Reformationen har jubilæum: Fejringen fortsætter

dronning_margrethe.jpg

Dronning Margrethe ankommer til reformationsgudstjeneste i Haderslev Domkirke den 4. juni 2017. Foto: Lene Esthave/ Haderslev Stift
Dronning Margrethe ankommer til reformationsgudstjeneste i Haderslev Domkirke den 4. juni 2017. Foto: Lene Esthave/ Haderslev Stift
I 2017 markeres 500-året for reformationen. Her finder du en guide til nogle af efterårets mange arrangementer i København
af Lars Erik Frank (Presse- og kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Teaterstykker, bogudgivelser, kunstudstillinger, koncerter, særgudstjenester, foredrag, konferencer og studierejser. 

Markeringerne af 500-året for reformationen i 1517 er i fuld gang landet over og tager mange former. De fortsætter i anden halvdel af 2017 -  også i Københavns Stift, der geografisk dækker Københavns, Frederiksberg, Tårnby, Dragør og Bornholms kommuner.

Her bliver der også i efterårets løb mulighed for at blive klogere på, diskutere og fejre reformationen og dens betydning helt frem til i dag.

I oversigten herunder har vi samlet et lille udpluk af de mange begivenheder, som du kan læse mere om ved at følge de links, der er sat ind i teksten.

Cabaret med dlimt i øjet og debat om Luther

Martin Luther bliver taget under musikalsk og humoristisk behandling i Simeons Kirke på Nørrebro søndag den 10. september. Det sker i cabareten HVA SÅ LUTHER, hvor musikerne Betty og Peter Arendt sammen med blandt andre provst på Nørrebro Per Vibskov spiller og synger rock, renæssance-musik, skillingsviser og protestsange om den tyske munk og hans liv. Alt sammen med et glimt i øjet. Går du glip forestillingen her, kan du opleve den i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro den 3. oktobeer. 

Med spørgsmålet Hvad kan vi lære af Luther? kommer professor på Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen ind på  tro, tvivl og teologi i Korsvejskirken torsdag den 21. september. Gregersens foredrag har titlen Den generøse ortodoksi og lægger op til en diskussion af, hvad kristendommen kan betyde for os i dag. Alle interesserede er velkomne.

Debatarrangementer i Valby

Kirkerne i Valby er  i 2017 gået sammen om en stribe debatarrangmenter, der alle har reformationen som tema. Valbytaler hedder foredragsrækken, der fortsætter i efteråret 2017.

Tirsdag den 26. september fortæller billedkunstner Maja Lisa Engelhardt om sit forhold til Martin Luther og reformationens betydning for hendes kunst. Tirsdag den 24. oktober diskuterer sognepræst Sørine Gotfredsen forholdet mellem luthersk kristendom og det onde - et begreb vi måske har afskaffet i dag? Valbytaler slutter sæsonen af med et foredrag med professor Anna Vind med overskriften Luther og troen den 14. november.

Drama i Sankt Petri Kirke

I Danmark var reformationen først gennemført i 1536, men ikke uden dramatiske politiske og religiøse konsekvenser. De folder sig ud i skuespillet Katolsk eller luthersk! som bliver opført i Sankt Petri Kirke i det indre København 25. - 31. oktober.

I stykket sidder den afsatte - og katolske -  konge, Christian den 2. i 1550 som livstidsfange på Kalundborg Slot . Her får han besøg af Sjællands første protestantiske biskop Peder Palladius. Livstidsfangen opvartes imidlertid af en ung kvinde fra det stadig katolske Maribo Kloster. Steen Kaalø er forfatter til skuespillet, der opruller hele den dramatiske reformationsperiode i Danmark. Skuespillerne Henrik Larsen, Marie Kristine Marschner og Christian Steffensen medvirker.

Talkshow: Her er dit liv, Luther!

Hvem er han, og hvad har manden bag reformationen egentlig selv at sige om de begivenheder han satte i gang i 1517? Det kommer der svar på i et talkshow i Den Sorte Diamant den 20. og 21. oktober, hvor Deadlinevært Niels Krause-Kjær interviewer Luther, der levendegøres af skuespiller Bjarne Henriksen.

I første akt sidder reformatoren i den varme stol. Han konfronteres med sine egne udtalelser, handlinger og holdninger og indvier os i, hvad der var med til at præge hans tid, tanker og liv. I talkshowets anden del lægges Luther tilbage i graven og forskere går på scenen og giver perspektiv på hans betydning for os i dag.

Og meget mere....

På hjemmesiden Luther2017 kan du finde flere arrangementer om reformationen og Martin Luther i både Københavns Stift og resten af landet.

Tags: