Sommer betyder højskole i din kirke

foraarshoejskoler_855x485.jpg

"Siddende unge mennesker" af Johannes Hansen fra 1942 ved Dronning Louises bro. Foto: Sille Arendt
"Siddende unge mennesker" af Johannes Hansen fra 1942 ved Dronning Louises bro. Foto: Sille Arendt
Fra juni måned begynder årets sommerhøjskoler i de københavnske kirker. Her kan du blive mæt på viden og musikalske oplevelser, når kirken forvandles til en levende højskole
Henrik Dons Christensens billede
af Henrik Dons Christensen (Digital kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Hen over sommeren er der gode muligheder for at trække stikket ud af det daglige trommerum og gå på opdagelse i kirkernes højskoler. Her er noget for enhver smag.

Det sker, når kirkerne Trinitatis Kirke, Natkirken i Vor Frue Kirke, Brønshøj Kirke, Vor Frelsers Kirke og kirkerne i Vanløse inviterer til sommerhøjskoler, der løber over flere dage.

Her kan du blive klogere, lytte til skøn musik, lære nye mennesker at kende, deltage i interessante debatter og lytte til de mange oplægsholdere, man kan finde på sommerhøjskolernes plakater.

Herunder kan du få en forsmag på programmet og klikke dig videre til mere information omkring tilmelding, venteliste og om det praktiske.

Opdag ånden i Trinitatis Kirke 7. - 9. juni

Adresse: Pilestræde 67, 1112 København K

Pinsen er åndens fest, skriver Trinitatis Kirke i deres kursusbeskrivelse.

Gennem tre dage i pinseferien tager sommerhøjskolen kursisterne på rundtur i både naturvidenskaben, verdenshistorien, musikken og arkitekturen.

For hvor gemmer ånden sig i 2019? Måske finder du svaret på højskolen.

Årets højskole koster 700 kroner, som er inklusiv frokoster og middag lørdag aften. Kontakt kirken for mere information.

Læs programmet her:

Sommerhøjskole i Vanløse 14.-16. juni 2019

Adresse: Københavns Højskoleforenings Have, Damstien 25, 2720 Vanløse

Sommerhøjskolen i Vanløse giver dig næring til krop og sjæl med spændende og vedkommende foredrag, sang, fællesspisning, sommerkoncert og gudstjeneste.

Den er et samarbejde mellem Vanløse kirke, Grøndalskirken, Hyltebjerg kirke og Københavns Højskoleforening og er henlagt til Højskoleforeningens Have på Damstien i Vanløse.

Årets tema er Midt i fremtiden – Håb. Og på årets sommerhøjskole kan du glæde dig til at høre  Pia Tafdrup, Niels Grønkjær, Minik Rosing og Inge Lise Pedersen. Prisen er 500 kr. for alle tre dage.

Læs programmet her:

Skriverier i Natkirkens Sommerhøjskole 13.-15. juni

Adresse: Sankt Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København K

Pt. lukket for tilmeldninger. 

Natkirken i Vor Frue Kirke har en litteraturskole, som hvert år holder højskoledage. I år er temaet tro og eksistens, og du kan møde en perlerække af forfattere i en lang række workshops.

Højskolen kommer til at finde sted i Sankt Andreas Kirke på Gothersgade, og her kommer du til at gå i dybden med samspillet mellem lys og mærke, tro og håb, død og opstandelse. Kort sagt, menneskelivet på godt og ondt.

Prisen for de tre dage er 1000 kroner, som også dækker forplejning. Læs mere på domkirkens hjemmeside og har du spørgsmål, kan du kontakte natkirkepræst Signe Malene Berg.

Læs mere på domkirkens hjemmeside

Danmark i Europa er temaet i Vor Frelsers Kirke. 1-3. september

Stanleys Gaard, Store Søndervoldstræde 2, 1419 København K

Traditionen tro danner Stanleys Gaard på Christianshavn ramme for højskolen i Vor Frelsers Kirke. 

I år er temaet Danmark i Europa. Programmet er endnu ikke klar, men det vil kunne ses på kirkens hjemmeside

Sen sommerhøjskole i Brønshøj sætter fokus på køn 7.-8. september

Adresse Brønshøj Sognehus, Brønshøj kirkevej 4D, 2700 Brønshøj

Oplev det nye sognehus ved Brønshøj Kirke og gå hjem med nye ideer i rygsækken.

Hvor stor forskel er der egentlig på kønnene? Hvor meget er biologi, og hvor meget er bare dårlige vaner? Er det hjerne eller hjerte? Hvorfor er der så få kvinder på direktionsgangene og så mange mænd på hjemløseherbergerne? Er skolen i virkeligheden skabt til piger, mens drengene bliver tabt? Er køn noget, vi castes til at være ved fra barnsben af at høre, hvad en »rigtig« dreng er, og hvor køn søster er i sin nye kjole? Og hvad så med dem, der ikke passer ind?

Mød blandt andre forfatter og dr.phil. Birgitte Possing, der har skrevet den anmelderroste 'Argumenter imod kvinder' og debattør, tidligere stand-up-komiker Sanne Søndergaard.

Pris 250 kr. Tilmelding på kirkens hjemmeside.

Tags: