Præst: 'Kristen? Det lyder så altmodisch og desperat'

img_7894.jpg

'I kirken blev jeg ret god til matematik, fordi jeg fra en meget tidlig alder har kunnet lægge seks trecifrede salmenumre sammen i hovedet og dividere summen med 6', skriver Jens Bach Pedersen i klummen om præster og tro. Foto: Sille Arendt
'I kirken blev jeg ret god til matematik, fordi jeg fra en meget tidlig alder har kunnet lægge seks trecifrede salmenumre sammen i hovedet og dividere summen med 6', skriver Jens Bach Pedersen i klummen om præster og tro. Foto: Sille Arendt
Sognepræst Jens Bach Pedersens socialdemokratiske morfar brød i gråd, da han fik at vide, at hans barnebarn skulle være præst. Og det var ikke glædestårer
Jens Bach Pedersens billede
af Jens Bach Pedersen (sognepræst i Dragør Kirke)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Jeg er kristen, fordi...

Siden menighedsrådet i Mejdal i januar søgte efter en troende præst i deres jobopslag, har debatten raset både herhjemme og i udlandet.

Er troen et rent individuelt anliggende? Hvad vil det rent faktisk sige at tro?

Debatten har blotlagt en række grundlæggende brudflader i danskernes forestillinger om tro. 

I klummeserien beder vi en række præster i Københavns Stift om at give udtryk for, hvad det for dem vil sige at tro og være kristen i dag. Konkret ved at fortsætte sætningen 'jeg er kristen, fordi...'

Næste bidrag i serien af sognepræst i Vor Frelsers Kirke Marlene Lindsten d. 6. marts.

Klummeserien blev indledt med en tekst af lektor ved TPC Løgumkloster Povl Götke, hvor han opregner ti grunde til at være kristen.

Kristen? Det lyder så altmodisch og desperat. Som om at man har brug for et trosprædikat for at definere sig selv.

Selv ejer jeg ikke et kors, som jeg kan hænge om min hals og har ikke en Jesusfisk bag på den bil, jeg betaler til, men alligevel vil jeg definere mig selv som kristen. Men: hvorfor egentligt?

Det historiske svar

Jeg er kristen, fordi min far var det. Min far var ud af kirkelig familie, gik i kirke, bad bordbøn, kunne synge meget højt i kirken og vidste så lige bestemt, hvornår man skulle rejse sig. Han gik i kirke med stor alvor og stor hyppighed, og der blev aldrig nogensinde spurgt, om jeg havde lyst til at tage med. Det blev forventet, og da min far var tysklærer af den gamle skole, så rettede man ind.

Selv ejer jeg ikke et kors, som jeg kan hænge om min hals, og har ikke en Jesusfisk bagpå den bil, jeg betaler til, men alligevel vil jeg definere mig selv som kristen

I kirken blev jeg ret god til matematik, fordi jeg fra en meget tidlig alder har kunnet lægge seks trecifrede salmenumre sammen i hovedet og dividere summen med 6. Og tage tværsummen og andre julelege. Det gør jeg sjovt nok stadigvæk.

Min mor er ud af håndværker-familie, hvor trosbekendelsen nærmere gik til socialdemokratiet, og hvor min morfar officielt græd, da han fik at vide, at jeg skulle være præst. ”Det værste er, hvis du selv tror på alle de historier” sagde han og brød sammen over julefrokostens sidste indslag af frugtsalat. Alligevel – og vel nærmest på trods af denne baggrund – er jeg kristen.

Tro er viden

Læs disse ord langsomt: T r o   e r   v i d e n. Tro er viden om livet. Det vil aldrig kunne bevises i et laboratorium, men alligevel holder jeg denne tanke for sand. At tro er viden om livet.

Spørg Desmond Tutu om tilgivelse virker. Spørg Martin Luther King om alle mennesker er skabt i Guds billede.

Ligesom det jødisk-muslimske forbud mod svinekød har baggrund i et rationale, så er tro – blandt mange andre ting – viden. Om livet. Troen gør mig klogere på mit liv, og ligesom kartofler i kosten giver mit legeme tyngde og jordforbindelse, så giver troen min jordbundne og videnskabsglade sjæl vinger, udsyn og kraft. Derfor.

Skabelse

Skabelsestroen disciplinerer min taknemmelighed, og billedet af Jorden set fra rummet, som en blågrøn oase af liv og mangfoldighed i et univers af uendelighed, tomhed og kulde, lærer mig ydmyghed og sammenhæng – og at livet på ingen måde er en selvfølge. Inden for videnskaben kan støj kun avle støj, og tilfældighed kun tilfældighed, men jeg lever ikke mit liv, som om at alting var tilfældigt eller ligegyldigt.

Jeg lever et meningsfuldt liv i et univers af mening iblandet lommer af tilfældighed. Hvis det videnskabelige univers er værdineutralt og tilfælde, så passer kristentroen bedre til den måde, jeg oplever mit liv på.

Åbenbaringspunkt no.1

Jesus er mig en stadig kilde til inspiration og et kald til nærvær. Korset et åbenbaringspunkt og et forsvindingspunkt. Som præst har jeg alle mulige positioner og vinkler på tømmersønnen, men: Som et vindue til Gud. Som en åbenbaring. Som et nedslag af Ånd. Disse er blandt mine favoritter.

Jesus, som ham der trækker Gud ud af himlen, og siger: Venner – det I har lagt ud blandt stjerneskuddene, ud på den anden side af himmelhvælvingen – det ligger lige foran jer. Gudsriget er hér og nu.

Og samtidigt udelukker denne åbenbaring på ingen måde andre visioner på det evige. Ligesom der er mange brønde, men kun ét grundvand, således er der også mange tilgange til Gud. Men: nogle brønde giver et klarere vand end andre. Jeg er yderst tilfreds med både kilden og vandet.

Ånd og oversættelsesbevægelse

En teologiprofessor har lært mig, at kristendommen slet ikke er en skriftreligion, men en oversættelsesbevægelse. I Biblen har vi fire forskellige bud på Jesus, men – hvilken er sand? Og ligesom Markus, Matthæus, Lukas og Johannes hver havde deres bud på Jesus, så var Jesus også et bud på Gud.

Dermed bliver Jesus og kristendommen et nedslag, en manifestation, en inkarnation af Ånd, men – havde en Mahatma Gandhi ikke også fat i noget substantielt?

At være kristen er at stille sig i en modtagende og lyttende position overfor det himmelske og blive en del af en samtale. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, skrev Paulus år efter himmelfarten. Denne religiøse dynamik tiltaler min søgende sjæl.

Treenighed som sikkerhedsbremse

Faderen, Sønnen og Helligånden. Treenighedslæren er muligvis det mest geniale ved kristendommen, næstefter Jesus: At det skabte (1. trosartikel) hænger uløseligt sammen med inkarnationen (2. trosartikel) i ånden (3. trosartikel) er en indbygget sikkerhedsbremse imod en alt for verdensfjern, esoterisk religiøsitet. 1-2-3.

Hvis kristendommen kommer i modsætningsforhold til den eksisterende og erfarbare verden, så er der noget i vejen med kristendommen. Dette tiltaler analytikeren.

Bøn og efterfølgelse

Den kristne bøn er i mit univers mere en kristen meditation end det er at ligne med et barns ønskeseddel til julemanden. Kierkegaard lærte mig, at den bedende i bønnen kæmper med Gud, således at Gud til sidst vinder dén kamp. Ske din vilje, bad Jesus, og gik all in. Jesus som forbillede. Og den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer som et andet.

Kierkegaard lærte mig, at den bedende i bønnen kæmper med Gud, således at Gud til sidst vinder dén kamp

Den største fortælling

Skulle alt det bibelske, alt det religiøse, alt det fantastiske og overnaturlige sidde i halsen på dig, eller mig, eller et andet moderne menneske som et fiskeben i en 5-årigs hals, så er kristendommen jo også en fortælling. Litteratur.  En fantastisk historie, som griber, forvandler og beriger sin lytter, men stadig en historie. Og som kunsthistorikeren Mikael Wivel engang er blevet refereret for at mene: ”Religiøs selv? Nej, ikke for alvor. (…) Men han tror på den store fortælling, og den største af dem… er fortællingen om Kristus.”

kristen!

Så: hvis spørgsmålet er: Kristen? Så er mit svar: kristen! Og hvis spørgsmålet er: Hvorfor?, så er mit svar: derfor! Blandt andre grunde. Men om det er nok til at skaffe mig et embede i Mejdal er nok tvivlsomt.

Tags: