Sympatisk storytelling om dansk musikgeni

30her_koncertdebut_hj_14.jpg

Kristian Marius Andersen. Pressefoto: www.tangentspilleren.dk
Kristian Marius Andersen. Pressefoto: www.tangentspilleren.dk
ANMELDELSE: Instruktør Anne Holst Moulvad har igennem fem år fulgt Kristian Marius Andersens slalom mellem kunstneriske højdepunkter og det udmarvende møde med dagligdagens trivielle gåder
Lars Sardemanns billede
af Lars Sardemann (organist i Lindevang Kirke)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Vidunderbarn, musikgeni, orgelfænomen; Kristian er tangentspiller med ”absolut gehør” - og nok så væsentligt: Aspergers syndrom.

Han er opvokset i et typisk engelsk arbejdermiljø med engelsk mor og dansk far – musikken kommer kun fra ham selv. 

Han er mønsterbryderen, der i 2005 blev ansat som 2. organist ved Herning Kirke, og som instruktør Anne Holst Moulvad netop dér - under arbejdet med sin første dokumentarfilm ”En stemme for livet” - oplevede som det paradoksale omdrejningspunkt; Asperger eller ej, så var hans intense fokus og tangentevner det daglige sikkerhedsnet for alle andres musikalske udfoldelser i Den Jyske Sangskole i Herning. Det skulle der blive en fin lille film ud af.

Skæve eksistenser

Anne Holst Moulvad udtaler selv, at ”filmen er et portræt af Kristian, men med musikken som sproget”. Og som mere end blot et personportræt rejser filmen også diskussionen om arv og miljø og viser ikke mindst, at musik åbner mennesker og skaber dét rum og dén rummelighed, som efterlyses så mange steder i dag.

Hvordan rummer arbejdspladsen de ”skæve” eksistenser? Hvordan inkluderes diagnosebarnet i skoleklassen med 28-30 elever? Musik er også en social kompetence.

Se filmen

Dokumentarfilmen ”Tangentspilleren” vises i Vester Vov og 18 andre biografer landet over.

www.tangentspiller.dk

en rørende fortælling om at finde sin plads i livet

”Alle har noget, de er gode til – og for mig var det musikken”, siger Kristian selv i filmen. Udtalt af en ung mand, hvis barndom og skoletid var ensomhed og evindelig mobning. ”De sårede mine følelser; det var værre end fysisk vold”, fortæller han. Mobning forfølger dig resten af livet med selvværdsproblemer, tillidssvigt og angst.

Fra den intime scene om den sårede dreng klipper vi nu direkte til den voksne mands fascinerende vovemod – musikkens ultimative svar på byngy jumping: orgelimprovisation i ”frit fald”! Ved et af landets mægtigste orgler ser vi orgelfænomenet udfolde potent og magtfuld improvisation over ”Udrust dig, helt, fra Golgatha” i stor majestætisk tuttiklang.

En rørende kontrast, der andetsteds i filmen også belyses som den grimme ælling/smukke svane – effektfuldt, omend lidt gumpetungt. Men igen, musikken skaber både identifikation og fascination – to af dokumentarens centrale kriterier. Suget i maven – at kaste sig ud i springet og stole blindt på, at elastikken holder; hvor kom den tillid fra?

Er det asperger, der skærper improvisationstalentet, eller improvisationskunstens krav om at være tilstede i nuet, der skærper Kristian?

Kristian tænker hurtigt, og han kan lide det. Han hører musikken, lige før den sker. Mens de andre børn legede, tilbragte han timevis foran vaskemaskinens runde rude, tryllebundet af regelmæssigheden, rytmen. Som voksen leger han musikalske forløb frem og finder heri sin ”plads i livet” omkap med alle de aspergerrelaterede kampe med at begå sig socialt, få sig en kæreste og klare hverdagens basale  udfordringer.

Med en sund dosis underspillede jyske grin og en righoldig musikside spændende fra Clair de lune til Ugly Duckling lykkes det fortrinligt for Anne Holst Moulvad at skabe både en sympatisk storytelling for Den Jyske Sangskole, jovist , men også en rørende fortælling om at finde sin plads i livet.

Tags: