Portræt: Helene Dam

helene_dam_i_holmens_kirke.jpg

Helene Dam i Holmens Kirke: "For mig betyder kønnet ikke noget i forhold til det arbejde, man har. Det gælder også inden for andre erhverv." Foto: Sille Arendt
Helene Dam i Holmens Kirke: "For mig betyder kønnet ikke noget i forhold til det arbejde, man har. Det gælder også inden for andre erhverv." Foto: Sille Arendt
I 1948 blev de første kvindelige præster ansat i den danske folkekirke. Her 70 år efter har vi mødt deres nuværende kollega Helene Dam fra Holmens Kirke med kamera og et par spørgsmål om køn og kirke

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

På hvilken måde fylder køn noget i dit arbejde?

Jeg har aldrig gjort mig specielle overvejelser i forhold til mit køn og mit arbejde som præst. Om mennesker, der har mødt mig som præst, har gjort det, skal jeg ikke kunne sige.

Jeg har måske oplevet et eller to eksempler på, at pårørende til en bisættelse har ønsket en mandlig præst frem for en kvinde. Men det var mennesker, der ikke kendte mig som præst, men alene ønskede en mand. 

For mig betyder kønnet ikke noget i forhold til det arbejde, man har. Det gælder også inden for andre erhverv. Læger, lærere, dirigenter, og hvad man ellers kunne finde på at nævne. Jeg ved godt, at der tales meget om køn og kønsforskelle. Jeg mærker det mere som noget, der er talt op end den virkelighed, jeg selv oplever. Det er personen, mennesket og de særlige evner, de har netop inden for deres erhverv, jeg lægger mærke til og vælger ud fra. 

Nævn en kvinde du er inspireret af i dit arbejde

I dag er vel nærmest halvdelen af præster kvinder. Det vil sige, at jeg stort set har arbejdet sammen med lige mange kvindelige og mandlige præster. Jeg kan ikke sige, om der er en speciel kvinde, der har inspireret mig. Det er igen ikke kønnet, der afgør det for mig men mennesket og fagligheden. Og her har jeg selvfølgelig mødt både kvinder – ligesom mænd, der har inspireret mig.

I min barndom og ungdom var der ikke så mange kvindelige præster. Det har nok betydet, at de der i særlig grad fik betydning for mig og inspirerede mig til at blive præst var mænd. Og her er der især to.  I min barndom var det Holmens provst Michael Neiiendam og som yngre sognepræsten Preben Thomsen.

Der er ingen tvivl om, at det betød noget særligt for mig, at min mormor tog mig med i Holmens kirke om søndagen, da jeg var barn. Jeg ville være præst. Neiiendam lagde spiren i mig til det. Men så kom der nogle år, hvor jeg synes, at præsterne blev kedeligere. De turde ikke lyse længere af angst for at fjerne lyset fra Vor Herre. Mærkeligt at de kunne forestille sig, at de nogen sinde kunne komme så langt op i lysstyrke.

Derfor besluttede jeg at blive sanger, efter at have hørt kgl. kammersangerinde Else Brems synge "He was despised" i Messias.  Det var ren forkyndelse, der stadig turde lyse. Men så mødte jeg Preben Thomasen. Her var formatet tilbage uden at overskygge budskabet. Og så begyndte jeg, at læse teologi sideløbende med mit arbejde som sanger.

helene_dam_ved_indgangen_til_holmens_kirke.jpg

 Sille Arendt
Helene Dam ved indgangen til Holmens Kirke. Foto: Sille Arendt


Ordinationen af de tre første kvinder var et markant nybrud i folkekirken. Hvor ser du den næste store ændring?

Jeg blev født, det år Folketinget i 1947 vedtog loven for at kvinder kunne blive præster.

Af gode grunde gik det selvfølgelig først op for mig langt senere, at kvinder tidligere ikke kunne blive præster.  Og da jeg som seks/syv årig ville være præst, var der allerede kommet flere kvindelige præster. Så jeg tænkte slet ikke på, at det ikke tidligere havde kunnet lade sig gøre. Og i den alder er det, der skete, da man blev født, selv om det kun var cirka syv år før, virkelig historie.  Men jeg kan godt huske det ikoniske billede af de tre første kvindelige præster. Men igen – hvilket køn man havde –  tænkte jeg ikke over. Jeg ville bare være præst som den naturligste del i verden.

Jeg har ingen tanker om en næste stor ændring. Den vigtigste er allerede kommet, at det er muligt at vie mennesker af samme køn i folkekirken.

Og det er påfaldende, at det er Folketinget, der begge gange har måtte tage beslutningen. En meget væsentlig grund til at kirke og stat ikke skal adskilles. Det er ikke blot kirken, der kan inspirere staten. Staten kan i høj grad også hjælpe folkekirken til ikke at stagnere i fastlåste moralistiske antagelser.

Helene Dam

helene_dam_foran_holmens_kirke.jpg

 Sille Arendt
Helene Dam i en pause på en bænk ved Holmens Kirke. Foto: Sille Arendt
  • 71 år
  • Cand.theol. og cand.phil. i retorik.
  • Ordineret som præst i 1999
  • Sognepræst i Hans Tausens Kirke, Skt. Pauls Kirke og Holmens Kirke.
  • Sideløbende fra 1999 stiftskonsulent i Københavns stift med retorik, kirkelig tale- og læsninger og homiletik som særlige områder og har undervist på Præsternes Efteruddannelse fra 1997 i samme fag
  • Ophavskvinde til babysalmesang
  • Medredaktør af Kirkesangbogen

Se flere portrætter af kvindelige præster:

Tags: