Min kirke: Jens Christian Grøndahl

jens_christian_groendahl_2.jpg

Jens Christian Grøndahl
Jens Christian Grøndahl på Sct. Annæ Plads foran Garnisonskirken i Indre by. Foto: Sille Arendt
Som barn gik han i alene kirke om søndagen og bad bønner i smug. Netop som han skulle konfirmeres, kom han i tvivl om Guds eksistens og sprang fra. Mange år senere vandt kristendommen dog atter indpas i forfatter Jens Christian Grøndahls liv. Når han går i kirke i hjembyen København er det oftest i Garnisonskirken på Sankt Annæ Plads
af Jacob Lybek (Presserådgiver i Københavns Stift)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

”Jeg holder meget af Garnisonskirken. Det er blevet en slags familiekirke for mig, ikke mindst takket være sognepræst Claus Oldenburg. Min mor blev for nogle år siden begravet herfra. Hun boede rundt om hjørnet og kom ofte i kirken. Mine to døtre har gået i kirkens menighedsbørnehave, og så bor vi jo tæt på,” fortæller Jens Christian Grøndahl, der for nylig skrev et blogindlæg om kristendommen og sit eget forhold til kirken under overskriften Giv Gud en chance om søndagen på netmediet Altinget.

Garnisonskirken, som - qua en beliggenhed mindre end én kilometer fra Amalienborg - også er sognekirke for regentparret og kronprinsparret, blev oprindelig bygget til brug for den massive tilstedeværelse af soldater i København i slutningen af 1600-tallet.

”Jeg synes, man kan mærke på indretningen, at kirken er bygget for hærens folk. Stilen er maskulin og enkel. Det hele er meget nøgent, og der er ligesom noget embedsmandsagtigt over rummet. Her er intet overflødigt. På den måde har kirkerummet vel også et meget lutheransk udtryk. Der er ikke meget gospel over det, og det kan jeg godt lide. Jeg synes, det en meget smuk kirke. I det hele taget har vi nogle meget smukke kirker i Indre by, ikke mindst Trinitatis, som jeg også holder meget af,” lyder det fra den 57-årige forfatter.

Hvor ofte går du i kirke?

”Jeg er ikke stamgæst. Det er meget svingende. Men min kone, vores to døtre og jeg går altid i kirke til jul, påske og pinse. Som regel i Skagen, hvor vi har et hus og plejer at tilbringe højtiderne. Nogle gange kan jeg også finde på at gå i kirke alene.”

Læs også: Min kirke: Cykeldirektør Brian Holm

Hvordan var forholdet til kristendommen og folkekirken i dit barndomshjem?

”Min familie gik kun i kirke i forbindelse med højtiderne, og tro var ikke noget, vi talte om derhjemme. Men som 10-11 årig begyndte jeg selv at tage cyklen om søndagen ned til Jægersborg Kirke, hvor min mors onkel var præst. Jeg dyrkede min barnetro og bad aftenbøn i smug. Jeg må selv have fundet det lidt underligt, næsten pinligt.

Jeg er kristen, men svag i troen. Jeg står med et ben indenfor og et udenfor.

Senere gik jeg til konfirmationsforberedelse, jeg ville jo sætte mig ordentligt ind i tingene, men min tvivl var i mellemtiden blevet for stor. Jeg syntes ikke, jeg kunne stå inde for at sige ja til troen, sådan som kirken formulerede den. Det var faktisk et udslag af samvittighed, at jeg sprang fra, og jeg fik ikke nogen alternativ, såkaldt borgerlig konfirmation. For mig var det enten-eller.”

I en årrække havde Jens Grøndahl ikke noget forhold til kirken. Og da han som 26-årig blev far til to tvillingesønner, var han og hans daværende kone enige om, at børnene ikke skulle døbes. De mente, at drengene selv måtte tage stilling til kristendommen, når de blev ældre.

Mange år senere, da Jens Christian Grøndahl og hans nuværende kone blev forældre til to døtre, var de derimod enige om, at pigerne skulle døbes. Siden er Jens Christian Grøndahl begyndt at gå i kirke igen, og i 2016 holdt han en gæsteprædiken i Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg.

Læs også: Min kirke: Skuespiller Jytte Abildstrøm

Men du er ikke blevet troende igen?

”Mit forhold til kristendommen og kirken er meget ambivalent. Jeg er kristen, men svag i troen. Jeg står med et ben indenfor og et udenfor. Jeg føler mig ikke troende i metafysisk forstand, men jeg afviser heller ikke tanken om en åndelig dimension i tilværelsen. Jeg er vel det, der hedder agnostiker. Jeg kan ikke vide, om Gud findes, men jeg er også nået frem til, at det er en overanstrengelse – og en selvovervurdering - når vi som mennesker overhovedet bakser med det spørgsmål.

Der ligger en stor lettelse i at forstå troen som en gave, hvad enten man kan finde ud af at tage imod den eller ikke.

Ateismen kræver i hvert fald sin egen form for tyrkertro, som jeg slet ikke kan mønstre. Med alderen har jeg ladet min tvivl komme kristendommen til gode. Den er en del af mig, har jeg opdaget. Jeg har aldrig helt kunnet slippe den følelse, at jeg er omfattet af et blik, som jeg ikke selv kan forestille mig eller forklare,” siger Jens Christian Grøndahl og fortsætter:

”Det siger nok meget om nutiden og om vores selvforståelse, at jeg gennem alle årene har haft det indtryk, at tro var en slags præstation, resultatet af en særlig ihærdig indsats. Der ligger en stor lettelse i at forstå troen som en gave, hvad enten man kan finde ud af at tage imod den eller ikke. Desuden er kristendommen i Danmark en fuldkommen uadskillelig del af vores baggrund, vores kultur og de værdier, samfundet hviler på. Kirken binder generationerne sammen. Når vi går i kirke, hører vi de samme ord og fortællinger, som vores forfædre gjorde. Der er en overlevering i det, og jeg synes, man tager et meget stort ansvar, hvis man vil bryde den kæde.”

Hvordan kommer din tvivl og agnosticisme til udtryk, når du går i kirke?

”Det viser sig ved, at jeg ikke deltager i nadveren. Der har jeg en indre barriere. Men jeg er med til at bede Fadervor. Det føles mindre radikalt, uden at jeg selv kan forklare det. Jeg er en outsider og så alligevel ikke. Under alle omstændigheder synes jeg, at det kan være meningsfuldt for enhver at gå til gudstjeneste, selv om man ikke er dybt troende. Sproget og teksterne har en poetisk kraft, der i sig selv virker opløftende. Ligesom kirkerummet er også teksterne et mentalt rum, hvor man kan falde til ro, dvæle og meditere. Og stille svære spørgsmål til sig selv. For mig handler kristendommen før alt andet om det liv, vi lever her og nu. Hvad der venter os siden, må vente.”

Læs også: Min kirke: Strategisk direktør Karne Lykkebo

Hvad tænker du om folkekirkens fremtid?

”Det er vigtigt, at folkekirken bevarer sin rummelighed. Jeg kan godt se værdien i, at der internt i kirken er plads til, at nogle er for og nogle imod eksempelvis vielse af par af samme køn. Det er at give plads til tvivlen. Og selv om jeg er en varm fortaler for, at verdsligheden håndhæves meget konsekvent, frygter jeg, at kirken ville blive en kampplads for teologiske ekstremister, hvis man adskilte kirke og stat. Det ville være mere konsekvent ud fra et demokratisk synspunkt, men kulturelt ville det være temmelig katastrofalt, er jeg bange for.”

Tak fordi, du ville deltage i interviewet!

”Selv tak.”

Læs også: Min kirke: Kulturborgmester Carl Christian Ebbesen

Jens Christian Grøndahl

Forfatter, foredragsholder, debattør og blogger – se seneste blogindlæg ’Giv Gud en chance om søndagen' bragt på Altinget.dk 

Jens Christian Grøndahl har skrevet 34 bøger (heraf 19 romaner), bl.a. romanen Vejen til Betlehem, som er en gendigtning af Josef og Jomfru Marias rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig skrive i mandtal.

Uddannelse: Filminstruktør fra Den Danske Filmskole (1983). Studier i filosofi ved Københavns Universitet.

Født: 1959. Opvokset i Jægersborg ved Lyngby nord for København.

Garnisonskirken

Garnisonskirken, der blev indviet i 1706, blev oprindeligt bygget til hæren. I slutningen af 1600-tallet havde København nemlig udviklet sig til en udpræget fæstningsby, og det udløste et øget behov for kirker til det militære personel.

Siden ændrede den røde murstenskirke dog status, så den – udover at være en kirke for hæren - også begyndte at fungere som en sognekirke. I de seneste mange år har der også været en menighedsbørnehave i tilknytning til kirken.

Garnisonskirken er i øvrigt også Kongehusets sognekirke pga. beliggenheden på Skt. Annæ Plads tæt på Amalienborg, hvor både regentparret og kronprinsparret har residens. Både H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Prins Joachims børn har gået i børnehaven.

Besøg Garnisionskirken hjemmeside her

Tags: