Aarhus' biskop bliver præst for kongehuset

Henrik Wigh-Poulsen, der er biskop i Aarhus Stift, bliver ny kongelig konfessionarius. Han overtager hvervet fra Erik Norman Svendsen
af Henrik Dons Christensen (Digital kommunikationsmedarbejder)

Del denne side:

  • Share to Facebook
  • Share to Twitter
  • Email
  • Print

1. april 2018 får kongehuset ny præst og sjælesørger. Det er Aarhus' biskop siden 2015, Henrik Wigh-Poulsen, der overtager embedet som kongelig konfessionarius.

Aarhus har en stor plads i majestætens hjerte. Det er blandt andet på Marselisborg i den sydlige del af byen, at kongefamilien fejrer jul.

Konfessionarius er latin og betyder skriftefader. Arbejdet som kongelig konfessionarius består blandt andet i at rådgive regenten i religiøse spørgsmål, men også for at stå for kirkelige ceremonier. Det gælder blandt andet barnedåb, konfirmation og begravelser. Konfessionariussen er ofte præst i de gudstjenester, som kongefamilien deltager i.

Henrik Wigh-Poulsen, der er 58 år, overtager hvervet fra tidligere biskop i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, der til april er fyldt 77 år.

Tags: