Portræt: Eva-Maria Schwarz

eva_maria_schwarz_i_koebenhavns_domkirke.jpg

Eva-Maria Schwarz fra Københavns Domkirke: " At være kvindelig præst har både sine udfordringer og fordele. Kirken har været mænds domæne i århundreder. " Foto: Sille Arendt
Eva-Maria Schwarz fra Københavns Domkirke: " At være kvindelig præst har både sine udfordringer og fordele. Kirken har været mænds domæne i århundreder. " Foto: Sille Arendt
I 1948 blev de første kvindelige præster ansat i den danske folkekirke. Her 70 år efter har vi mødt deres nuværende kollega Eva-Maria Schwarz fra Københavns Domkirke med kamera og et par spørgsmål om køn og kirke

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

På hvilken måde fylder køn noget i dit arbejde?

At være kvindelig præst har både sine udfordringer og fordele. Kirken har været mænds domæne i århundreder. Jeg er præst i en kirke som ganske vist er opkaldt efter Jomfru Maria, men ellers er der kun billeder og navne af mænd. Lige fra Apostelstatuerne i kirkerummet, og portrætterne af tidligere biskopper og domprovster, til navnetavlerne med udelukkende mandsnavne.

Liturgien er også lavet til og af mænd. Messesang ligger for højt til en kvindestemme. Hos os er vi beriget med Københavns Drengekor hver søndag og til Vesper aftenen før helligdage. Når de synger til vesper, så skal præsten være en mand af hensyn til tonelejet. Kvindelige præster må bøje sig for traditionen. 

Selve præsterollen er også defineret af mænd, så alt hvad kvindelig præster bragte ind i kirken af nyt, mødte ofte protest.  Kvindelige præster blev beskyldt for at fokusere på omsorg og kun tale om kærlighed. Det er jo langt fra sandheden, men kvinderne har helt sikkert irriteret de lidt forstokkede og magelige mandlige kolleger, som brugte for meget tid på studerekammeret og for lidt ude i sognet. 

Når jeg før sagde, at det også kan være en fordel at være kvindelig præst, er det lidt på samme måde som mange holder af at konsultere en kvindelig læge. Der er ting man helst vil drøfte med en kvinde. 


Nævn en kvinde, du er inspireret af i dit arbejde. 

Da jeg besluttede mig for at blive præst, og meldte mig til Teologistudiet, havde jeg aldrig hverken hørt eller set en kvindelig præst før.

Den første jeg mødte var dengang sognepræst i Helligaandskirken i København, Gurli Vibe Jensen og hun gjorde stort indtryk på mig. Hun var så utrolig kraftfuld i kirkerummet, en vanvittig dygtig forkynder. Desuden havde hun velplejede, rødlakerede negle, flot opsat hår og rød læbestift på. Hun forsøgte ikke at undertone, at hun var kvinde. Det var til stor befrielse for mig.

Jeg havde en altid påtrængende følelse af, at jeg var trådt ind på mændenes privatsfære, og jeg var ikke ønsket! Følelsen havde jeg med hjemmefra, hvor mit valg af studie aldrig blev taget seriøst. En rigtig præst var en mand. Jeg har tre ældre brødre og blev opdraget som pige med stort P.

Efter teologistudiet kom jeg i praktik hos sognepræst Hanne Rosenberg i Jesuskirken i Valby, og jeg blev ordineret af biskop i Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel. To stærke kvinder, dygtige teologer og præster, som på hver deres måde bød mig anerkendende indenfor i varmen.  De tre kvinder er afgjort forbilleder for min egen præstegerning. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

eva_maria_schwarz_koebenhavns_domkirke.jpg

Eva-Maria Schwarz i Københavns Domkirke
Eva-Maria Schwarz på arbejdet i Københavns Domkirke. Foto: Sille Arendt


De tre første kvindelige præster i 1948 var et markant nybrud i folkekirken. Hvor ser du de næste store ændringer?

Det er jo det gode ved kristendommen, at den må nyfortolkes for hver generation. Det er ikke bogstavet der er det afgørende, men ånden i bogstavet – som der står i Det Nye Testamente.

Evangeliet er det glædelige budskab, så hvis budskabet ikke vækker glæde: omsorg, lydhørhed, tryghed osv., men tværtimod fastholder en fordømmelse, begrænsning og tager modet fra mennesker, ja, så er det ikke længere evangeliet der forkyndes, men en dom der fældes. Det skal vi altid være kritiske overfor.

Ligesom vores forståelse og accept af forskellige livsvilkår og omstændigheder ændrer sig med tiden, så kommer det også til udtryk i Folkekirken. Det, der før forekom selvfølgeligt, eller som man ligefrem mente var nødvendigt for kirkens berettigelse, kan i dag virke helt modsat på os. Et godt eksempel er vielse af homoseksuelle par

Folkekirken må have fingeren på pulsen og hånden på hjertet. Den største ændring bliver nok, at kirken skal vænne sig til at være mere opsøgende og udadvendt. Men der er ikke så meget, der skal overvindes længere. Der er heller ikke tegn på grundlæggende forandringer. Men der er stor lyst til nærvær. Der opstår hele tiden nye måder at holde gudstjenester, dåb og bryllupper på.

Når det hele bliver for stift, så kommer det hurtigt til at blive formelt og upersonligt, og den afstand har vi ikke brug for i dag. Vi har brug for at slippe Helligånden løs med livsmod, kærlighed og passion. 

Eva-Maria Schwarz

eva_maria_schwarz_paa_konditori_la_glace.jpg

Eva-Maria Schwarz på konditori La Glace
Eva-Maria Schwarz tager en pause på Konditori La Glace, der ligger rundt om hjørnet fra Københavns Domkirke. Foto: Sille Arendt
  • 54 år
  • Cand. Theol. fra Københavns Universitet januar 1999
  • Konstitueret sognepræst i Gladsaxe Pastorat 2000-2001, derefter forskellige vikariater i Københavns Stift
  • Embede i Valby-Vanløse Provsti i 2007
  • Embede i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke siden den 1.marts 2009

 Se flere portrætter af kvindelige præster:

Tags: