Min kirke: Mikkel Tode

mikkel_tode.jpg

21-årige Mikkel Tode bor på Christianshavn og læser fransk på Københavns Universitet. Her sidder han i Holmens Kirke, hvor han deltager i gudstjenester næsten hver uge. Foto: Maya Tekeli
21-årige Mikkel Tode bor på Christianshavn og læser fransk på Københavns Universitet. Her sidder han i Holmens Kirke, hvor han deltager i gudstjenester næsten hver uge. Foto: Maya Tekeli
Uanset om han er fuld af glæde eller synes livet er "noget lort", går han hver uge til gudstjeneste i Holmens Kirke. Sådan har det været i ni år. Så den 21-årige studerende fra Christianshavn, Mikkel Tode, kalder kirken ved Knippelsbro for "min kirke"
Lars Erik Franks billede
af Lars Erik Frank (Digital redaktør)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Hvilken københavnsk kirke er din kirke?

”Holmens Kirke har i de sidste otte-ni år været min kirke. Jeg er vokset op på Christianshavn ikke så langt derfra og begyndte at gå til gudstjenester der sammen med mormor, som er forhenværende provst i Høje Taastrup. Det var før min konfirmation, så jeg løste sognebånd til en præst i Holmens, så jeg kunne blive konfirmeret der.”

Hvad tiltaler dig ved netop Holmens Kirke?

Mikkel Tode

21 år. Bor på Christianshavn.

Studererer fransk på Københavns Universitet.

Er kommet til gudstjenester i Holmens Kirke i de sidste ni år.

”Blandt andet at præsterne er dygtige til at have værdighed og respekt for både ordet og gudstjenesten. Det betyder meget for mig. De er fx gode til at give nogle ”håndmadder” med på vejen af og til. Ikke forstået sådan, at man bliver skældt ud, men der en alvor i både gudstjenesterne og prædikenerne. Præsterne er gode til at få givet den trøst, som hører med til at gå i kirke, men man kan også få at vide, at der er nogle ting, man skal.

Noget af det fede, for nu at bruge det udtryk, ved at være kristen er nemlig, at der opstår en form for kodeks. Det kan fx være næstekærlighedsbuddet, som jo for tiden er meget populært og alle taler om. Under en gudstjeneste bliver man mindet om, at noget af det væsentligste i det bud er, at du rent faktisk skal elske din næste som dig selv - det er et bud og ikke tilbud, vi får.

En anden mere håndgribelig grund er, at Holmens Kirke har gudstjenester hver søndag klokken 17. Det tidspunkt passer mig glimrende, for så slipper jeg for at stå tidligt op, hvis jeg fx har været ude natten før. Men jeg kommer i kirken næsten hver eneste søndag.”

Hvad betyder det ellers for dig at gå til gudstjeneste?

”Jeg tænker tit over, at det ikke er let at være menneske. Og i kirken er der modsat så mange andre steder plads til, at det hele godt kan være noget lort nogle gange. Så er det rart at høre læsningerne om situationer, som andre har stået i før mig. I Holmens Kirke er præsterne også gode til at gøre dem aktuelle i deres prædikener.  Jeg har aldrig rigtigt forstået, hvis nogen siger, at Biblen ikke kommer os ved, fordi den er gammel.  Det et jo hele historien om mennesket, dets liv og dets forhold til Gud. 

Tag nu Jesus’ lidelseshistorie, hvor man jo kommer igennem det hele: Sorg, svigt, forræderi, kærlighed, overraskelse, glæde - hele molevitten. Det kan være en trøst at få at vide, at du ikke er den eneste, der går med de ting – hverken sorg eller glæde for den sags skyld. For mig er kirken nemlig også stedet, hvor jeg kan få sagt en værdig tak for, at noget, der har tynget, er forsvundet igen. 

I kirken er der modsat så mange andre steder plads til, at det hele godt kan være noget lort nogle gange.

Noget af det fantastiske ved at komme til en gudstjeneste er også, at alle i rummet er ligestillede. Om det er dronningen, mig eller en narkoman på bagerste række. Man er samlede som mennesker over for Gud og ikke over for andre mennesker, som vi kender det ude fra den anden side af kirkedøren. Det er fantastisk at opleve sammenlignet med at gå i byen fx, hvad jeg selvfølgelig gør. Der er der desværre rangorden efter det rigtige tøj og hvem man kender. Til gudstjenesten er hierarkiet væk. Her kan alle rummes uden at skulle gøre sig fortjent til det.  

I kirken oplever jeg i det hele taget, at jeg ikke står med det hele selv, fordi jeg bliver sat i forhold til noget større. Der er en mening med livet, uden at jeg konkret ved, hvad den er – men jeg tænker det er at leve et menneskeliv. Det klogeste jeg har hørt, er fra en af præsterne i Holmens Kirke, der sagde, at frelse ikke består i, at Gud frelser os fra virkeligheden, men at han går med hele vejen i den virkelighed, der er vores. Det har jeg haft in mente lige siden, og er en stor trøst uanset, hvor alene man er, eller hvilke problemer, man er ude i.”

Hvordan oplever du det at være ung københavner og fast kirkegænger? 

Holmens Kirke

Ligger ved Holmens Kanal i Indre By i København, lige over for Christiansborg.

Blev bygget i 1619 af Christian IV og fungerer i dag som sognekirke og som kirke for søens folk, herunder Søværnet.

Har flere gange været rammen for begivenheder i kongehuset. Det var fx her Dronning Margrethe II blev gift med Prins Henrik i 1967.

Alle søndage er der gudstjenester både kl. 10.00 og 17.00.

"For mig passer det fint sammen. Jeg er jo bare menneske som alle andre, der løber rundt derude og ikke kan komme op søndag morgen. Jeg lever et normalt liv, hvor jeg ser mine venner, som for størstedelen ikke er troende. Jeg følger min franskstudier på Københavns Universitet og interesserer mig for kunst og at fotografere. Og så er der bare det, at jeg også har et stort behov for at komme i kirke.

Jeg råber ikke ud over hustagene, at jeg er kristen, men lægger omvendt heller ikke skjul på det. Det er sjovt, for jeg er homoseksuel og møder mange fordomme omkring det, men når jeg har svaret på folks spørgsmål, så er det ligesom klaret. Der kan det faktisk være sværere at tale om fordommene om at være kristen med spørgsmål som ”Hvordan passer det sammen med at være homoseksuel? Og hvad med Mosebøgerne? Har du aldrig hørt om videnskab?”

For mig at se, er vi i en tid, hvor det er vanskeligt for mange at tale om det åndelige, så det kan også være svært at svare. Men jeg står selvfølgelig ved min tro som min ret til ikke at vide – befrielsen er jo netop, at den ikke kan måles og vejes. Mange af dem, jeg møder, er dog afslappede og interesserede og kan også godt pludseligt selv åbne op for at tale om de større ting som sorg og tragedie, som jeg har fået et sprog for ved at komme i kirken.”

Hvilke råd vil du give de københavnere, som er nysgerrige, men ikke vant til at komme i en kirke?

”Det handler vel om at gå ind i en kirke og finde ud af hvilken måde, man kan bruge den på. Måske finder de fornøjelse i bare at sidde stille i rummet og føle sig som en lille brik, som når man sidder ude under stjernerne. Så kan de måske også få noget ud af en gudstjeneste.

De kan jo starte i deres lokale kirke, og skulle den ikke være noget for dem, så prøve et andet sted. Kirker er forskellige, og præster er forskellige – de kan jo bare tænke på dem, de måske kender fra medierne: Flemming Pless i Christians Kirke, Kathrine Lilleør i Sankt Pauls Kirke og Sørine Godtfredsen i Jesuskirken i Valby.

Jeg har selv været til gudstjenester  - også mere eksperimenterende  - andre steder, men lægger vægt på det, jeg kalder det alvorlige, så derfor passer Holmens Kirke godt til mig. 

Der er jo også andre tiltag i kirkerne end gudstjenester. Når jeg fx fortæller mine venner om muligheden for en sjælesorgssamtale med en præst, spændende studiekredse eller at man kan engagere sig og bygge kirken op sammen, som når nogle kirker anlægger byhaver for tiden, bliver de overraskede. Det handler selvfølgelig om fordomme om kirken, men også at kirkerne skal blive bedre til at åbne op og fortælle om, hvad der sker.”

Jeg er jo bare menneske som alle andre, der løber rundt derude og ikke kan komme op søndag morgen.

Du søger ind på teologistudiet nu til efteråret. Kunne du ligefrem tænke dig at blive sognepræst i Holmens Kirke?

”Det kunne jeg bestemt. Holmens Kirke er den kirke, jeg kender bedst i hele verden, og jeg har et meget nært forhold til den.

Jeg har også en drøm om at gøre tjeneste til søs som orlogspræst på et af skibene, og på den måde kunne man jo ”slå to fluer med ét smæk” ved at blive præst i Holmens, som også er Søværnets kirke. Når det så er sagt, så er det vigtigste for mig at blive præst – i hvilken kirke står længere nede på ønskelisten. ”

Tags: