Tale til konfirmanderne i 2018: Christian Monrad

Hvad giver en præst de unge med videre i talen i kirken, når de bliver konfirmeret? Læs Christian Monrads tale til konfirmanderne i Københavns Domkirke her.
Henrik Dons Christensens billede
af Henrik Dons Christensen (Digital kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Christian Monrad har været præst i Vor Frue Kirke siden 2011:

Inden sin tale har Christian lagt en læsebrille i en pose hos hver enkelt konfirmand. På det venstre brilleglas er tegnet et hjerte.

"Ideen med brillerne fangede jeg fra en tale, jeg engang hørte. Tanken var, at konfirmanderne kunne tage brillerne med hjem og så senere blive mindet om deres konfirmation, når de fandt brillerne om ti-tyve år. Det svære ved at skrive en tale er helt klart at lave noget, de kan huske."

"Når jeg skriver min tale, er jeg meget opmærksom på konteksten og modtageren, for det skal give mening for konfirmanden såvel som forældre, bedsteforældre og venner. Jeg har altid publikum for øje."

"Vi præster har ofte forskellige mål med vores prædikener og taler. Mit mål har i år været at fortælle konklusionen på undervisningen, og minde dem om, hvad de skal huske. Vi har snakket meget om to argumentationsformer i livet, den logiske og ulogiske, og her er kærligheden og kirken ofte ulogisk, for det strider mod logikken, at vi skal hjælpe flygtninge, og at vi skal elske vores næste. Men det er netop det, der er det stærke ved kirken. At den strider mod logikken."

Christian Monrad

Præst i Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke

Tale til konfirmanderne

Kære konfirmander – så er den store dag kommet!
I posen på jeres stol ligger et par briller… 

Det kan måske til tider være svært helt at gennemskue alt det der med kirke og kristendom, hvad det hele går ud på, - ud over at man spiser en masse kage.

Når I skal huske tilbage på, hvad I har fået med fra konfirmationen, så skal I tage jeres briller på…. 

For kristendommen og menneskeliv handler om at se, om at se det andet menneske i det rette lys, - den rette optik om man vil.

For kristendommen og menneskeliv handler om at se det andet menneske i det rette lys.

Og kristendommen handler om at se og have blik for alle de gaver, vi får ganske gratis hver dag.

Den handler om, at vi er taknemmelige og kan se, at vi hver dag kan stå op til en ny dag, hvor vi får mulighed for at bruge vores evner.

Hvor vi kan se, at vi skal være taknemmelige for, at vi har familie og venner, at vi er født i et land med fred og velstand.

Alle livets gaver skal vi have blik for, så at vi ikke tager dem for givet, men ser, at de gives os hver dag på ny igen og igen.

For hvor mange mennesker i denne verden, må ikke leve i krig og fattigdom uden deres familie om sig?

Men kristendommen handler også om at se de mange opgaver der ligger foran os mennesker.

Det er den opgave, som Jesus formulerer i kærlighedsbuddet: ’Du skal elske din næste.’

Det er den opgave, der følger med alle gaverne, som vi får givet fra Gud hver dag, - nemlig at vi ser de mennesker, som har brug for vores opmærksomhed, vores tid, vores omsorg og nærvær.

At vi ser ensomheden, lidelsen, frygten, fattigdommen og alt det, som kalder på vores kærlighed og handling.

Opgaven kræver, at vi ikke lukker øjnene for det,  - heller ikke når vi bliver voksne og får travlt med uddannelse, karriere, job, familie og – teenagebørn, der skal konfirmeres.

Jesus så på verden på en særlig måde. Han så verden gennem kærlighedens optik, og derfor overså han aldrig de mennesker, som havde brug for omsorg, accept, kærlighed og velsignelse.

Jesus så ikke verden gennem det, man kan kalde ’verdens brilleglas’. 

Han så ikke efter det, vi mennesker er så hurtige til at dømme ud fra – vi kender det – penge, anseelse, omdømme, moral, klogskab og ikke mindst økonomisk rigdom.

Nej, Jesus så verden gennem det, man kalder kærlighedens briller. 

Hvis I ikke allerede har taget jeres briller fra posen på, så tag dem på nu…

På det venstre brilleglas er tegnet et rødt hjerte.

Prøv først at lukke det venstre øje, og kun se verden gennem det højre.

Kan i se det? 

Det er sådan, vi mennesker har tilbøjelighed til at se verden, der hvor vi måler og vejer hinanden ud fra logiske principper.

Det kan være ud fra den økonomiske vækst i samfundet, at man er sin egen lykkes smed, og hele den samfundsmølle, vi ser om i nyhederne og tv-avisen. Her ser vi, hvordan man nok skal blive til noget her i livet, hvis man bare er arbejdsom, og gider at stå op hver morgen og gøre en indsats.

Men prøv nu at lukke det højre øje, og luk nu forsigtigt det venstre op – ganske forsigtigt, for det er her, det andet menneske kommer til syne for os.

Se nu verden kun gennem det venstre glas med hjertet.

Det, vi ser, kan virke både provokerende og ulogisk i forhold til det, vi så med det andet øje.

Nu ser vi verden med kærligheden for øje – vi ser verden gennem kærligheden.

I kærlighedens optik kan det, man ser, ofte være stik imod al sund fornuft, imod verdens fordomme og imod retfærdighed og logik. 

Men sådan er det med kærligheden. Den er ikke logisk og kan ikke tastes ind på et Excel-ark og give overskud på bundlinjen.

Men sådan er det med kærligheden. Den er ikke logisk og kan ikke tastes ind i et Excel-ark.

I skal turde elske og elske rigtig meget, og se verden gennem kærlighedens briller.

Det er buddet fra Gud, at vi ikke skal se, om det andet menneske giver overskud, om det andet menneske er en succes, om det andet menneske er populært, klogt eller tjener mange penge, men at vi skal se det andet menneske gennem kærlighedens briller, fordi det er et menneske, og elske det og behandle det, som var det os selv.

Der kan ske det, at man glemmer at se verden gennem kærlighedens briller, når man bliver ældre. Et barn fødes med kærlighedens briller på, let og tillidsfuldt med sit åbne hjerte. Men den voksne kan komme til at lægge sine briller fra sig og glemme, hvor de har lagt dem. 

Derfor er det vigtigt, at I unge mennesker, der står ved overgangen fra barn til voksen, ikke aflægger jeg kærlighedens briller og glemmer, hvor I har lagt dem, men holder fast i, at livet er mere end det, som kan måles og vejes.

Resten af jeres dage, skal I minde jer selv om, at vi mennesker lever af kærligheden i både de nære og fjerne relationer, og at andre mennesker også gør det.

Husk kærlighedens briller..!

Og så vil jeg anbefale at I lader kærlighedens briller gå rundt til festen senere i dag.

Læs også sognepræst Lars Ottosens tale til konfirmanderne i Sankt Jakobs Kirke her.

Læs også sognepræst Christina Mertz Fundrups tale til konfirmanderne i Godthaabskirken her.

Tags: