læse mere om på Sankt Johannes Kirkes hjemmeside.

Er du interesseret i mere kunst i en kirke, kan du også besøge Simeons Kirke nogle hundrede meter væk. Her udstiller de to markante kunstnere Kathrine Ærtebjerg og Tina Uhrskov værker, som er særligt skabt til kirken i Sjællandsgade. Se mere om den udstilling her.

Tags: