Min kirke: Jon Stephensen

jon_stephensen.jpg

Teaterdirektør Jon Stephensen. Foto: Henrik Dons Christensen
Teaterdirektør Jon Stephensen. Foto: Henrik Dons Christensen
Gennem det meste af livet har teaterdirektør og samfundsdebattør Jon Stephensen ikke just været optaget af kristendom og kirke. Men da han for en lille håndfuld år siden flyttede ind i en lejlighed på Christianshavn måtte han bare kigge ind i Vor Frelsers Kirke...
af Jacob Lybek (Presserådgiver i Københavns Stift)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

”Ja, jeg bor jo lige rundt om hjørnet, men det er ikke sådan, at jeg ligefrem vælter ind og ud af døren her i Vor Frelsers Kirke, selv om jeg elsker at være her. Så smukt og skønt her er. Det gigantiske kirkerum er en påmindelse om, at der er noget, der er større end os selv. Jeg kommer her en tre-fire gange om året, f.eks. i forbindelse med julen, til børnegudstjeneste med min datter og en meget sjælden gang på en søndag. Jeg går dog ikke til alters, og det med ritualerne er ikke lige det, som jeg går mest op i,” fortæller Jon Stephensen, der til daglig er direktør for Aveny-T-teatret på Frederiksberg

Københavns Stift har sat Jon Stephensen stævne i kirken en onsdag formiddag klokken 10. Der er afsat præcis én time til interview og fotos, inden dørene åbnes op klokken 11, hvorefter en stor gruppe udenlandske turister, der trippende og utålmodige venter uden for kirkens hoveddør, vil myldre ind.  

”Tidligere var det stort set kun i forbindelse med bryllupper, dåb og bisættelser, at jeg viste mig i en kirke. Men da jeg for lidt over fire år siden flyttede til Christianshavn, som er sådan en landsby midt i byen, skete der noget. For i denne landsby er kirken med dens udseende og størrelse et uundgåeligt centrum og anker. Så her måtte jeg bare ind, og jeg er kommet her siden.”  

Hvordan var forholdet til kristendom og folkekirke i dit barndomshjem? 

”Den stod mere på naturvidenskab end på religion i mit barndomshjem. Min bedstemor, hvis far var præst, var den eneste, der havde et egentlig forhold til kirken. Hun bad også altid en bordbøn. I årene inden jeg blev konfirmeret, bad jeg også ofte en bøn, som jeg havde fundet på bagsiden af en bog. Men generelt fyldte det med kirken meget lidt i min familie. Og sådan har det også været i stort set hele mit voksne liv.”

Den tidligere ellers så kirkefremmede Jon Stephensen er ikke alene begyndt at blive lejlighedsvis kirkegænger. Søndag den 22. oktober kl. 10.30 står han oven i købet selv på prædikestolen. Han er nemlig en af de tre personer, der inden jul skal være gæsteprædikanter i Vor Frelsers Kirke i anledning af 500-året for reformationen

”Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg skal tale om, og hvordan jeg konkret skal gribe det an. Men nu skal jeg snart drøfte det med sognepræst Susanne Møller Olsen. Det bliver første gang i mit liv, at jeg skal være gæsteprædikant, og jeg glæder mig til det,” siger 57-årige Jon Stephensen. 

Læs også: Min kirke: Folketingsmedlem Martin Lidegaard

Mange vil sikkert kende Jon Stephensen som samfundsdebattør. Bl.a. skriver han jævnligt debatindlæg, ikke mindst i Berlingske, og er ofte en af gæsterne i DR P1’s debatprogram ’Søndagsfrokosten’. Og i de seneste år har folkekirkens rolle i samfundet været et af de emner, han har taget op. F.eks. skrev han i december 2016 en kronik i Politiken med overskriften ’Giv os troen tilbage’ , hvor et af nøglebudskaberne var, at kirken langsomt men sikkert forsvinder fra det offentlige rum, og ikke længere fremstår som en samlende faktor i samfundet. 

Nogle vil mene, at kirken ikke skal blande sig for meget i alle mulige ting? 

 ”Jeg synes ikke, at der er noget i vejen med, at kirken fylder i samfundet. For selv om de fleste danskere kun meget sjældent går i kirke, så ændrer det ikke på, at fundamentet for vores samfund hviler på kristendom og næstekærlighed. Og det er, som om, vi er ved at glemme næstekærligheden, det at vi samler hinanden op, når nogen falder. Der skal være nogen, der husker os på næstekærligheden og fællesskabet. Hvor bliver kirken af her?”
 

Jon Stephensen om folkekirkens rolle i den offentlige debat from Kirken i København on Vimeo.
 

Hvad synes du bør være folkekirkens næste skridt?  

”Det virker p.t., som om, kirken kæmper desperat for at lokke folk ind i kirken. Tag nu bare spaghettigudstjenesterne. Det er noget pop og fis. Jeg synes, det er fint med natkirke og ting for børn, men det tager simpelt hen overhånd at lave spaghettigudstjenester. Og det viser, at man ikke tror nok på sig selv. Kirken må komme ud af bygningen og være mere kommunikerende og være mere synlig i samfundsdebatten, f.eks. når det gælder etiske spørgsmål. Den fremstår lige nu passiv og skræmt,” siger Jon Stephensen, der har en fortid som pressechef, bl.a. for Det Kongelige Teater, og uddyber: 

”Kirken mangler en stemme, jeg kan ikke rigtige mærke, at kirken er her. Og det synes jeg er både trist og underligt. Og når man så hører noget fra kirkens folk, så taler folk i munden på hinanden. Det bliver svært at vide, hvad kirken står for, når den ene siger a, og den anden siger b. Det er ikke måden at kommunikere på i dag. Man må kunne udtale sig med en klar stemme. Om løsningen skal være, at der udnævnes en ordførende biskop, ved jeg ikke. Men noget må gøres.”

Læs også: Min kirke: Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind

For et par år siden skrev du et indlæg i Berlingske, hvor budskabet var, at du ville melde dig ud af folkekirken og bruge de sparede kirkeskattepenge på at købe mere økologisk. Dette ville faktisk gøre det dig til en bedre kristen, skrev du. Mener du fortsat det? 

Indlægget var ment som en provokation, og jeg har ikke meldt mig ud af folkekirken, selv om jeg faktisk har overvejet det nogle gange. Men jeg står fast på mit synspunkt om, at bl.a. økologien og hele den grønne dagsorden bør være nogle af de områder, hvor kirken burde træde frem og markere sig. Det er da tankevækkende, at den katolske pave flere gange har sagt, at det er en synd at ødelægge vores jordiske miljø, mens man stort intet hører fra folkekirken på den konto. Hvis det ikke skulle være et kristent budskab at tage ansvar for vores handlinger, så er der måske noget, jeg har misforstået. Jeg forstår simpelt hen ikke, at kirken er så tilbageholdende med at komme på banen og mene noget om samfundsudviklingen.” 

Tror du, at kirken igen kan blive en fremtrædende aktør i samfundet?

”Ja, kirken har klart en mulighed for et comeback. Det er både brug for tro, tvivl og et klart værdigrundlag. Vores samfund er blevet så præstations- og individorienteret. Så sort-hvidt og så faktabaseret. I dette rum kan kirken gå ind og blive en stemme.”

Tak, fordi du ville medvirke i dette interview til serien ’Min kirke’!

”Ja, cool, selv tak.” 

Læs også: Min kirke: Forfatter Jens Christian Grøndahl

Fakta: Jon Stephensen

 •    Karriere: Direktør for Aveny-T-teatret på Frederiksberg siden 2011 samt i perioden 2001-2007. Tidl. souschef for Østre Gasværk Teater. Tidl. presse- og marketingschef for Det Kongelige Teater. Tidl. pressechef for teateret Dr. Dantes Aveny og møbelfirmaet Paustian.

•    Uddannelse: Arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi  (1985) og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole (1990).

•    Født 1959. Opvokset i Hellerup nord for København. 

•    Far til datteren Rose.  

•    Bopæl: Christianshavn.

Fakta: Vor Frelsers Kirke

Har man sagt Christianshavn, har man også sagt Vor Frelsers Kirke. Med sit 90 meter høje og karakteristiske, spiralsnoede spir rager kirken op som et vartegn for hele bydelen. 

Rødstenskirken, der ligger blot et par stenkast fra hovedindgangen til Christiania, blev opført i slutningen af 1600-tallet, da Christianshavn blev etableret som Københavns nye bydel. 

I årene 1822-1826 var selveste N.F.S. Grundtvig præst i Vor Frelsers Kirke. Han boede lige overfor kirken, nemlig i Prinsessegade. Mens han var præst i kirken, skrev han bl.a. de to salmer ’Velkommen igen Guds engle små’ og ’Den signede dag med fryd vi ser’.

Vor Frelsers Kirke er en af de store turistattraktioner i København. De fleste kommer for at se kirkens berømmede orgel, som er et af de ældste i byen, og for at gå de 400 trin op ad den udvendige trappe til toppen af spiret og derfra nyde udsigten over byen. Årligt tager ca. 175.000 mennesker turen op i det 90 meter høje tårn. 

Besøg kirkens hjemmeside her.
 

Tags: