Tale til konfirmanderne i 2018: Lars Ottosen

Hvad giver en præst de unge med videre i talen i kirken, når de bliver konfirmeret? Læs Lars Ottosens tale til konfirmanderne i Godthaabskirken på Frederiksberg her
Henrik Dons Christensens billede
af Henrik Dons Christensen (Digital kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

Lars Ottosen er præst i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro. Det har han været siden 2010:

"Det er vigtigt for mig, at der både er en prædiken, der tager udgangspunkt i dagens begivenheder, og en kort tale til konfirmanderne, hvor jeg kan give dem noget med teologisk kød på, som de kan tage med hjem til middagsbordene på Østerbro. At Bibelen ikke er en facitliste, men at den er slået op på alteret og kan vejlede os."

"Den største udfordring som præst er at holde en vedkommende tone, for når man som præst nærmer sig de 50, som jeg gør, så vil jeg allermindst ende som min egen gamle præst. Da jeg var konfirmand ville jeg bare hjem og spille badminton."

"Med årene er jeg blevet mindre nervøs for at tale om tidens problematikker. Jeg er meget bevidst om at sige tak til forældrene for at jeg må låne deres børn. I disse tider kan religion være et følsomt emne, så jeg vil gerne takke dem for at have vist mig tillid til at give deres børn kirkelig information, for der er ikke tale om kristen genopdragelse."

Lars Ottosen

Sognepræst i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro

Tale til konfirmanderne

Kære konfirmander, familie og venner. 

Rent kirkeligt så handler dagen i dag om bekræftelsen af Guds løfte i dåben til jer konfirmander. 

Men dagen handler lige så meget om, at I skal fejres på behørig vis af familie og venner. Ikke fordi, at I har gjort jer fortjent til det ved at gå til præst – som det lidt spøjst hedder. 
Men fordi, at I hver især er skattet og værdsat af alle dem, der nu sidder omkring jer her i kirken. 

Nu begynder I så småt at træde ind i voksenlivet, og jeg siger så småt - for voksne. Det er I ikke endnu. 
Men på den anden side så er I heller ikke børn længere. 

Men hvad er I så? 
Ja I er vel først og fremmest bare jer selv. 

Og jeg vil gerne takke jer for, at jeg har fået lov til at dele lidt af al jeres energi med jer. 

Det har været interessant at være sammen med jer én gang om ugen her det sidste halve års tid. Og jeg kan godt forstå, hvis dem, der sidder rundt omkring jer her i kirken, er stolte af jer. Det ville jeg også være, hvis jeg var dem. 

For der er meget at holde af hos jer, og I skal have tak, fordi også jeg fik lov til at lære jer bare lidt at kende.

Det ville være underligt, hvis undervisningen strakte sig ud over længere tid, end den har gjort. Det er det helt rigtige tidspunkt at konfirmere jer på her i foråret, hvor livet igen begynder at springe ud omkring os i naturen, på samme måde som I nu også skal springe videre ud i livet.

Derfor er det også rigtigt, at vi skal sige farvel til hinanden i dag, men også på gensyn, for I er altid velkomne her i kirken.
Det fantastiske ved kirkerummet er, at både fortiden og fremtiden på en meget konkret måde er til stede, når vi samles her, og hvem ved? På et eller andet tidspunkt er det måske jer, der sidder her med jeres børn. 

Ikke i morgen, heller ikke til næste år, men på et eller andet tidspunkt, så byttes rollerne også om i jeres liv, så I bliver de voksne på samme måde, som også jeres forældre har været børn en gang.

Vi lever i en tid, hvor der er mange følelser på spil, når det kommer til det religiøse

Vi lever i en tid, hvor der er mange følelser på spil, når det kommer til det religiøse, og jeg vil derfor gerne sige tak til jer forældre, fordi I har vist mig den tillid, det er, at lade jeres børn gå til præst her i Skt. Jakobs kirke.

Jeg har prøvet at forvalte jeres tillid på bedste vis ved ikke at prøve at stoppe noget ned i halsen på jeres børn.

Kristendommen handler ikke om love og livsfornægtende religiøse regler, som man så kan prøve at overbevise andre mennesker om at følge. For kristendommen tog sit udgangspunkt i den religiøse frihedskamp, som Jesus indledte for 2000 år siden.

Undervisningen har derfor heller ikke været et skolemesterridt fra min side, men har i stedet lagt vægt på gennem samtale at give jer konfirmander en fornemmelse af, at kristendommen befinder sig tæt på vores hjerter og på centralnervesystemet i vores kultur, og at den derfor også stadig har masser at byde ind med i den moderne verden.

Hverken kristendommen eller Bibelen kommer ikke med færdige løsninger på, hvordan I skal leve jeres liv. 
Det må I – lidt hårdt sagt – selv finde ud af.

Bibelen er ikke faldet ned fra himlen sådan vakuumpakket og klar til brug

Men I skal vide, at I altid står under Guds nåde og kærlighed – også når I ikke gør det rigtige. Hvad ingen af os altid gør. 
Bibelen er ikke faldet ned fra himlen sådan vakuumpakket og klar til brug, men er skrevet af mennesker til mennesker som et vidnesbyrd om deres tro på, at Jesu liv og virke satte Guds ånd ind i verden på ny.

Der levede kristne mennesker i 400 år før Bibelen blev samlet, som vi kender den i dag. 

Kirken og kristendommen levede i århundreder uden en bog at læse i, og derfor skal kirken heller ikke forstås som være bygget oven på Bibelen, men Bibelen skal ligge slået op på alteret klar til brug.
 
Hvilket er noget helt andet.
 
I What a Wonderful World som vi nok alle kender bedst med Louis Armstrong, der lyder sidste vers.

Jeg ser babyer græde
jeg ser dem blive store.
Og jeg ved de vil lære meget mere
end jeg nogensinde gjorde.
Og jeg tænker ved mig selv:
Hvor er verden vidunderlig.

Hvilket på smuk og sand vis indfanger den fornemmelse det er at have børn og se dem blive store. 

Og set i det lys så handler jeres konfirmation ikke bare om jer, men også om den række af mennesker, der har levet før jer i jeres familier, og hvoraf nogle er samlet omkring jer i dag. 

Her er forældre og søskende, skøre onkler og sjove tanter, gode venner og måske endda en kæreste, der prøver at gemme sig i mængden et sted.

Og det er midt i denne sammenhæng, at Gud i dag bekræfter den kærlighed, han allerede rakte til jer i dåben.

Og med det håb ønsker jeg, at nåde og kærlighed og tilgivelse fra Gud må være med jer gennem hele livet og helt ind i evighedernes evighed.

Amen  

Læs også natkirkepræst Christian Monrads tale til konfirmanderne i Vor Frue Kirke her.

Læs også sognepræst Christina Mertz Fundrups tale til konfirmanderne i Godthaabskirken her.


 

Tags: