Start påskeferien med fællesspisning skærtorsdag

skaertorsdagsmiddag-foto-sille-arendt-kirkenikbh-855_0.jpg

Fællesspisning skærtorsdag i Københavns kirker
Foto fra fællesspisning i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro. Arkivfoto: Sille Arendt
Et godt måltid mad i kirkens fællesskab har i mange år været en fast påsketradition i kirkerne. Påsken 2018 er ingen undtagelse i København og på Bornholm, og vi guider dig til din nærmeste fællesspisning skærtorsdag.
af Henrik Dons Christensen (Digital kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

En fast aktivitet i Københavns og Bornholms mange kirker er de mange fællesspisninger, der finder sted omkring påsken.

For at markere den sidste aften, Jesus spiste med sine venner og indstiftede nadveren, afholder mange af kirkerne en særlig fællesspisning skærtorsdag. I år er det den 29. marts, og i kirkerne er der rig mulighed at stifte nye bekendtskaber og spise et godt måltid sammen med dem.

De enkelte kirker har forskellige traditioner og tidspunkter for middagene og fællesspisningerne, ligesom der også nogle steder er betaling og tilmeldingsfrist. 

I guiden herunder kan du finde frem til din nærmeste kirke, der holder skærtorsdagsmiddag. Enkelte kirker holder påskemiddage andre dage end skærtorsdag. Er din københavnske kirke ikke på listen herunder, kan det være, de holder middag en anden dag. 

Velbekomme og glædelig påske 2018

Indre by

Holmens kirke kl. 10.30

Holmens Kanal 21, 1060 København K

Efter højmessen om formiddagen er der efterfølgende frokost. Provst Ejgil Bank Olesen står for skærtorsdagsprædiken i kirken

Trinitatis kirke kl. 17.00

Købmagergade 52A, 1150 København K

I Trinitatis Kirke kan du deltage i nadvergudstjenesten skærtorsdag.

Efter gudstjenesten er der Skærtorsdagsmiddag i sognehuset. Der er tilmelding til arrangementet på kirkekontoret. Pris 25: kroner.

Stanleys Gaard v. Vor Frelsers kirke kl. 18.00

Store Søndervoldstræde 2, 14119 København K

Vor Frelsers Kirke holder deres måltidsgudstjeneste i Stanleys Gaard. Det er sognepræst Mikkel Gabriel Christoffersen, der byder velkommen. Bemærk adressen.

Vesterbro

Kristkirken kl. 11.00

Kristkirken, Enghave Plads 18, 1670 København V

Har du prøvet en nadver i en pølsevogn? Skærtorsdags første fællesspisning finder sted på Vesterbro. Værterne er sognepræst Mette Gramstrup, gadepræst Liane Zimsen Dambo og Kristkirkens konfirmander.

Sct Matthæus kirke kl 17.00

Matthæusgade 31, 1666 København V

Påskemiddagen falder før gudstjenesten. Den finder sted i menighedshuset i valdemarsgade 27. Her serveres lam og andre påskeoverraskelser. Biletter kan købes på biletto for 50 kroner (plus gebyr).

Gudstjenesten sker i kirken kl 19.30 ved Peter Hjort.

Eliaskirken kl. 17.00

Vesterbrogade 49, 1620 København V

Kom med til en anderledes gudstjeneste i Eliaskirken for børn og voksne, hvor vi under gudstjenesten spiser påskemåltid sammen i kirken.

Aftenens præster er Jens Johansen, Birgitte Kvist Poulsen og William Salicath.

Måltidsgudstjenesten er et samarbejde med Mariakirken, og maden leveres af Rundskuedagens plejehjems økologiske køkken. Maden koster 20,- kr, hvis du vejer mere end 35 kg. Da der kun er plads til 60 deltagere, er der tilmelding senest onsdag d. 21. marts på tlf: 33 22 33 09 eller sms til mobil 21 24 12 44 eller på mail til jmjo@km.dk.

Enghave kirke kl. 17.00 

Sønder Boulevard 120, 1720 København V

Også i Enghave kirke kan du efter eftermiddagsgudstjenesten tage del i påskemåltidet. 

Apostelkirken kl. 18.00

Saxogade 13, 1662 København V

I Apostelkirken starter aftenen med påskemiddagen. Herefter er der gudstjeneste ved Andreas Rasmussen. For prædiken står lægprædikant Lisa Rom Boye.

Nørrebro

Tagensbo kirke kl. 10.00

Landsdommervej 35, 2400 København NV

Nørrebros tidligste påskemiddag finder sted i sognegården ved Tagensbo kirke. Vi anbefaler, at du får prædikenen med fra højmessen. Den står sognepræst Carl Rosenberg-Desroses for.

Middagen, der består af lam, koster 50 kroner. Tilmelding via kirkekontoret senest 22. marts.

Anna kirke kl. 17.00

Bjelkes Alle 19, 2200 København N

Her kan du traditionen tro spise aftensmad sammen med andre under gudstjenesten. Du er meget velkommen, og som bonus bliver du klar til at tale (med) om påskens kristne indhold til årets påskefrokoster!

Hellig Kors kirke kl. 17.00

Kapelvej 38, 2200 København N

I dag skal børnene og deres forældre høre om - og lege - Den sidste nadver. Bagefter spiser vi spaghetti med kødsovs sammen, så vi alle kan gå glade og mætte hjem i seng.

Kirken er åben fra kl. 16.00 til ankomst, saft og gulerodsstænger. Gudstjenesten begynder kl. 17.00. Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding.

Kapernaumskirken kl. 17.00

Frederikssundsvej 45, 2400 København NV

Der er fællesspisning i Nørrebrokirken på Frederikssundsvej efter gudstjenesten. Den er for børn og Lise Steffensen prædiker

Kingos kirke kl. 17.00

Bragesgade 35, 2200 København N

Den sene højmesse er ved Jens Christian Larsen i samarbejde med Sankt Ansgar Fællesskabet. Efterfølgende er der skærtorsdagmiddag. Der samles ind til Folkekirkens Nødhjælp

Ansgarkirken kl. 18.00

Mågevej 33, 2400 København NV

I kirken i Nordvest byder Birgitte Knudsen og Kenneth Lauritzen velkommen til gudstjeneste og skærtorsdagsspisning. 

Bethlehemskirken kl. 18.00

Åboulevard 8, 2200 København N

Skærtorsdagens gudtjeneste afholdes i tre akter, og du kan være med

Først er der vask af pande og håndles, dernæst en påskemiddag i menighedshuset. Aftenen sluttes af med nadveren, for det var denne aften, Jesus indstiftede den.

Simeons Kirke kl. 18.30

Sjællandsgade 12B, 2200 København N

Torsdagsspisning er i anledning af skærtorsdag blevet til en påskemiddag. Det koster en flad 20'er at spise med. Den efterfølgende aftensgudstjeneste kl 19.30 er dog helt gratis at deltage i.

Læs også: - Jeg aner ikke, hvad der skete, men jeg tror på det

Østerbro

Nazaret kirke kl. 16.00

Ryesgade 105, 2100 København Ø

Kirkerummet fyldes, når skærtorsdagshøjmessen afholdes i Nazaret kirke. Sognepræst Frederik Berggreen Smidt byder alle velkommen. Det koster 50 kroner for voksne og 20 kroner for børn at spise med.

Esajas kirke kl. 17.00

Malmøgade 14, 2100 København Ø

Skærtorsdag markeres den sidste nadver, dvs. det sidste måltid Jesus spiste med sine disciple før sin død. Efter gudstjenesten ved Rune Reimer Christensen er der fællesspisning i kirkens krypt.

Hans Egedes kirke kl. 17.00

Vardegade 14, 2100 København Ø

Skærtorsdagsgudstjejensten efterfølges af den traditionelle påskemiddag. 

For at kunne deltage i den gratis middag, skal du kontakte kirkekontoret på 3542 6446 eller www.hansegedeskirke.dk . Tilmelding er åben fra 5. til 19. marts.

Lundehuskirken kl. 17.00

Strødamvej 1, 2100 København Ø

Julie Damlund prædiker ved denne musikgudstjeneste, hvor der er fokus på nadveren. Efterfølgende er der påskemåltid med lam, brød og vin.

Sions kirke kl. 17.00

Østerbrogade 192, 2100 København Ø

Traditionen tro kan du komme til fællesmiddag skærtorsdag: Vi begynder med gudstjeneste og går derefter op i kirkens ovensal, hvor vi sammen spiser lammesteg med tilbehør og dessert.

Pris: 100 kr.

Tilmelding senest torsdag den 22. marts på kirkens kontor eller på tlf. 30668099. 

Lutherkirken kl. 17.30 

Randersgade 3, 2100 København Ø

Kom til skærtorsdagsgudstjeneste ved Kristine Gustav og efterfølgende fælles middag med lam og tilbehør i menighedssalen.

Tilmelding til spisning er nødvendig senest torsdag den 23. marts på email: rosenvaenget.sogn@km.dk.

Pris for middag: kr. 50,00, der ubeskåret går til menighedsplejen. Der kan betales kontant eller på MobilePay: 28 777 207.

Kildevældskirken kl. 18.00

Ved Kildevældskirken 2, 2100 København Ø

Begge præster byder dig velkeommen til årets fællesspisning skærtorsdag i Kirken ved Kildevældsparken.

Taksigelseskirken kl. 19.00 

Jagtvej 165, 2100 København Ø

Efter gudstjenesten er der fællesspisning i kirkens krypt, hvor du kan indtage påskelammet. Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig, da der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding på 30667714 eller taksigelseskirken@gmail.com

Sankt Jakobs kirke kl. 19.00

Østerbrogade 59, 2100 København Ø

Skærtorsdag fyldes Sankt Jakobs kirke med borde gennem kirken. Her spiser vi et påskemåltid med lam, urter og vin. Skærtorsdag fejrer vi at Jesus indstifter det måltid, som vi hver søndag deler omkring alteret.

Musik og liturgi vil skabe en eftertænksom og omsorgsfuld stemning, der er en god indgang til påskens drama. Kirkens frivillige tilbereder måltidet.

Tilmelding på kirkekontoret senest fredag d. 23. marts.

Frederiksberg

Skt. Lukas kirke kl. 17.00.

Christian Richardts Vej 1, 1951 Frederiksberg C

I Skt Lukas Kirke afholdes der en eftermiddagsgudstjeneste ved sognepræst Lone S. Nielsen.

Efterfølgende er der påskemiddag i Falken. Til denne skal der købes billetter, der kan anskaffes på kirkekontoret til 80 kroner stykket.

Lindevang kirke kl. 17.00

Hattensens Alle 12, 2000 Frederiksberg

Aftenen starter med en gudstjeneste, hvorefter du inviteres til fælles spisning efter gudstjenesten. Påskemåltidet er gratis – tilmelding ikke nødvendig.

Sankt Markus Kirke kl. 17.00

Forchhammersvej 12A, 1921 Frederiksberg C

I Markuskirken ved Forum er der sognepræsterne Signe Danielsen og Jesper Mønsted, der byder velkommen til måltidsgudstjeneste.

Flintholm kirke kl. 17.30

Junggreensvej 14, 2000 Frederiksberg

Aftengudstjeneste med efterfølgende skærtorsdagsmiddag og kaffe.

Tilmelding til sognepræst Annette Molin Brautsch på mail: amsc@km.dk eller telefon: 30282021 senest fredag 23. marts. Pris: 50 kroner.

Frederiksberg Slotskirke kl. 19.00

Roskildevej 28, 2000 Frederiksberg 

I Frederiksberg Sogn er der fællesspisning i Frederiksberg Slotskirke, med sognepræst Michael Wagner Molin Brautsch. 

Aftengudstjenesten er en nadvergudstjeneste, hvor vi sidder sammen omkring et spisebord i kirken og spiser et let måltid. Der er ingen tilmelding. 

Valby og Vanløse

Margrethekirken kl. 17.00

Kirsebærhaven 10, 2500 Valby

For at fejre, at Jesus spiste det sidste aftensmåltid, et jødisk påskemåltid, med sine disciple, dækker vi kirkerummet op og spiser et traditionelt påskemåltid sammen. 

Timotheus kirke kl. 17.00

Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby

Kom til måltidsgudstjeneste  Vi samles i kirken og spiser sammen og deler lam, brød og vin, som Jesus gjorde det med sine disciple, den aften han indstiftede nadveren. Det er gratis at deltage, men der er tilmelding på hjemmesiden. 

Aalholm kirke kl. 18.00

Bramslykkevej 18B, 2500 Valby

I Aalholm Kirke deltager du først i en påskemiddag i nadverens tegn. Der er lam, salat, flødekartofler og også et lille påskeæg. Herefter er der gudstjeneste kl. 19.30.

Prisen er 50 kroner for voksne og gratis for børn. 

Frederiksholm kirke kl. 18.00

Louis Pios Gade 8, 2450 København SV

Kom med med en stemningsfuld gudstjeneste, hvor alle kirkens præster medvirker. Derefter går vi ned i kirkens krypt til et veldækket påskebord med alt, hvad hjertet begærer.

Middagen er gratis, der kræves et depositum på 50 kroner. Du kan ved tilmelding på kirkens kontor vælge mellem lam eller mørbrad til hovedret.

Jesuskirken kl. 18.00

Kirkevænget 5A, 2500 Valby

Kirkens præster byder dig indenfor til skærtorsdagens gudstjeneste og påskemiddag. Det er gratis og der kræves ingen tilmelding.

Hyltebjerg kirke kl. 18.00

Ålekistevej 91, 2720 Vanløse

Kirkerummet bliver scenen for en påskemiddag, når Hyltebjerg kirke holder måltidsgudstjeneste. 

Familieklubben for eneforsørgere, der nprmalt afholdes sidste torsdag i måneden er rykket til torsdag den 22. marts.

Bispebjerg og Brønshøj

Grundtvigs kirke kl. 17.00

På Bjerget 14B, 2400 København NV

Gudstjenesten skærtorsdag holdes som en måltidsgudstjeneste. Gudstjenesten forløber som vanligt, men vi dækker borde i kirkerummet og lader nadveren folde sig ud i et enkelt måltid med lam og bitre urter

Husumvold kirke kl. 17.00

Gadelandet 25, 2700 Brønshøj

Efter aftengudstjenesten er alle velkomne til spisning. Tilmelding til måltidet sker til kordegnen på husumvold.sogn@km.dk senest den 22. marts. Pris for måltidet er 35 kroner.

Bellahøj kirke kl. 17.00

Frederikssundsvej 125A 2700, Brønshøj

Til skærtorsdagens bellahøjmesse byder Peter Møller Jensen og Louise Miskow velkommen til en gudstjeneste og efterfølgende påskemiddag med 3 retter. Tilmeld dig gerne til middagen på 24 62 19 30. Det koster 75 kroner at deltage.

Emdrup kirke kl. 17.00 

Ved Vigen 7, 2400 København NV

Du kan også indlede påskedagene med en middag i Emdrup kirke skærtorsdag. Der bliver serveret lammesteg med tilbehør.

Efter middagen er der aftengudstjeneste kl. 18.30, herefter kaffe og dessert kl. 19.30

Pris: Voksne: 50 kr. og børn: 20 kr.

Tilmelding senest d. 9. april hos kordegnen på Tlf: 39 67 56 18, mail: emdrup.sogn@km.dk eller SMS: 42445618

Husum kirke kl. 18.00

Korsager Allé 14, 2700 Brønshøj

Deltag i måltidsgudstjenesten ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Efter gudstjenesten serveres der brød, ost og vin.

Amager

Skelgårdskirken kl. 16.30 

Sindingvej 9, 2770 Kastrup

Efter skærtorsdagens højmesse kl. 16.30 spiser vi et måltid sammen.

Tilmelding på Kirkekontoret.

Simon Peters kirke kl.17.00

Kastrupvej 155, 2300 København S

Først afholdes en eftermiddagsgudstjeneste, der efterfølges af en gratis påskemiddag i menighedssalen

Sundkirken kl. 17.00

Lodivej 9, 2300 København S

Efter gudstjenesten er der fællesmåltid i skærtorsdags ånd.

Solvang kirke kl. 17.00

Remisevej 10, 2300 København S

Her er der en spaghettigudstjeneste i skærtorsdagens tegn. Først kan I deltage i en kort børnegudstjeneste. Bagefter spiser vi børnevenlig aftensmad sammen. Det hele varer 1-1½ time.

Korsvejskirken kl. 18.00 

Sirgræsvej 81, 2770 Kastrup

Bænket omkring et smukt, veldækket bord fejrer vi Jesu indstiftelse af nadveren. Kom og oplev opbyggelige ord, et godt måltid og en stemningsfuld aften. 

Nathanaels kirke kl. 18.00

Holmbladsgade 19, 2300 København S

Her mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren inden han lidelse, død og opstandelse. Ved denne gudstjeneste spiser vi sammen i kirken, som Jesus gjorde med sine discipleden første Skærtorsdags aften. Vi spiser lammesteg med videre af tilbehør. Prisen pr. person er 100,- kr pr. person. Børn er gratis.

Tilmelding sker hos kordegnen på kirkekontoret i træffetiden. Sidste tilmelding er torsdag d. 22. marts kl. 12.00

Kastrup kirke kl. 18.30

Kastruplundgade 3, 2770 Kastrup

I Kastrup Kirke dækkes kirkerummet op for at mindes da Jesus første gang indstiftede nadveren for snart 2000 år siden. Der er ingen tilmelding til gudstjenesten, hvor sognepræst Susannne Worm Stensgaard prædiker.

Dragør kirke kl. 19.00

Kirkevej 170, 2791 Dragør

I Dragør er der også måltidsgudstjeneste. Du kan desuden se frem til at høre Jens Bach Pedersens prædiken forinden.

Filips kirke kl. 19.00

Kastrupvej 57, 2300 København S

Ved denne aftengudstjeneste er Gunvor Blichfeldt ved roret. Efterfølgende er der fællesspisning i salen, hvor kirketjeneren har anrettet et lækkert ost & pølsebord.

Ingen tilmelding. Alle er velkomne! 

Tårnby kirke kl. 19.30

Englandsvej 330, 2770 Kastrup

Skærtorsdagens aftengudstjeneste ved Ida Nielsen er lidt kortere end normalt og vil vare ca 45 minutter. Herefter serveres påskemåltidet, der består af et koldt bord.

Bornholm

Sankt Ibs kirke kl. 10.00

Ibskervej 45, 3740 Svaneke

Der er fællesspisning efter gudstjenesten. Den står Pernille Bolø for.

Hasle kirke kl. 16.00

Kirkegade 4A, 3790 Hasle

Skærtordagens gudtjeneste holdes sammen med Ruts Kirke. Bagefter er der fælles skærtorsdagsmiddag.

Allinge kirke kl 16.30 

Kirkeplads 5, 3770 Allinge

Efter fællesspisningen skærtorsdag er der gudtjeneste i kirken.

Nylars Kirke 17.00

Kirkevej 10 K, 3720 Aakirkeby

Skærtorsdag er der gudstjeneste i Nylars Kirke. Bagefter er der fællesspisning på Samlingshuset med påskelam.

Prisen for maden vil være 75,- kr. Drikkelse køber man selv på stedet. Menighedsrådet er vært ved kaffe og småkager.

Tilmelding til 2398 6844 senest 21. marts. 

Sankt Knuds kirke kl. 17.00

Stavelund 19, 3700 Rønne

Gudstjeneste med efterfølgende spisning.

Tejn kirke kl. 17.00

Havnebakken 19, 3770 Allinge

Efter gudstjenesten er der påskemiddag i Medborgerhuset i Tejn. Alle fra Olsker og Tejn er velkomne!

Rø kirke kl. 17.30

Præstegårdsvej 1, 3760 Gudhjem

I Rø starter vi med en påskemiddag i medborgerhuset. Pris 40 kr.

Herefter er der gudstjeneste ved Jørgen R. Bratkov kl. 19.00 i kirken.

Østerlars kirke kl. 18.00 

Vietsvej 25, 3760 Gudhjem

I rundkirken er der nadvermåltid ved gudstjenesten. Vært er sognepræst Meghan Welsch Jacobsen.

Tags: